Nyhed -
Skovens Dag: Mød fire særligt fantastiske tropeskovtyper, du måske ikke kendte
De fleste har hørt om regnskoven; men selvom regnskoven er den vi taler mest om, findes der utroligt mange forskellige og spændende slags skove ude i verden. I anledning af Skovens Dag fortæller vi her om nogle af de enestående typer af tropiske skove, som får mindre opmærksomhed, men ikke desto mindre har stor betydning for både klimaet og utallige arter af dyr og planter.
Af Mark Macmillan Kay
Mangrove
Mangrovebevoksning danner skov- og sumpområder i tidevandszoner ved tropiske og subtropiske kyster. Her findes et rigt og vigtigt biologisk liv for mange dyr, fisk og plantearter, som har tilpasset sig de ekstreme forhold i saltvand. Mangrover virker også som en kystsikring på skove længere inde på land - som et værn mod flodbølger og storme. Skovens udvikling og dynamik er betinget af iltforholdene i bundslammet og vandets skiftende saltholdighed.
Photo: Shutterstock
Planteliv
Særligt for mangrover er træernes rødder. Mange arter har stylterødder, som udgår fra stammen op til det højeste tidevandsniveau, som holder træerne fast i de løse bund. Andre udvikler luftrødder, som stikker lodret op gennem slammet og tjener som åndingsorganer. Mange af plantearterne er selvbefrugtende, og de nye planter udvikler sig som stiklinger på moderplanten, som falder som et spyd, når de løsner sig og bore sig ned i mudderet ved lavvande. Ved højvande flyder de omkring, indtil de finder fæste og slår omgående rødder pga. sin tidlige spiring på moderplanten.
Dyreliv
Mangrovens dyreliv afspejler overgangen mellem land og hav. Den yderste mangrove er opvækstområde for havdyr som f.eks fisk og krebsdyr, der giver føde til et ofte rigt fugleliv. Træernes støtte- og luftrødder er levested for bl.a. krabber, østers og snegle, der er tilpasset tidevandets rytme. Nedfaldne blade er føde for især krabber og rejer, der graver gange i den bløde bund og på den måde tilfører ny ilt til den iltfattige bund. Karakteristiske er den særprægede fisk, dyndspringeren, som med stærke brystfinner er i stand til at kravle omkring på den tørlagte mudderbund og op ad træernes rødder.
Trusler
Mangrover binder store mængde CO2 i undergrunden og er derfor enormt vigtig for klimaet, men mangrover er et sårbart økosystem, som det kan tage 20-25 år at genetablere, hvis de fjernes. De mest alvorlige trusler er kraftige storme, anlæg af reje- og fiskedamme, dæmninger og kanaler, brug af træer til tømmer og brændsel samt turisme. Omkring halvdelen af verdens mangrove er allerede fældet.Hvor?Mangrover findes bl.a. i Sydøstasien og det nordlige Australien, langs Stillehavets og Det Indiske Oceans kyster - dvs. på Østafrikas, Asiens og Mellemamerikas vestkyst, og de artsfattige vestmangrover langs Atlanterhavets kyster på Vestafrikas og tropisk Amerikas østkyster.
Eukalyptusskov
Eukalyptus er store, mellemstore eller buskagtige træer. Der findes knap 900 forskellige arter af, som næsten alle stammer fra Australien og Tasmanien, hvor de også er mest udbredt i dag. Resten kommer fra nabolandene Ny Guinea, Indonesien, Filippinerne, men eukalyptusplanter dominerer hele tre fjerdedele md 92 hektar land af Australiens træflora i både alpine områder, i outbacken og op til regnskovs-grænser.
Eukalyptustræer findes i størrelser fra små buske på 1,5 meter, over lave flerstammede træer til verdens højeste løvtræer, på højder op til 100 meter og har meget forskellige former fra tætte eller åbne buske til høje slanke stammer. De fleste arter har vænnet sig til at gro på tørre og varme stedet, men der findes arter, som er tilpasset sumpområder og gror hvor klimaet er koldt med sne om vinteren. Der findes 9 forskellige slags eukalyptusskove bare i Australien.
Dyreliv
Den måske mest kendte beboer af eukalyptusskove er koalaen, som næsten udelukkende lever af bladene fra disse træer.
Trusler
Eukalyptustræer har på mange måder vænnet sig til at vokse steder hvor det ofte bliver tørt og hvor skovbrande hærger. Således er de fleste arter gode til at skyde nye skud, hvis de bliver skadet.
Benyttelse
Nogle arter er plantet i enorme plantager, fordi de gror utroligt hurtigt og kan anvendes til mange formål og meget brugt til celluloseproduktion, mens et mindre antal arter benyttes til tømmer. Nogle arter er gode til møbelproduktion og enkelte er endda meget fin kvalitet pga. dens hårhed. Ud over det kender vi eukalyptus fra forskellige olier, som bruges i alt fra bolcher, honning, the og likør til sæber, parfumer, mygge-, grill og massageolier og mundskyld og rengøringsmidler.
Gran Chaco
Gran Chaco er et tyndt befolket og varmt lavlandsområde i Río de la Plata-bassinet, som er delt mellem det østlige Bolivia, vestlige Paraguay, nordlige Argentina og en del i Brasilien kaldet Mato Grosso. Gran Chaco dækker et område på 647.000 kvadratkilometer - en anelse mindre end Frankrig. Navnet, som betyder “jagtmarkerne”, kommer formentlig af det rige dyreliv i hele regionen.Økosystemernes typer tæller bl.a. riparian skove, vådområder, savanne, men også kaktus-mark.
Photo: Shutterstock
Gran Chaco indeholder mange forskellige områder, men er for det meste fladt. I Alto Chaco ("høje Chaco") mod vest er området meget tørt og sparsomt bevokset, men i øst i Bajo Chaco ("lave Chaco") er klimaet fugtigt og området indeholder store kratjungler og enge med rigt insektliv. Området er næsten kun beboet i den østlige del, som udnyttes til skovdrift og til produktion af garvesyre, der udvindes fra quebracho-træerne og Palo Santo-tømmer fra det centrale Chaco, som er kilden til guaiacolie, som er et duftstof, der anvendes i sæber. Paraguay dyrker også mate-planter i de lavtliggende dele af Gran Chaco.
Plante- og dyreliv
Området har nogle af de højeste temperaturer på kontinentet, hvilket præger områdets plante og dyreliv. Økosystemerne er helt unikke, og var indtil nylig kun udforsket i begrænset omfang. Her viser dig dog nu en meget høj biodiversitet og indeholder tæt på 3.400 plantearter, 500 fuglearter, 150 pattedyr og 220 reptiler og padder.
I den fugtigere østlige del findes mange dyr, som normalt associeres med tropiske og subtropiske klimaer. Her er for eksempel jaguarer, brøleaber, hjorte og tapirer, myreslugere og bæltedyr. Området huser faktisk flest typer bæltedyr med ni forskellige slags - inklusiv den mindste type og det mest berygtede Lyserøde Febæltedyr. Også 3 forskellige navlesvin findes i området, hvoraf Chaco-navlesvinet først blev opdaget i slutningen af 70'erne.
Trusler
Særligt to faktorer kan ændre Gran Chaco betydeligt inden for en nær fremtid. Mens udvidelser af landbruget kan afhjælpe arbejdsløshed og forbedre infrastruktur, udfordres økosystemer og kan betyde forøgning af fattigdom i regionen. Økosystemerne er i dag truet af kvægdrift, skovrydninger og miljøbelastende agerbrug. F.eks Paraguay, som har mistet 90% af sin atlantiske regnskove mellem 1975 og 2005, mister nu også sine tørskove i Chaco med 220.000 hektarer om året. Skovrydning i den Argentinske del af Chaco udgjorde i gennemsnit 100.000 hektarer om året mellem 2001 og 2007. Ifølge en lokal NGO fjernes 1130 hektarer om dagen - svarende til 2300 fodboldbaner.
Sojaplantagerne er en af de største årsager, men også andre typer landbrug. I september 1995 blev nationalparken Kaa-Iya oprettet i det bolivianske del som udelukkende administreres af tre grupper af oprindelige folk, men de oprindelige folk mister lige så stille deres land til agroindustrien. Siden 2007 har der her været indført love om lovliggørelse af skovrydning, men den illegale skovrydning i Chaco fortsætter.
Verdens Skove arbejder i den nordlige del af Gran Chacos tørskovsområde.
Bjergskov/Tågeskov
Bjergskove bruges normalt kun om skove på bjergsider i områder med mildt eller varmt klima. I områder med et koldere klima, som f.eks. Norge eller Sverige, er der nemlig ikke stor forskel på hvilke arter, der vokser og bor i lavlandet og bjergene. På et bjerg som Kilimanjaro i Afrika derimod vil man på vej op af bjerget møde næsten alle klimazoner fra det tropiske til det alpine.
Photo: Shutterstock
Plantevæksten i bjergregnskove adskiller sig meget fra lavlandsregnskoven, da træerne er mere krogede og ofte flerstammede. Der er ikke meget lys og alt drypper af væde. Klimaet er køligere og forrådnelsesprocesserne langsommere i bjergregnskovene end i de varmere lavlandsregnskove. Bevæger man sig f.eks i regnskovsområder oppe i bjerge, ændrer regnskoven sig til bjergregnskov eller bjergskov. Bjergskove findes i højder mellem 900 og 3.000 meter over havet og jo højere op man kommer, jo mindre og mere forkrøblede bliver træerne, og skoven bliver mere åben. I bjergskove, indhylles trækronerne ofte i lave skyer og kaldes derfor også for tågeskove.
Tågeskov
I troperne forekommer et skovbælte, der også benævnes regnskov, men med en vis artsvariation i forhold til den nederste zone. Det øverst beliggende bælte af skov er typen, som benævnes som tågeskov. Tågeskove opstår i subtroperne og troperne i kystnære egne, hvor der dannes skyer eller tåge mellem trækronerne og temperaturen ligger omkring 20 grader hele året.
Tågeskov er ligesom tropisk regnskov præget af meget høj luftfugtighed, men hvor den tropiske regnskov i lavlandet er underlagt en døgncyklus af nedbør og fordampning, så holder temperaturen sig ved fortætningspunktet i tågeskove. Lavere temperaturer og lavere fugtighed i jorden giver en langsommere omsætning af dødt materiale, som på den måde minder mere om de andre bjergskove end om den tropiske regnskov. Klimaet er dog mildt og der er ikke nattefrost. Der er heller ingen årlig klimavariation, mens der dog kan forekomme regn- og tørkesæsoner.
Plante- og dyreliv
Tågeskove udgør derfor en helt særlig stor diversitet af arter der kun forekommer i tågeskove.
De krogede træer er lavstammede og mosser, bregner og laver hænger fra grenene. Lyset er dæmpet på grund af tågen og bladhanget og derfor mindskes fordampningen fra skoven. Tågen fortættes omkring træernes blade og drypper ned gennem skoven, til skovbunden der er dækket af mos og jorden er sumpet med et lag af muld og tørv. Da forrådnelsesprocesserne er langsommere, må plantearter finde alternative energikilder, f.eks. kandebæreren, der er en kødædende plante.
Trusler
Tågeskovene er sjældne og meget sårbare, da de påvirkes voldsomt af klimaændringer som El Niño og af udbredt skovhugst. Biotopen er derfor en af de mest truede på kloden. Det er bekymrende da tågeskovene er kilder til rent drikkevand for millioner af mennesker og derudover indeholder en enestående pulje af genetisk mangfoldighed. Hvor?Bjergskove kender vi fra Europa og USA, men også det sydvestlige Sydamerika, New Zealand og Himalaya selvom disse de typisk er mere frodige og langt mere artsrige end vores hjemlige skove.
Bjergskove med et tørt miljø og varmt klima forekommer i middelhavsområdet i både Europa, Levanten og Nordafrika og store områder af Mexico, Pakistan og Afghanistan. De fleste tågeskove findes i Asien, mens resten er delt mellem Sydamerika og Afrika. I tågeskoven i Rwanda hører bjerggorillaen til og i den sydamerikanske tågeskov hører Guatemalas nationalfugl, Quetzalen til – to eksempler på tågeskovenes skatte indenfor dyreverdenen.
