Gå til indhold
Hele pointen med urørt skov er,  at den er urørt af tømmerhugst. Men regeringen tillader hugst årtier endnu.
Hele pointen med urørt skov er, at den er urørt af tømmerhugst. Men regeringen tillader hugst årtier endnu.

Nyhed -

Fortsat skovhugst vil gøre ny urørt skov til et tomt slag i luften


Regeringen har udlagt 13.300 hektar ny "biodiversitetsskov". Men planer om at finansiere dette med årtiers fortsat tømmerhugst i de selvsamme skove vil ødelægge netop de naturværdier, man prøver at sikre.

Kommentar af Anders Morten Christoffersen, formand for Verdens Skove

Regeringen har netop udpeget 13.800 hektar skov, som skal udlægges til urørt eller anden biodiversitetsskov. Det er i udgangspunktet positivt og et godt, omend lille skridt i den rigtige retning. Udlægningen er en del af Naturpakken fra 2016, som dog kun foreskriver 13.300 hektar.

I urørte skove kan naturen få lov at passe sig selv uden at blive afbrudt af drift, dræn og tømmerhugst. Det gælder ikke mindst den sidste del af træernes livscyklus, hvor de henfalder og efterhånden dør - til glæde for tusindvis af andre arter. Urørt skov indeholder derfor meget mere gammelt og dødt ved end skove med tømmerhugst, hvor kun meget få træer når at blive gamle og dø en naturlig død. De gamle træer og det døde ved er essentielt fordi de udgør levesteder og føde for svampe, biller og insekter, som så igen er føde for andre dyr. Også flagermus, ugler, spætter og andre fugle har brug for de gamle, hule træer som levesteder.

Stop for hugst nu
Der er dog et ret afgørende problem ved regeringens udpegning. For hele pointen med urørt skov er måske ikke overraskende, at den er urørt af tømmerhugst. Men regeringens plan er at lægge skovene urørt efter såkaldte indfasningsperioder på 10 år til løvskove og 50 år til nåleskov. Det betyder oversat til dansk, at der fortsat må hugges tømmer i disse skove i adskillige årtier endnu.

En vis indfasningsperiode havde ikke behøvet at være et problem. Men det er altafgørende, hvad man konkret har tænkt sig at gøre ude i skovene imens.

For at genskabe de bedste vilkår for biodiversitet i disse skove ville det for eksempel give mening at bruge indfasningstiden på at genskabe et naturligt vandmiljø der, hvor der er blevet drænet, og tynde ud i yngre træer nogle steder, så der igen opstår lysninger i unaturligt tætte plantager.

Hvad der for alt i verden ikke må ske, hvis skovene skal gøre en forskel for den danske natur i en overskuelig fremtid, er at man fortsætter med at fælde de ældre træer, der har størst værdi for naturen, for at sælge dem som tømmer. Det ville jo fjerne netop de naturværdier, som man gerne vil bevare med de urørte skove. Og vores pressede arter måtte vente endnu længere på træer, der er gamle nok til at fungere som livsvigtig føde og levesteder for dem. Der vil i forvejen gå mange årtier før resultaterne af den skov der lægges urørt i dag, rigtig vil blive synlig.

Flere nødvendige ressourcer

Desværre tyder alt på, at det er præcis, hvad regeringen og Naturstyrelsen har tænkt sig. Under en pressekonference i sidste uge udtalte miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, at man var nødt til at fortsætte udtagningen af “økonomiske værdier” fra skovene for at finansiere planen. De økonomisk mest værdifulde træer er netop de “hugstmodne” ældre træer, der også har den højeste naturværdi. Det får hele planen til at virke noget omsonst.

Verdens Skove opfordrer derfor kraftigt regeringen til at afsætte de nødvendige ressourcer til at indfase de urørte skove på en måde, hvor man faktisk skaber forudsætningerne for at give naturen det boost, der er hele pointen - frem for at forringe den selvsamme skov man vil beskytte.

FACEBOOK

TWITTER


KONTAKT

Verdens Skove

Hovedkontoret: Klostergade 34, 3., 8000 Aarhus C Vestergade 12, 3, 1456 København K Læs vores vores privatliv- og cookiepolitik på: www.verdensskove.org/cookie-og-privatlivspolitik

E-mail:
info@verdensskove.org

Telefonnr.:
86 13 52 32

Telefontid: Mandag-fredag kl. 10.00 - 14.00

CVR nr.: 78920610

Bankoplysninger: Merkur Andelskasse (reg.: 8401 kontonr. 1023920)

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Vi udsender et nyhedsbrev én gang om måneden med fortællinger fra vores arbejde og skovnyheder fra hele verden.

Tilmeld mig!

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Mange skove er egentlig plantager, hvor der gror én type træer på lige rækker. De er ikke så gode som naturlige skove til at binde CO2 og bevare biodiversiteten.

Vi planter ikke den bedste klimaskov i plantager

Plantager og skove, der er intensivt drevne har ikke samme klima-stabiliserende effekt som oprindelige og naturlige skove. Det slår forskere fra University of Edinborough og University College London fast. Alligevel plantas plantager ofte i skovrejsningens navn, og reelt plejer man mere økonomiske interesser frem for at pleje klimaet. Urørt skove er bedre for klimaet og biodiversiteten.

Photo: Shutterstock - Bjergskov/Tågeskov

Skovens Dag: Mød fire særligt fantastiske tropeskovtyper, du måske ikke kendte

De fleste har hørt om regnskoven; men selvom regnskoven er den vi taler mest om, findes der utroligt mange forskellige og spændende slags skove ude i verden. I anledning af Skovens Dag fortæller vi her om nogle af de enestående typer af tropiske skove, som får mindre opmærksomhed, men ikke desto mindre har stor betydning for både klimaet og utallige arter af dyr og planter.