Gå til indhold
Efterladenskaber, kadavre og madrester gør jorden næringsrig og dermed findes der flere mikrober i jorden, der kan binde kulstof i jorden. Her ses en flok kapivarer på vej ud at svømme. Foto: Rhett A. Butler
Efterladenskaber, kadavre og madrester gør jorden næringsrig og dermed findes der flere mikrober i jorden, der kan binde kulstof i jorden. Her ses en flok kapivarer på vej ud at svømme. Foto: Rhett A. Butler

Nyhed -

Pattedyrsdiversitet kan øge CO2-lagringen i regnskove

Et nyt studie viser, at jorden i regnskove, der har en rig pattedyrsdiversitet, indeholder højere niveauer af kulstof. Dette skyldes, at mikrober, der trives i næringsrig jord, lagrer kulstoffet i stedet for at udlede det i atmosfæren som CO2.


Af Anni Hjortegaard Jensen

I Amazonas regnskoven er der travlt: En jaguar smovser i en frisknedlagt tapir, mens navlesvin roder efter orme, larver og planter i jorden og aber plukker frugter i trætoppene. Ud over at bo i Amazonas har disse dyr noget mere til fælles afslører et nyt studie: Sammen udgør de et vigtigt led i deres økosystems kulstofkredsløb. Det skriver den amerikanske nyhedsside Mongabay.

Sultne pattedyr efterlader kulstofrige kadavre, madrester og afføring på skovbunden. Sammen med plantemateriale indeholder disse biprodukter næringstoffer, der siver ned i jorden. Mikrober, der trives i næringsrig jord, samler og lagrer kulstoffet i stedet for at udlede det i atmosfæren som kuldioxid (CO2).

Studiets forfattere fremsætter en påstand om, at diversiteten af pattedyr i tropiske regnskovsøkosystemer bidrager til et uventet højt niveau af kulstof-lagring i jorden. Tidligere har forskere kun dokumenteret, hvordan antallet af pattedyr i en skov påvirker kulstofkredsløbet.

Økologen og holdlederen José Fragoso, tidligere ansat hos Stanford Universitet og nu ansat ved Det Californiske Akademi for Naturvidenskab i San Francisco, genkalder sig det øjeblik, da han og hans kolleger indså, at projektet var vigtigt: “Vi tænkte ‘wow det her vil virkelig ændre noget og det har tilføjet noget nyt til vores forståelse af økosystemer.’” Studiet blev for nyligt udgivet i tidsskriftet Nature, Ecology and Evolution.

Analysen afhang af 340 indfødte tekniske forskere fra Makushi, Wapishana og Waiwai nationerne, der bevægede sig rundt i regnskovene i Brasilien og Guyana for at indsamle mere end en million datapunkter. De arbejdede i stegende hede og i uvejsomt terræn og dokumenterede antallet af dyre- og plantearter, som de så langs med 215 adskilte, definerede stier, der hver var fire kilometer lange. Teknikerne dokumenterede også alle de dyreaktiviteter, som de så og de indsamlede glas med jord langs med stierne.

Omfanget var ambitiøst - Indenfor tre år “havde vi indsamlet prøver fra et område på størrelse med Costa Rica” udtaler Fragoso. Området var omkring 48.000 km².

Ifølge studiet havde områder, der var rige på pattedyrsdiversitet højere niveauer af kulstof i jorden. Forskerne forklarede det med, at en større variation af dyr skaber flere muligheder for, at de kan spise hinanden og efterlade kulstofrige frugter, frø og dyrerester. Når et analyserede jordprøver, opdagede de, at jord der var rigt på kulstof fra madaffald havde højere niveauer af mikrobediversitet. Et forskelligartet og sundt samfund af jordmikrober er en vigtig del af at binde kulstof i jorden i stedet for at udlede det i atmosfæren.

Bradley Cardinale, leder af det Samarbejdende Institut for Forskning i Store Søer ved Michigans Universitet, er skeptisk overfor påstanden. Han argumenterer, at fordi analysen ikke medregner variabler i jordens temperatur, fugtighedsniveau eller tætheden af mikrober, viser det ikke en tydelig sammenhæng mellem antallet af pattedyrsarter og kulstofniveauet i jorden.

“Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at pattedyrsdiversiteten hænger sammen med kulstofniveauet i jorden, men studiets forskere kan ikke dokumentere, at det faktisk er forårsaget af pattedyrene,” siger Cardinale.

Til svar sagde Fragoso, at “hver forskergruppe vil have forskellige meninger hvad angår vigtigheden og relevancen” af forskellige bidragsydere til kulstofkredsløbet. For eksempel vil et hold, der studerer planter, fokusere på træernes rolle i kredsløbet.

Amy Dunham, lektor i økologi og evolutionær biologi ved Rice Universitet i Houston, Texas, roste studiets geografiske bredde og dets nye fokus på, hvordan pattedyr distribuerer kulstof både over såvel som under jorden.

Skovkredsløbet er komplekst og Fragoso siger, at arbejdet endnu ikke er færdigt. I næste omgang håber holdet på at studere den indflydelse fugle, padder, reptiler og fisk har på kulstofkredsløbet samt studere individuelle typer af pattedyr. Fragoso håber, at deres arbejde vil styrke en mere holistisk bevaringsindsats i områder med høj biodiversitet og vil inkludere en øget beskyttelse af arter som jaguar, tapir og andre store pattedyr, der lever i Amazonas. 

Ønsker du at være med til at bevare pattedyrsdiversiteten kan du støtte vores arbejde med bevarelsen af regnskove her

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Pico Bonito i Honduras er smukt men konflikterne omkring skoven er grimme.

​Til kamp mod motorsave og jagtgeværer – med kakao

I verdens farligste land for skovforkæmpere er et lille kooperativ af bønder nær nationalparken Pico Bonito i gang med en stilfærdig revolution, der kan blive afgørende i kampen for nationalparkens skove. Medmindre den får så meget succes, at den selv bliver til fare for skoven. Revolutionens brændstof: Kakao.

Af Anne Liv Eberlein, redaktør
Pico Bonito, ”den smukke tinde”, hedder nationa

Territoriet Zapotal tilhører det oprindelige tolupaner folk. Skoven er vigtig for tolupanernes livsgrundlag, men den trues af både skovrydning og en ødelæggende barkbille.

​Sådan beskytter Verdens Skove skoven i Honduras

Verdens Skove er i gang med et projekt i Honduras, der skal beskytte Pico Bonito nationalparken og de områder, som støder op til denne frodige skov. Verdens Skove mener, at de mennesker, der lever af skoven også er dem, der bedst til at passe på skoven. Derfor bliver projektet udviklet med det lokale skovfolk Tolupanes -folk

Stop af skovhugst og gendannelse af skov er en nødvendighed, hvis vi skal reducere vores CO2-udledning. Foto: Morten Bo Johansson

Bevaring af skov kan svare til 1,5 milliarder bilers CO-udledning

En ny undersøgelse hævder, at vi gennem 20 naturlige klimaløsninger kan reducere den årlige CO2-udledning med 23,8 milliarder metriske tons om året. Alene ved at stoppe skovhugst og gendanne skove kan vi reducere CO2-udledningen med syv milliarder metriske tons årligt. Det svarer til den årlige udledningen fra 1,5 milliarder biler.

På billedet ses en kongetetra (Inpaichthys kerri), der lever i Amazonas. Foto: Wikimedia Commons

Fiskene i Amazonas er ikke beskyttet af lovgivningen

En ny undersøgelse viser, at det store antal fiskearter, der lever i vandløbene og bifloderne i Amazonas ikke bliver beskyttet ved lov mod landbrugets påvirking af naturen. En artikel om undersøgelsen blev udgivet i Journal of Applied Ecology d. 12. november i år.

Photo: Shutterstock - Bjergskov/Tågeskov

Skovens Dag: Mød fire særligt fantastiske tropeskovtyper, du måske ikke kendte

De fleste har hørt om regnskoven; men selvom regnskoven er den vi taler mest om, findes der utroligt mange forskellige og spændende slags skove ude i verden. I anledning af Skovens Dag fortæller vi her om nogle af de enestående typer af tropiske skove, som får mindre opmærksomhed, men ikke desto mindre har stor betydning for både klimaet og utallige arter af dyr og planter.