Gå til indhold
Skovbrand i Tanzania. Skovrydning er en af de største årsager til klimaforandringer. Foto: Rhett A. Butler/Mongabay
Skovbrand i Tanzania. Skovrydning er en af de største årsager til klimaforandringer. Foto: Rhett A. Butler/Mongabay

Nyhed -

Verden mistede sidste år skovarealer på størrelse med New Zealand

I 2016 mistede Verden skovarealer på ca. 297.000 km², svarende til et areal på størrelse med New Zealand, skriver den amerikanske hjemmeside Mongabay.com. Det er en stigning på 51 procent i forhold til 2015 og skyldes formentlig en øgning i antallet af skovbrande.

Af Anni Hjortegaard Jensen

Tabet af skovarealerne blev opdaget via sattelitdata af det amerikanske University of Maryland og analyseret af World Ressource Institute.

Tabet af skov skyldes for det meste menneskelige aktiviteter som skovhugst, landbrug og minedrift. Dog mener analytikerne hos World Ressource Institute, at det store spring mellem 2015 og 2016 skyldes skovbrande, mange af dem startet af mennesker. Antallet af skovbrande har været stigende, og det er ikke kun i tørre områder, men også i vådområder, hvor skovbrande ellers er en sjældenhed.

Tab af regnskov udgør 25 procent

Specielt den brasilianske del af Amazonskoven er hårdt ramt. Her er der sket en tredobling i tabet af skov, svarende til et areal på 3,3 millioner hektar.

Støt vores arbejde for at bevare regnskoven her

Regnskoven afbrændes for at gøre plads til bl.a. landbrug, men situationen bliver yderligere forværret af en usædvanlig tørke, der skyldes klimaforandringer.

Indonesion har også mistet store portioner skov, delvis pga. de voldsomme skovbrande, der hærgede landet i 2015 og resulterede i 100.000 dødsfald. Brandene skyldtes hovedsageligt svedjebrug og dræningen af tørvarealer, men også skovhugst og aktiviteter forbundet med udvidelsen af industri og landbrug er medvirkende årsager.

Sammenlagt udgør Brasiliens og Indonesiens trætab 25 procent af det samlede trætab i 2016.

Portugal, Den Demokratiske Republik Congo og Canada mistede også store dele af deres skovarealer sidste år.

Bekymrende udvikling

Det store tab af skov er bekymrende, fordi skove fungerer som lagre for store mængder CO2, der ved afbrænding frigives i atmosfæren og bidrager til at øge hastigheden, hvormed klimaforandringerne finder sted. Skovene er også vigtige for store dele af verdens vandforsyning, fordi de holder på vand. Skovene holder også på jord og næringsstoffer, der ellers ville blive skyllet væk. Sidst men ikke mindst betyder tabet af skov også et tab af dyr og planters levesteder og af ressourcer. I dag er 1,6 milliarder mennesker verden over afhængige af de ressourcer, skovene tilbyder i form af mad og jobs.

Mere bekymrende er det dog, at 2017 ser ud til at sætte nye rekorder, hvad angår tabet af skov. I Brasilien er antallet af skovbrande steget, viser tal fra den brasilianske regering. I perioden fra januar til oktober er der noteret mere end 208.000 skovbrande, halvdelen alene i september.

Bolivia, som Verdens Skove arbejder i, er også hårdt ramt. I 2017 har landet oplevet de værste skovbrande i 10 år. Antallet af skovbrande har allerede toppet tallene fra 2016, oplyser NASA og Global Forest Watch Fires.

“Det er en rædsom udvikling,” udtaler Nikolai Lang, kommunikationschef hos Verdens Skove. “For at vende udviklingen er det vigtigt at arbejde med årsagerne til skovrydning: Den stigende efterspørgsel efter palmeolie, kvæg og soja til foder. Det er bydende nødvendigt. Især når man også overvejer, at stop for rydning af skov er en af de mest effektive løsninger på klimaudfordringen.”

Nikolai Lang fortsætter og forklarer, at Verdens Skove er frustrede over udviklingen.

“Vi har løsningerne, der virker. Det handler om at give de folk, der har skoven, magtressourcerne til at bruge skovene bæredygtigt og tage et fælles ansvar for de årsager, der er til skovrydning. Gør vi det, skal vi nok få vendt udviklingen.”

Du kan gøre en forskel og hjælpe til at vende udviklingen - for eksempel med dine julegaver.

Antallet af skovbrande ser desværre ikke ud til at falde. Tværtimod peger udviklingen på, at antallet af skovbrande vil stige, i takt med at sæsonen for skovbrande på den nordlige halvkule forlænges og våde områder tørrer ud. Vejen frem er derfor en mere ansvarlig forvaltning af skovene, mener analytikerne hos World Ressource Institute.

Interesseret i flere fakta om skove og skovrydning? Så tjek vores FAQ her. 

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Amazonas-regnskoven er et af de store, vilde skovområder, vi har tilbage på Jorden.

Skove: En verden af mangfoldighed, som vi må kæmpe for

Engang dækkede vilde skove store dele af Jorden. I dag har vi mennesker presset reduceret dem til en lille del af de store riger, de var engang. Men skovene er stadig hjem for utallige arter af dyr og planter. Verdens Skove kæmper for at bevare de vilde skove, vi har tilbage.

 Tolupan familie   El Zapotal.De oprindelige folk har i mange af disse skove fungeret som skovens beskyttere, fordi skoven er deres livsgrundlag.

Kampen for skoven er en kamp for lige rettigheder

Nogle af de største og mest intakte skovområder i Honduras ligger i oprindelige folks territorier. Områder er under pres fra stærke pengeinteresser og Honduras har derfor udviklet sig til et land, hvor det er ekstremt farligt at være miljøaktivist. Derfor hænger kampen for skoven tæt sammen med kampen for lige rettigheder for de folk, som har skoven som livsgrundlag.

Lemurerne er nok blandt Madagascars mest ikoniske arter. Madagascar er et af de mest truede naturområder i verden. Foto: Shutterstock

Naturens vigtigste kamppladser

Hvordan prioriterer man natur? Et dilemma, som alle, der arbejder med naturbevarelse, er tvunget til at forholde sig til. For ressourcerne er begrænsede, mens naturen er under pres mange steder. At definere såkaldte “hotspots” for biodiversitet er en af de måder eksperter forsøger at fokusere indsatsen.

Stop af skovhugst og gendannelse af skov er en nødvendighed, hvis vi skal reducere vores CO2-udledning. Foto: Morten Bo Johansson

Bevaring af skov kan svare til 1,5 milliarder bilers CO-udledning

En ny undersøgelse hævder, at vi gennem 20 naturlige klimaløsninger kan reducere den årlige CO2-udledning med 23,8 milliarder metriske tons om året. Alene ved at stoppe skovhugst og gendanne skove kan vi reducere CO2-udledningen med syv milliarder metriske tons årligt. Det svarer til den årlige udledningen fra 1,5 milliarder biler.

Efterladenskaber, kadavre og madrester gør jorden næringsrig og dermed findes der flere mikrober i jorden, der kan binde kulstof i jorden. Her ses en flok kapivarer på vej ud at svømme. Foto: Rhett A. Butler

Pattedyrsdiversitet kan øge CO2-lagringen i regnskove

Et nyt studie viser, at jorden i regnskove, der har en rig pattedyrsdiversitet, indeholder højere niveauer af kulstof. Dette skyldes, at mikrober, der trives i næringsrig jord, lagrer kulstoffet i stedet for at udlede det i atmosfæren som CO2.

Den illegale minedrift ødelægger skoven og forurener vander med kviksølv. Foto: Vanessa Romo, Mongabay

Illegal minedrift ødelægger Amazonasregnskoven

I Peru forårsager illegal minedrift afskovning af store områder og forurener floderne med kviksølv. Floderne er både en kilde til vand og mad i form af fisk for områdets beboere, der bliver forgiftede. Myndighederne handler langsomt, så det er op til lokalsamfundene at stoppe minearbejderne.

Photo: Shutterstock - Bjergskov/Tågeskov

Skovens Dag: Mød fire særligt fantastiske tropeskovtyper, du måske ikke kendte

De fleste har hørt om regnskoven; men selvom regnskoven er den vi taler mest om, findes der utroligt mange forskellige og spændende slags skove ude i verden. I anledning af Skovens Dag fortæller vi her om nogle af de enestående typer af tropiske skove, som får mindre opmærksomhed, men ikke desto mindre har stor betydning for både klimaet og utallige arter af dyr og planter.