Nyhed -
Skove: En verden af mangfoldighed, som vi må kæmpe for
Verdens Skove har lanceret en ny kampagne for at engagere flere danskere i kampen mod ødelæggelsen af skovene, der er hjemsted for utallige dyre- og plantearter. Læs her mere om hvorfor vi kæmper.
Af Anne Liv Eberlein, redaktør
Engang dækkede vilde skove store dele af verden. Fra de frodige jungler og mægtige tørskove ved ækvator, over de disede, tropiske tågeskove længere oppe i bjergene og de oversvømmede mangrover ved kysterne, til de tempererede regnskove og urskove i køligere himmelstrøg - helt op til de endeløse nåleskoves barske rige højt mod nord.
Skovene blev formet og omformet af naturens kræfter; de voksede, trak sig tilbage og flyttede sig, men som naturtype varede de ved. Og med deres blanding af stabilitet og dynamik, og de myriader af levesteder, de bød på lige fra skovbunden op til træernes kroner, dannede de det optimale hjem for millioner af arter af planter, dyr og svampe. Skovene vrimlede derfor med liv – især regnskovene omkring ækvator, der i millioner af år har skabt særligt gode vilkår for en ubegribelig mangfoldighed af liv.
På tærsklen til masseuddøen
I dag er verdens skove svundet ind til en lille del af de mægtige, grønne riger, de engang var. Det har frem for alt én grund: Mennesket. Med vores unikke evne til at tilpasse os forskellige livsvilkår – og med tiden at tilpasse dem til os - har vi erobret store dele af planeten. Så meget, at mange andre arter i dag har svært ved at finde nok plads. Forskere ser tegn på, at vi nu står på tærsklen til en stor masseuddøen af arter, lige som den, der udryddede dinosaurerne.
Kloden rundt lægger vi mennesker beslag på stadigt flere og større arealer til at dyrke afgrøder, fælde tømmer, grave efter olie og metaller, eller bygge ny stor infrastruktur. Og vokser der skov på de arealer, vi vil bruge, fælder vi den - med en hastighed der svarer til en fodboldbane skov hvert 3. sekund.
I nogle udviklingslande sker denne udvikling lige nu, i høj grad drevet af det store forbrug i rige, vestlige lande, der køber produkterne fra disse lande til billige priser i globaliserede handelskæder. Herhjemme i Danmark er udviklingen allerede komplet. Her fældede vi de sidste urskove for flere hundrede år siden, af samme grund som det sker i udviklingslande i dag: For at bruge jorden til noget andet. De skove, vi har i dag, er plantet af os selv med tømmerproduktion for øje.
Men én ting har ikke ændret sig: Den dag i dag er det skovene, der er hjemsted for den største mangfoldighed af liv på landjorden. Regnskovene alene rummer over halvdelen af alle arter, der lever på land. Og nogle steder holder store, vilde skovområder stadigt stand mod det voksende pres.
Løsningerne findes
Heldigvis er der i dag mange, der er blevet bevidste om den pris, som skovene betaler for vores udvikling, og arbejder på at finde bedre løsninger. Det er løsninger, der handler om at finde bedre måder at bruge Jorden og skovene, så der er plads til både os mennesker og alle de andre arter, vi deler planeten med.
Det kan være løsninger som nye og mere bæredygtige former for landbrug og skovbrug, hvor vi bruger mindre plads, tager hensyn til økosystemernes behov og ikke bruger mere af skovens ressourcer, end naturen kan klare.
Det kan også være løsninger som at udvikle mere skovvenlige indtægtskilder for fattige lokalsamfund i udviklingslande, som for eksempel bæredygtig turisme. Her kan de folk, der bor i skovene, tjene penge på at vise skovene frem i stedet for på at fælde dem. Det kan også være et spørgsmål om at kæmpe for bedre rettigheder til de mennesker, der allerede gennem generationer har levet i skovene uden at ødelægge dem: Oprindelige folk.
Og så handler det i høj grad om, at ændre på vores adfærd herhjemme i Danmark og i de andre rige lande, der allerede har fået stor rigdom og velstand ud af de sidste århundreders udvikling. Lande som Danmark bruger en uforholdsmæssig stor del af klodens ressourcer per indbygger – så meget, at der ville være brug for fire jordkloder, hvis hele verdens befolkning havde samme livsstil som os danskere. En vigtig løsning er derfor også, at vi gør vores forbrug mere bæredygtigt.
Endelig kan vi også helt lokalt skabe bedre vilkår for skovens arter herhjemme i vores danske skove, så vi kan få lidt af vores tabte rigdom af skovlevende arter tilbage. Afsætter vi bare nogle af vores skove til urørte vildskove, hvor naturen ikke bliver forstyrret af dræn, drift og tømmerhugst, vil det være et vigtigt skridt for vores egen skovnatur.
Alle disse løsninger kæmper vi hos Verdens Skove for at udbrede. Det har vi gjort i de sidste 30 år med hjælp fra over 200.000 danskere, der ligesom os ønsker at bevare de regnskove, tørskove, tågeskove, bjergskove, mangrover, savanneskove, tempererede urskove og mange andre af de fantastiske og mangfoldige skove, som vi stadig har tilbage på denne Jord. Og det vil vi fortsætte med, så længe der er brug for det.