Seks nye arter dværgmyreslugere gemte sig for næsen af forskerne

Nyt studie afslører, at der ikke kun findes én art dværgmyresluger, men syv. Studiet er foretaget i Brasilien og Surinam og stod på i ti år.

Af Anni Hjortegaard Jensen

Pelsen var det første fingerpeg.

Biologen Flávia Miranda studerede dværgmyreslugere i Brasilien, da hun ifølge hende selv “begyndte at lægge mærke til farveforskelle i bestanden, der levede i Amazonas og den Atlantiske Skov.” Det skriver National Geographic.

På det tidspunkt var der kun én anerkendt art, Cyclopes didactylus, men Flávia spekulerede på, om der måske var to forskellige arter af de lidet kendte træbeboere.

Flávia og en gruppe af hendes kolleger fra Brasiliens Føderale Minas Gerais Universitet har gennem de sidste 10 år været på ti ekspeditioner i Brasilien og Surinam for at lede efter dværgmyreslugere. De ledte også efter biologiske prøver på naturhistoriske museer.

Resultatet var DNA-prøver fra 33 vilde myreslugere og anatomisk information indsamlet fra 280 museumseksemplarer.

Prøverne viste, at Flávias undren var korrekt: De to grupper af myreslugere var forskellige. Hendes undersøgelse, der blev udgivet d. 11. december i Zoological Journal of the Linnean Society, fastslår, at der faktisk kan være op til syv forskellige arter dværgmyreslugere.

Nikolai Lang, kommunikationschef hos Verdens Skove ser det som et godt eksempel på vores manglende viden om regnskoven.

“Disse nye erkendelser om dværgmyreslugerne er jo et fascinerende eksempel på, hvor lidt vi endnu ved om regnskovene og den fantastiske mangfoldighed af arter, der lever i dem. Vi ved, at over halvdelen af alle landlevende arter lever i regnskoven, men forskere mener, at der sandsynligvis er rigtig mange arter, vi ikke engang har opdaget endnu.”

Meget svær at finde

Flávia blev inspireret til at studere de gådefulde dyr i 2005, da hun opdagede, at forskere stadig var usikre på, om dværgmyreslugere overhovedet stadig lever i den nordøstlige Atlantiske regnskov.

Hendes holds første opgave var at regne ud, hvordan de overhovedet skulle fange dem.

Dværgmyreslugeren er kun 51 cm. Lang, aktiv om natten og er den mindst undersøgte af alle myreslugere, primært fordi de er svære at finde. De lever i Mellem- og Sydamerika og tilbringer deres liv i trætoppene, hvor de hovedsageligt lever af myrer.

Flávia og hendes hold uddelte løbesedler til de oprinde folk i Brasilien. I løbesedlerne bad de de oprindelige folk dele deres ekspertviden hvad angår at spore, finde og fange de små pelsdyr. “Det tog os to år at fange det første dyr,” fortæller hun.

Flávia startede fra bunden og arbejdede ud fra den antagelse, at der kun fandtes én art myresluger, Cyclopes didactylus, på trods af, at andre forskere allerede havde foreslået at dele dværgmyreslugere ind i flere underarter. Holdet brugte genetisk materiale, målinger af kranier og pelsfarven til at skelne arterne fra hinanden.

Genom og anatomianalyserne bekræftede, at fire af de tidligere foreslåede underarter var forskellige. Holdet identificerede også tre andre arter, der aldrig før var blevet fremsat som en selvstændig art. Resultatet er, at der potentielt findes syv forskellige arter.

Presset af skovhugst og muligvis allerede udrydningstruede

The World Conservation Union klassificerer dværgmyreslugeren som en ikke truet art, delvist på grund af dens udbredelse.

Men i og med at nye arter er blevet opdaget, er det ikke længere tydeligt, hvor godt hver art klarer sig.

Forskerne arbejder nu hårdt på at bedømme de trusler, hver ny art er udsat for, så miljøforkæmpere vil have lettere ved at beskytte dem.

Flávia mistænker at mindst to af de nye arter er udrydningstruede og pressede af afskovning forårsaget af minedrift og landbrug.

Det er tragisk, at flere af de nyopdagede myreslugerarter allerede er udrydningstruede. Mange af skovenes arter er fortsat meget pressede, fordi vi mennesker lægger beslag på stadigt mere plads til landbrug, infrastruktur og minedrift. Vi risikerer, at arter uddør, inden vi overhovedet når at opdage dem," kommenterer Nikolai Lang.

“Vi skal have sat skub i den grønne omstilling, så vi forbruger og producerer mere bæredygtigt og giver den vilde natur mere plads. Det gælder især produkter som palmeolie og soja, som vi i rige, højtudviklede lande importerer i stor stil som foder til vores enorme kødindustri. Det kan kun gå for langsomt med den grønne omstilling,” slutter han.

Vil du støtte vores arbejde for at bevare Mellemamerikas regnskove og dyreliv, kan du gøre det her.