Gå til indhold
Den blå fugleedderkop er sandsynligvis ikke videnskabeligt kendt. Foto: Andrew Snyder
Den blå fugleedderkop er sandsynligvis ikke videnskabeligt kendt. Foto: Andrew Snyder

Nyhed -

Skinnende blå fugleedderkop opdaget i Guyana

Et hold forskere har undersøgt Potaro Plateauet i Guyana og fundet flere arter, der sandsynligvis endnu ikke er videnskabeligt kendt. Blandt dem er en koboltblå fugleedderkop.

Af Anni Hjortegaard Jensen

En nat i 2014 vandrede herpetologen Andrew Snyder gennem skovene i Guyanas Potaro Plateau, da han så et koboltblåt glimt i en rådnende træstub. Da han kiggede nærmere efter, opdagede han, at hans lommelygte havde belyst en lille fugleedderkops blå ben. Træstubben havde mange små huller og i hver af dem sad der en lignende blå fugleedderkop.

“Jeg har brugt år på undersøgelser i Gyana … og jeg vidste øjeblikkeligt, at denne var anderledes end nogen anden art, jeg nogensinde er støt på,” skrev Snyder for nyligt. “Forud for dette havde jeg kun mødt enkelte fugleedderkopper, enten udenfor en hule som med Goliatfugleedderkoppen, i bladdynger eller siddende på træstammer.”

Selvom man officielt mangler at beskrive den blå fugleedderkop, så er den højst sandsynligt en hidtil ukendt art, tilføjer Snyder.

Det skriver den amerikanske nyhedsside Mongabay.

Mange nye arter fundet

Fugleedderkoppen er ikke den eneste mulige nye art, der blev opdaget på Potaro-lateauet i 2014-undersøgelsen. Snyder var del af et større hold forskere, der skulle vurdere biodiversiteten på Kaieteur-plateauet og det øvre Potaro-område i Pakaraima bjergkæden i Guyana. De skulle undersøge regionens stort set udokumenterede plante- og dyrediversitet. Holdet bestod af guyanske og internationale forskere, guyanske studerende og medlemmer af Patamona Amerindian lokalsamfundet.

Ifølge en rapport udgivet i november af WWF Guianas, Gyana Universitet, Komitéen for Fredede Områder og Global Wildlife Conservation, opdagede holdet alt i alt mere end tredive arter, der sandsynligvis ikke er kendt af videnskaben.

Blandt de opdagede arter er tre planter, seks fiskearter, en frø og nogle guldsmede og biller. Mange af de arter som teamet dokumenterede, såsom Kaieteur gylden raketfrø (Anomaloglossus beebei) og Groete Creek carrying frø (Stefania evansi) er kun fundet på Potaro-plateauet og ingen andre steder. Regionen er også hjemsted for flere opsigtsvækkende dyr som jaguaren (anthera onca), orange klippehane (Rupicola rupicola) og hvidlæbet navlesvin (Tayassu pecari).

“Den hurtige statusopgørelse gav et vigtigt glimt af dette specielle område og levesteder,” skrev Snyder, “selvom flere studier er nødvendige for at kunne kaste lys over alle regionens hemmeligheder.”

Plateauet er truet af minedrift

Regionen er dog truet af igangværende guld- og diamantminedrift. “I dag fortsætter minedriften i den Øvre Potaro-region, og selv i [Kaieteur National]parken og dens stødpudezoner,” står der i holdets rapport.

Følgerne af guldminedrift er ikke kun begrænset til jordrydning. Minedrift, specielt efter guld har øget Potaro flodens grumsethed, tilføjer forskerne, mens kviksølvet, der bruges til at adskille guldet fra andre materialer også ender i floden og forurener den.

“Afskovning og vandforurening, der stammer fra minedrift længere oppe ad floden, truer både lokalsamfundenes rene ferskvandsressourcer, samt levesteder og biodiversitet – både udenfor og indeni parken,” advarer forskerne i rapporten.

Vil du være med til at støtte Verdens Skoves arbejde for at bevare regnskovene og deres biodiversitet, kan du gøre det her.

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

På billedet ses en kongetetra (Inpaichthys kerri), der lever i Amazonas. Foto: Wikimedia Commons

Fiskene i Amazonas er ikke beskyttet af lovgivningen

En ny undersøgelse viser, at det store antal fiskearter, der lever i vandløbene og bifloderne i Amazonas ikke bliver beskyttet ved lov mod landbrugets påvirking af naturen. En artikel om undersøgelsen blev udgivet i Journal of Applied Ecology d. 12. november i år.

Territoriet Zapotal tilhører det oprindelige tolupaner folk. Skoven er vigtig for tolupanernes livsgrundlag, men den trues af både skovrydning og en ødelæggende barkbille.

​Sådan beskytter Verdens Skove skoven i Honduras

Verdens Skove er i gang med et projekt i Honduras, der skal beskytte Pico Bonito nationalparken og de områder, som støder op til denne frodige skov. Verdens Skove mener, at de mennesker, der lever af skoven også er dem, der bedst til at passe på skoven. Derfor bliver projektet udviklet med det lokale skovfolk Tolupanes -folk