Gå til indhold
Territoriet Zapotal tilhører det oprindelige tolupaner folk. Skoven er vigtig for tolupanernes livsgrundlag, men den trues af både skovrydning og en ødelæggende barkbille.
Territoriet Zapotal tilhører det oprindelige tolupaner folk. Skoven er vigtig for tolupanernes livsgrundlag, men den trues af både skovrydning og en ødelæggende barkbille.

Nyhed -

​Sådan beskytter Verdens Skove skoven i Honduras

Verdens Skove er i gang med et projekt i Honduras, der skal beskytte Pico Bonito nationalparken og de områder, som støder op til denne frodige skov. Verdens Skove mener, at de mennesker, der lever af skoven også er dem, der bedst til at passe på skoven. Derfor bliver projektet udviklet med det lokale skovfolk Tolupanes og de fattige 'mestizoer' (fattige bønder), som også lever i området. Få en opdatering på hvordan vi arbejder med at bevare skov her

Anne Liv Eberlein. Opdateret artikel fra 2016

Fra kystbyen La Ceiba i det nordlige Honduras kan man ikke undgå at blive overvældet af nationalparken Pico Bonito, som med sine majestætiske tinder rager højt op over byen.

Den over 100.000 hektar store nationalpark er en del af Nombre de Dios bjergkæden, som rummer nogle af de mest uberørte og mangfoldige regnskove i Honduras. Området er et vigtigt habitat for mange arter, herunder den ikoniske jaguar.

I den sydlige bufferzone til Pico Bonito, ligger territoriet Zapotal, som tilhører det oprindelige tolupaner folk. Skoven er vigtig for tolupanernes livsgrundlag, men den trues af både skovrydning og en ødelæggende barkbille.

En plan for at beskytte skoven

Pico Bonito har siden 1987 været udpeget som nationalpark, men på trods af dette er området under gevaldigt pres. Skovene ryddes for at give plads til bl.a. kvæg, subsistenslandbrug og oliepalmer. Og selvom tolupanerne i mere end 150 år officielt har haft skøde på de godt 3500 hektar skov i deres territorium, er ødelæggelserne også kommet til Zapotal og Pico Bonito

Rådgiver i Verdens Skove Jakob Ryding arbejder i Honduras. Vi spurgte ham, hvordan det går med planerne for at beskytte skoven i Zapotal:

"Årsagerne til, at skoven bliver ryddet er komplekse. Derfor har vi brugt en del tid på at lave en plan, der imødekommer alle faktorer. Det er essentielt, at de folk, der lever af skoven, er med til at lægge planerne for at bevare skoven. Derfor har vi brugt et år sammen med Tolupanes folket og fattige mestizo bønder, som lever af skoven," fortæller han.

Pico Bonito er ikke ukendt land for Verdens Skove. I de sidste 15 år har Verdens Skove sammen med lokalbefolkningen arbejdet for at skabe indtægter fra bæredygtig skovdrift og turisme, særligt på nord- og østsiden af nationalparken.

- Hvad går planen ud på?

"Den er en kombination af aktiv beskyttelse af skoven og hjælp til at skabe en bæredygtig brug af skoven. Den aktive beskyttelse består først og fremmest af overvågning af skoven med satellit og droner for at få overblik over, hvor skoven skal forsvares. Den bæredygtige brug handler om bæredygtig skovbrug og skovlandbrug. Det handler om at skabe alternativer til at rydde skoven ved skabe alternative indtægtskilder som for eksempel kaffe, kakao eller turisme," siger Jakob Ryding.

Truet af kvægdrift

Men tulopanernes håb om at kunne leve af deres skov overskygges af voksende problemer, der truer skoven og dermed også tulopanernes livsgrundlag.

For 10 år siden kom en gruppe mennesker udefra, og bosatte sig i deres område og begyndte at rydde skoven for at få plads til kvæg. Tolupanerne har flere gange forsøgt at få dem til at flytte, men de har hidtil ikke fået meget hjælp fra myndighederne og frygter en voldelig konflikt, hvis de tager sagen i egen hånd.

En farlig situation i et land som Honduras.

Jakob Ryding understreger, at Verdens Skove går meget langt for at tage alle lokale hensyn op til overvejelse.

"Vi har nøje evalueret vores tidligere arbejde og den viden danner nu grundlag for en fremtidig 3-årig indsats for bevare skoven i og omkring Pico Bonito."

Støt vores arbejde med at bevare skovene. Køb dine julegaver her

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Efterladenskaber, kadavre og madrester gør jorden næringsrig og dermed findes der flere mikrober i jorden, der kan binde kulstof i jorden. Her ses en flok kapivarer på vej ud at svømme. Foto: Rhett A. Butler

Pattedyrsdiversitet kan øge CO2-lagringen i regnskove

Et nyt studie viser, at jorden i regnskove, der har en rig pattedyrsdiversitet, indeholder højere niveauer af kulstof. Dette skyldes, at mikrober, der trives i næringsrig jord, lagrer kulstoffet i stedet for at udlede det i atmosfæren som CO2.

En undersøgelse viser, at det faktisk kan betale sig at betale folk for ikke at fælde træer på deres jorder. Foto: Wikimedia Commons

Kan det svare sig at betale folk for ikke at rydde skov?

Et hold forskere har i Uganda gennemført et projekt, hvor tilfældigt udvalgte landsbyer blev tilbudt at modtage betaling for ikke at rydde skoven på deres jorder. Resultatet overraskede positivt, idet betalingen bremsede rydningen af skov og samtidigt er projektet så billigt at gennemføre, at det er rentabelt.

Hernan Bedoya. Foto: Mongabay, med tilladelse fra  Frontera Invisible

Colombia: Endnu en person myrdet for at modsætte sig palmeolie

Den colombianske samfundsleder Hernan Bedoya blev myrdet den 5. december, angiveligt af en ny-paramilitarisk gruppe. Hernan Bedoya forsvarede den lokale biodiversitet og afro-colombianske landmænds kollektive landrettigheder mod ulovlig indtrængen af industrielt landbrug og palmeolieplantager.

Den blå fugleedderkop er sandsynligvis ikke videnskabeligt kendt. Foto: Andrew Snyder

Skinnende blå fugleedderkop opdaget i Guyana

Et hold forskere har undersøgt Potaro Plateauet i Guyana og fundet flere arter, der sandsynligvis endnu ikke er videnskabeligt kendt. Blandt dem er en koboltblå fugleedderkop.

Stranden i Sambo Creek er lang, øde og smuk. Her ses flere af de små fiskerbåde, som fiskerne i garífunasamfundet sejler ud i, så ofte som vejret tillader det. Foto: Josefine Aude Raps

Sambo Creek: Traditionsrigt fiskersamfund i turbulent vejrskifte

Havet udgør et essentielt levegrundlag for garífunafolket ved Sambo Creek i Honduras. I dag bliver samfundet presset på grund af forandringer i klimaet, som også påvirker havet og dermed en af deres store føde- og indtægtskilder. Det kræver omstillingsevner.

Photo: Shutterstock - Bjergskov/Tågeskov

Skovens Dag: Mød fire særligt fantastiske tropeskovtyper, du måske ikke kendte

De fleste har hørt om regnskoven; men selvom regnskoven er den vi taler mest om, findes der utroligt mange forskellige og spændende slags skove ude i verden. I anledning af Skovens Dag fortæller vi her om nogle af de enestående typer af tropiske skove, som får mindre opmærksomhed, men ikke desto mindre har stor betydning for både klimaet og utallige arter af dyr og planter.