Colombia: Endnu en person myrdet for at modsætte sig palmeolie

Den colombianske samfundsleder Hernan Bedoya blev myrdet den 5. december, angiveligt af en ny-paramilitarisk gruppe. Hernan Bedoya forsvarede den lokale biodiversitet og afro-colombianske landmænds kollektive landrettigheder mod ulovlig indtrængen af industrielt landbrug og palmeolieplantager.

Af Anni Hjortegaard Jensen

Bedoya er den anden afro-colombianske leder, der er blevet dræbt i Bajo Atrato-flodbækkenet, siden at Mario Castaño blev dræbt sidst i november. Drabene er en del af en stigning i antallet af målrettede mord af sociale ledere landet over. I alt er tre sociale ledere blevet myrdet i regionen i løbet af året, skriver den amerikanske nyhedsside Mongabay.

Bedoya var på vej hjem til hest, da to medlemmer af den ny-paramilitariske gruppe Gaitánista Self-Defense Forces of Colombia (AGC) afskar ham ved en bro og dræbte ham på stedet med fjorten skud. Det er, hvad den Intercelestial Commission for Justice and Peace i Columbia (CIJP) mener der skete. CIJP er en colombiansk menneskerettighedsgruppe.

Bedoya ejede “Mi Tierra” biodiversitetszonen, der ligger i det fælles afro-colombianske område Pedeguita-Manchilla. Han tog kampen op mod palmeolie-, banan- og kvægfirmaer, der står anklaget for ulovligt at rage land til sig og rydde skov i Bedoyas afro-colombianske fællesareal i Riosucio, Chocó i det nordøstlige Colombia.

Mere end otte millioner colombianere er påvirkede af den væbnede konflikt, der har stået på i halvtreds år. Bedoya vendte sammen med sin familie tilbage til sine jorder i 2012, efter at de blev fordrevet af den paramilitære gruppe the United Self-Defense Forces of Columbia (AUC) i 1996.

Efter sin tilbagevenden kæmpede Bedoya sammen med NGOer for at skubbe de magtfulde palmeolie-, banan- og kvæginteressenter tilbage. Han arbejdede på at sikre, at det fælles afro-colombianske område blev beskyttet mod de vedvarende “invasioner”, der skar sig ind i hans lokalsumfunds landbrugsland og ødelagde beskyttede områder, der var blevet fredet pga. deres rige biodiversitet.

Angiveligt begyndte Bedoya at modtage trusler fra illegale, væbnede grupper i 2015. Ifølge CIJP havde den colombianske stat gennem den nationale beskyttelsesenhed givet Bedoya en mobiltelefon og en skudsikker vest for at beskytte hans liv.

I juni fordømte CIJP et industrielt landbrugsfirma for at “ødelægge primærskov og ressourcer for at føre illegalt industrilandbrug”. De hævdede også, at firmaets advokat havde udpeget Bedoyas biodiversitetsreservat som et mål for udstykning af jordlodder og udvikling.

“De fælder skovene, ødelægger afgrøder, der skal sikre landmændenes livsunderhold og er årsag til fordrivelse, når de overtager familiegårde for at plante melbanan- og oliepalmetræer,” sagde CIJP til lokale medier.

Menneskerettighedsgruppen hævder, at den ny-paramilitære gruppe AGC støtter de agroindustrielle projekter, der er planlagt for fællesområdet i Pedeguita-Mancilla. De hævder også, at mordet på de sociale ledere gavner en gruppe agro-industrielle jordejere, der drager fordel af de væbnede konflikter til at udvide deres kommercielle foretagender i regionen.

Den colombianske ombudsmand skrev på Twitter, at de “afviste mordet på landindvindingslederen” og tilskyndede myndighederne til “hurtigt at tydeliggøre fakta” angående mordet.

Som en følge af de to mord har Amnesty International krævet, at den colombianske regering leverer et “omfattende svar … der sikrer, at de humanitære zoners grænser bliver respekteret, deres medlemmers sikkerhed sikret og anmoder om en øget tilstedeværelse af statens sikkerhedssstyrker.”

Den 14. december mødtes 25 sociale ledere fra Bajo Atrato og Urubá-regionerne i Chocó og Antioquia for at kræve garanti for, at de kunne vende tilbage til deres landområder. De havde modtaget dødstrusler og havde slægtninge, der var blevet myrdet. For at beskytte deres identitet bar de masker til pressekonferencen.

Aktivisterne sagde, at de kendte til planer om at myrde flere andre landrettighedsledere i regionen: Miguel Hoyos, Eustaquio Polo, María Ligia Chavarra og to lokalsamfundsledere.

De sociale ledere bar masker til mødet for at beskytte deres indentitet. Foto: Mongabay, med tilladelse fra Contagio Radio

“De bliver nødt til at fjerne os først”

Filmproduceren Nico Muzi interviewede Bedoya i forbindelse med produktionen af dokumentaren Frontera Invisible fra 2016. Dokumentaren undersøger udbredelsen af palmeolie i Columbia og den effekt olien havde på de lokale landsamfund.

I interviewet fortalte Bedoya sin gruppes historie og hvordan de har kæmpet mod paramilitære grupper og industrielt landbrug. Han fordømte det kommunale råd, som han sagde havde lavet en aftale, der tillod kvægfarmere, banan- og palmeoliefirmaer at trænge ind på det fælles område.

“Vi har hørt, at de vil plante endnu tusind hektarer palmer [i vores fællesområde],” sagde Bedoya i interviewet. “Men jeg ved ikke, hvor de vil plante det, for vi er her i dette område. De bliver nødt til at fjerne os først, hvis de vil plante de tusind hektarer palmetræer.”

Palmeolieundustrien drager fordel af den væbnede konflikt

I 1990erne blev mere end otte tusind mennesker tvunget til at forlade Bajo Atrato-regionen, da AUC indledte et voldsomt angreb for at overtage den strategisk vigtige narkorute langs med Atrato-floden. Ifølge en dybdeborende rapport af den lokale mediegruppe Verdad Abierta var ruten tidligere kontrolleret af venstrefløjs guerillagrupperne FARC og ELN.

I rapporten står der, at lokale myndigheder og handelsledere i år 2000 begyndte at fremme ekspanderingen af oliepalmer, som de kaldte “grønt guld”. Dette gjorde de på jorder, der var blevet forladt eller solgt billigt af afro-colombianske og mestizo-landmænd, der havde forladt regionen, fordi de frygtede for deres liv.

Efter forlydende har tidligere paramilitære ledere vidnet om, at Vicente Castaño, der er en af de to brødre, der anførte AUC og dets ca. 30.000 soldater mellem 1997 og 2006, havde forbindelser til palme- og kvægfarmere og inviterede dem til at investere i området.

For at beskytte den kulturelle arv og identitet vedtog den colombianske kongres i 1993 en lov, der anerkendte afro-colombianske gruppers ret til at besidde fællesland. I 2000 blev 48.000 ha. i Bajo Atrato-regionen foræret til en afro-colombiansk gruppe kaldet Pedeguita-Mancilla, der havde familierettigheder til jorden.

Den AGC-paramilitære gruppe, der er anklaget for at have myrdet Bedoya, er en direkte efterkommer af AUC. Gruppen blev formet i 2008, efter at AUC-ledere blev udleveret til USA. Gruppen er vokset betragteligt i løbet af det sidste årti og har generobret de fleste af AUC' narkoruter i Caribien og langs med Stillehavskysten. Gruppen er nu den største illegale, væbnede gruppe i Colombia.

I løbet af de sidste par uger har AGC indgået en ensidig våbenhvile, mens gruppen forbereder sig på at udlevere omring 7000 medlemmer af landets største narkosmuglingsorganisation til den colombianske regering. I september bad regeringen anklageren General Nestor Humberto Martinez om at snakke med gruppen, efter at lederen “Otoniel” tilbød at overgive sig.

Mordene har medført en menneskerettighedskrise

I løbet af de sidste år er snesevis af menneskerettigheds- og miljøledere blevet myrdet i Colombia, hvilket har fremprovokeret en menneskerettighedskrise, der bekymrer internationale observatører. De er bekymrede for de langsigtede muligheder for fred, på trods af at landets tidligere største, illegale, væbnede gruppe, FARC, har demobiliseret i løbet af det seneste år.

Ifølge Foundation of Peace and Reconciliation (PARES) er 137 sociale ledere blevet dræbt i 2017. Andre observatørers tal er lavere, men de fleste har noteret mere end 100 mord.

“I Colombia er lederes og menneskerettighedsforkæmperes sårbarhed fortsat kritisk. Volden mod befolkningen viser tydelige tegn på systematisk udførelse,” slog PARES fast i deres rapport om mordene på de sociale ledere.

PARES-rapporten fortæller, at målet med mordene er at “begrænse sociale lederes deltagelse i politik, hæmme sandheden i at komme frem, tilbageleveringen af land og miljøbeskyttelse.”

FN's Flygtningehøjkommissariat er enig i, at der er et mønster i drabene på de sociale ledere. William Spindler, der er talsmand for FN's Flygtningehøjkommissariat, påpegede at størstedelen af mordene har fundet sted i de områder, hvor FARC har opgivet kontrollen.

“I mange tilfælde er den kriminelle aktivitet steget, i dette tilfælde pga. det magtmæssige tomrum FARC' demobilisering har efterladt og som staten ikke udfyldte,” sagde Spindler i et pressemøde.

Palmeolie er en voksende industri i Colombia

Indonesien og Malasia står for omkring 85 pct. af verdens palmeolieproduktion, mens Colombia er den fjerdestørste producent på verdensplan og den største i Latinamerika. Palmeolie bliver især brugt i mad og kosmetiske produkter, men også som biodiesel – på trods af at en undersøgelse foretaget af Europa-Kommision fastslog, at palmeolie som brændstof udleder tre gange mere kulstof end diesel lavet på fossile brændstoffer.

Siden starten af 00erne er der sket et verdensomspændende boom i dyrkningen af palmeolie og landarealet i Colombia, hvor der dyrkes palmeolie, er vokset næsten 200 pct. Ifølge palmeolieorganisationen Fedepalma er dyrkningsarealerne vokset fra 157.000 ha. til 466.000 ha. i 2015.

Regeringen har sammen med Fedepalma undersøgt Colombias jord og anslået, at 16 millioner ha. kan bruges til dyrkning af palmeolie. I kølvandet på FARC' demobilisering håber regeringen at åbne op for industrielt landbrug i områder, der tidligere var utilgængelige pga. konflikten.

Tilhængere af Colombias palmeolieindustri praler af, at industrien ikke har medført samme niveau af afskovning som det har i andre lande, specielt det Sydøstlige Asien.

På trods af det, så viser Hernan Bedoyas død, at ekspanderingen af industrielt landbrug har en social pris. Kritikere hævder, at udviklingen finder sted på jorder, der er overtaget ulovligt af paramilitære grupper eller som er forladt i løbet af de fem årtiers væbnede konflikt.

Vil du være med til at støtte Verdens Skoves arbejde for skoven og de oprindelige folks rettigheder, kan du gøre det her.