Escazú-aftalen skal sikre menneskerettighederne og miljø i Latinamerika og Caribien

Escazú-aftalen er endelig blevet gennemført. Aftalen, der er en regional miljøaftale for Caribien og de latinamerikanske lande, skal sikre befolkningen adgang til information, retfærdighed og indflydelse inden for miljøområdet, og den er den eneste af sin slags.

Af Ida Lund

I slutningen af april trådte den længe ventede såkaldte Escazú-aftale i kraft. Aftalen har været længe undervejs, og forhandlingerne startede allerede tilbage i 2012 i Escazú i Costa Rica. Efter seks år med hårde forhandlinger blev aftalen vedtaget i 2018, og den er nu endelig trådt i kraft. Aftalen sender et vigtigt signal om vilje til at sikre borgernes miljørettigheder i Latinamerika og Caribien. Den er derfor et vigtigt skridt på vejen mod at skabe vigtige koblinger mellem menneskerettigheder og miljøbeskyttelse- og forvaltning. Aftale sigter ligeledes mod mere ansvarlighed, gennemsigtighed og borgerinddragelse i beslutningsprocesser på miljøområdet, og den anerkender individets ret at leve i et miljø, der gavner sundhed og trivsel, både for de nuværende og de fremtidige generationer. Den kan i høj grad sammenlignes med Aarhuskonvention, der er en europæisk konvention fra 1998 med samme fokus på borgernes miljørettigheder.

Juridisk bindende aftale

Når aftalen er ratificeret er den juridisk bindende for de enkelte lande, hvorefter de er forpligtede til at efterleve aftalen i udmøntningen af national politik og lovgivning.

Jens Noe Hansen, der er teknisk rådgiver i Verdens Skove udtaler:

“For Verdens Skove er aftalen gode nyheder, da den fremmer borgernes rettigheder inden for miljøområdet. Vi arbejder netop med styrke oprindelige folk og andre lokale aktøreres rettigheder til skove, naturressourcer og jord for at fremme lokal deltagelse i og indflydelse på bevarelsen og den bæredygtige forvaltning af skove og natur. Derfor er aftalen et vigtigt skridt i den rigtige retning”.

Ret til information og indflydelse

Ifølge aftalen har enhver borger ret til at anmode om information inden for miljøområdet uden at skulle begrunde sin anmodning. Desuden skal information omkring miljø og klima være let tilgængeligt. Dette betyder for eksempel, at miljørapporter, miljøaftaler og konventioner og lister over forurenede områder og miljølovgivning skal gøres offentligt tilgængelige.

Aftalen dikterer også, at alle, der kan blive berørt af beslutninger vedrørende miljøprojekter, skal involveres, og at de involverede borgere skal oplyses tilstrækkeligt om projektet eller problemstillingen og have adgang til at deltage i beslutningsprocessen.

Der skal desuden være klageadgang med hensyn til at udfordre miljørelaterede beslutninger. Politikerne skal have adgang til ekspertrådgivning vedrørende miljøforhold for at forhindre, at der træffes beslutninger, der er skadelige for miljøet.

Særligt fokus på beskyttelse af miljøaktivister

Aftalen er også beskyttende for de såkaldte ”environmental human rights defenders”, der ifølge FN’s definition er personer, som fredeligt kæmper for at beskytte og forbedre menneskerettigheder relateret til miljø. Dette er et vigtigt punkt i aftalen, da Latinamerika og Caribien er blandt de områder, hvor flest mord på miljøaktivister registreres.

Implementeringen er vigtig

Da aftalen nu er trådt i kraft er det ifølge Jens Noe spændende at se, hvordan den bliver implementeret, da det vil få betydning for foreningens arbejde i partnerlandene i Syd- og Mellemamerika.

“Vi håber på og regner med, at den kan bidrage til at sikre, at lokale aktører kan deltage meningsfuldt i forvaltningen af rettigheder, skov- og naturressourcer og miljøet generelt i Latinamerika. I eksempelvis Honduras og Nicaragua, hvor vi blandt andet støtter anerkendelse af oprindelige folks rettigheder til skov og jord, er behovet for at sikre borgernes miljørettigheder og ikke mindst deres sikkerhed, når de udøver dem, afgørende for den fremtidige udvikling,” fortæller han og tilføjer:

“Vi kan ikke regne med, at aftalen i sig selv løser problemerne med et trylleslag. Eksempelvis har Nicaragua underskrevet aftalen, men der er ikke noget, der tyder på, at landets præsident har tænkt sig at overholde den”.

Aftalen er dog et nødvendigt skridt i den rigtige retning i forhold til at forbedre borgernes sikkerhed for at kunne deltage aktivt i anliggender inden for miljøområdet uden at løbe en stor personlig risiko.

De lande, der er i proces med at ratificere aftalen er Argentina, Bolivia, Nicaragua, Ecuador, Panama, Mexico, Uruguay, Guyana, St. Kitts and Nevis, St. Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Antigua and Barbuda.

De resterende underskrivende lande er Brasilien, Peru, Colombia, Costa Rica, Paraguay, Guatemala, Haiti, Jamaica, Dominica, Dominican Republic, Grenada og Belize.