Virunga Nationalparken, DR Congo: Rangere dræbes, men nationalparken er i fremgang

Seks rangere blev i forrige uge dræbt i Afrikas ældste nationalpark, Virunga i den Demokratiske Republik Congo. På trods af drabene opererer parken fortsat som en stabil naturbevarende institution midt i et af verdens farligste og mest kaotiske områder, og den har allierede lokalt og international. Senest er hundredvis af elefanter genindvandret til parken, og bestandene af flodheste og ikke mindst bjerggorillaer vokser støt.

Af Karina Freimanis og Jonas Schmidt Hansen

Da rangere i Virunga Nationalpark i forrige uge patruljerede til fods i parken, gik de i et baghold lagt af oprørere fra Mai Mai-gruppen. Seks rangere blev dræbt og en syvende hårdt såret. Det er ikke første gang, at rangere dør i tjenesten for Afrikas ældste nationalpark, der ligger i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DRC). I Virunga Nationalparken sætter rangerne hver dag livet på spil, når de arbejder for at beskytte parken, det rige dyreliv samt de lokale samfund, der er rundt om parken. Det er langt fra første gang, at rangere i parken har måttet lade livet. I april sidste år blev 13 rangere dræbt i Virunga, der er en af verdens farligste nationalparker at være ranger i. Alligevel leverer den en livsvigtig beskyttelse for en række arter midt i en kaotisk region, og parken har historisk set gået igennem det, der var langt værre. I dag oplever den fremgang i sine bestande af store ikoniske dyr som bjerggorillaer, elefanter og flodheste.

Blodig konflikt og genrejsning af dyrebestande

Første og anden Congokrig i henholdsvis 1996-1997 og 1998-2004, der ikke mindst foregik i det østlige Congo, kostede omkring seks millioner mennesker livet. Det gør de to Congo-konflikter til de blodigste siden anden verdenskrig målt i dødstal. Krigene er også samlet blevet kaldt den Afrikanske Verdenskrig, da stort set alle nabolandene blandede sig i krigen, ikke mindst for at få del i de mange naturressourcer, som DR Congo råder over. Selvom krigene officielt sluttede i 2004, har den efterladt et land, hvor der konstant kører en konflikt på lavt blus, og et rend af oprørsgrupper hærger stadig især i det østlige Congo. Ikke mindst i områderne omkring Virunga Nationalparken. Oprørernes hærgen koster også af og til rangere livet, og massivt krybskytteri har historisk set reduceret parkens dyreliv markant. Alligevel er parken på grund af rangernes utrættelige forsvar forblevet en rig naturperle, og mange arter er i fremgang. Sidste år genindvandrede der omkring 580 elefanter til parken, så der nu i alt er omkring 700 elefanter i parken. Det skal ses i lyset af, at bestanden næsten har været væk. Flodhestebestanden, der på et tidspunkt var skudt ned til fem procent af det oprindelige antal, er igen i hastig vækst, blandt med hjælp fra lokale fiskere, der er glade for parken og som hjælper med at overvåge og rapporterer krybskytteri mod flodhestene. Og ikke mindst er antallet af de ellers meget sjældne bjerggorillaer i nyere tid vokset i antal under rangernes beskyttelse. Antallet er siden 1985 mindst firedoblet, så parken nu er hjem for estimeret 330 individer.

Rangerne kæmper ufortrødent videre

Virunga, der blev oprettet i 1925, er Afrikas ældste nationalpark, og området er et af kontinentets mest biologisk mangfoldige. Den er vokset over tid og dækker i dag 7.800 kvadratkilometer, og i 1979 kom den på UNESCOS verdensarvsliste. Ifølge koordinator for Verdens Skoves aktiviteter i Østafrika, Kristian Lybæk, er nationalparkerne vigtige for naturens overlevelse. “Nationalparkerne i Central- og Østafrika er fuldstændig afgørende for dyr, planter og naturområders overlevelse, og de udgør nogle af de få steder, hvor naturen kan trives og ikke lider under hård ressourceudvinding efter blandt andet trækul, mineraler og metaller samt jagt på dyredele,” siger han.

På trods af arbejdet med livet som indsats, er rangerne i Virunga kendt for at arbejde med en sjælden motivation. Ud over at blive uddannet godt, ikke mindst i at forstå værdien af det unikke i det liv, der er i nationalparken, så har rangerne, der både tæller mænd og kvinder, også rigtigt gode arbejdsvilkår. Eksempelvis bliver der givet pension og kompensation til de efterladte familier, hvis en ranger skulle omkomme på arbejdet. Det giver stabilitet for parken, at rangerne er stolte af deres arbejde og tilfredse med deres vilkår. “Det er alfa omega, at rangernes arbejde foregår under rimelige vilkår og til en fair løn, hvor de ikke vil lade sig bestikke af krybskytter. Det er ikke kun det kendte krybskytteri efter store dyr som elefant og næsehorn, som er problematisk, men i høj grad også krybskytteri efter bushmeat. Her jager lokale blandt andet gazeller og sælger kødet billigt til andre lokale. Det sker ellers i DR Congo i en sådan skala, at dyrelivet og fødekæder påvirkes og dermed også hele naturens samlede økosystem,” siger Kristian Lybæk. Derudover er parken med til at hjælpe og udvikle de omkringliggende samfund. Parkens rangere beskytter de lokale indbyggere imod morderiske oprørsgrupper, og parken står for en række udviklingsprojekter som opførelsen af bæredygtige mini-vandkraftværker og jobskabende projekter. På den måde er de lokale mindre tilbøjelige til at fælde træer i parken til brændsel, når de har strøm til eksempelvis lys og madlavning, og de oplever parken som noget positivt frem for en hindring, som ellers ofte er tilfældet i Afrika. Med arbejde er flere unge mænd ligeledes mindre fristede til at tilslutte sig oprørsgrupper. Rangernes forsvar af parken, dets dyr og ressourcer samt hjælp til områdets indbyggere har provokeret mange oprørere, og derfor er rangerne ofte blevet angrebet, som ved det seneste angreb, der kostede de seks rangere livet.

Virunga har magtfulde venner, turister og vulkaner

Det er ikke kun rangerne selv, der har måtte betale en høj pris for deres arbejde. Parkens forstander, belgieren Emmanuel de Merode, er også blevet skudt og såret i et baghold i 2014 på vej hjem efter at han havde afleveret en kritisk rapport om det britiske olieselskab, SOCO International, der ulovligt havde tvunget sig adgang til Virunga. Selvom han var hårdt såret skød han tilbage, hvilket gav ham mulighed for at slippe væk og redde sit liv. Heldigvis. For parken kan langt hen ad vejen takke ham for meget. Han har en stor del af æren for at professionalisere rangerne, og hans forbindelser og utrættelige virke har givet parken stærke allierede. For eksempel er Warren Buffet, der er en af de rigeste amerikanere, samt Leonard Di Caprio blandt dem, der har ydet økonomisk støtte til parken og dens rangere, også under coronakrisen. Herudover støttes Virunga af fonde, private donationer samt betalende gæster. Man kan for eksempel (med beskyttelse fra bevæbnede rangers, selvfølgelig!) bestige områdets største, aktive vulkan, Nyiragongo (3.470 meter), som har verdens største aktive lavasø og opleve bjerggorillaerne i Virungas regnskove.

Hvis du vil have et visuelt indblik i parken og dens situation kan du se den oscarnominerede dokumentar, Virunga (2014) på Netflix. Dokumentaren har både modige helte og skurke, og du kan møde undercover-journalister, der afslører grådige olieselskaber, der ingen midler skyr i forsøget på at tvinge sig adgang til Virunga og dets ressourcer, modige rangers, der forsvarer parken og de bjerggorillaer, som de værdsætter højt til, korrupte politikere og politifolk samt oprørsgrupper i krig. Har du adgang til Netflix, kan det varmt anbefales at se den.

Skulle du være fristet til at give Virunga, en af Afrikas mest unikke naturperler, dens modige rangere og dyrene en hjælpende hånd, så er det muligt at støtte parken økonomisk her.