Gå til indhold
BOSAWA i Nicaragua, der er et biosfærereservatet under UNESCO, er under angreb
BOSAWA i Nicaragua, der er et biosfærereservatet under UNESCO, er under angreb

Nyhed -

Massakre i Nicaragua: Fire dræbt for deres land

I starten af året stormede bevæbnede mænd det oprindelige Alal samfund i Nicaragua. Fire mennesker er rapporteret dræbte, to såret og 16 huse brændt ned. De såkaldte land-grabbers går efter at drive oprindelige bort fra deres land og deres skove.

Af Sofie Banke Poulsen

Angrebet fandt sted mod Mayangnaernes Alal samfund, som ligger inde i BOSAWA iNicaragua, der er biosfærereservatet under UNESCO. Det mellemamerikanske land har siden 2018 været præget af politisk uro, hvilket har ført til flere brutale sammenstød mellem demonstranter og politi. Årsagen er utilfredshed med Nicaraguas præsident, Daniel Ortega og hans regering.

Den nicaraguanske regering har officielt anerkendt de oprindelige folks territorier, men den lovgivning, der anerkender deres jord bliver ikke implementeret eller håndhævet. Dette medfører et brud på de oprindelige folks ret til jord og gør det vanskeligt for dem at kræve og bevare jorden. Derfor er der mange voldelige konflikter med illegale nybyggere, der invaderer jorden og fælder skoven til fordel for for eksempel kvægdrift.

D. 29 januar 2020 stormede bevæbnede mænd Alal samfundet, og fire mennesker er rapporteret dræbte, to såret og 16 huse brændt ned, skiver Mongabay.com. FN og NGO´er, der beskæftiger sig med oprindelige folks rettigheder har bekræftet, at den bevæbnede gruppe var såkaldte land-grabbers. Altså folk, som illegalt fælder skov og invaderer jord til kvægdrift inde i oprindelige folks territorier.

FN fordømmer den nicaraguanske regering for at tillade straffrihed for forbrydelser begået mod Nicaraguas oprindelige befolkning:

”Vi er meget bekymret over de forsatte angreb mod oprindelige folk i Nicaragua og den manglede beskyttelse af deres rettigheder samt straffriheden for forbrydelserne begået mod dem” udtaler chef for FNs Menneskerettighedssekretariat, Michelle Bachelet til Mongabay.

Interesseorganisationer advarer imod den igangværende koloniseringsproces, der truer Mayangnaerne kulturelle overlevelse, da deres regnskovsområder er ved at blive ødelagt plyndret. Indtrængerne er især interesseret i at profiterer på minedrift, tømmerhugst, kvægdrift og kommercielle afgrøder, mens skoven og dens oprindelige folk er i vejen. Center for Justice and Human Rights of the Atlantic Coast of Nicaragua (CEJUDHCAN) rapporterer, at denne proces har ført til stigende konflikter om arealanvendelse i løbet af de sidste fem år, og mindst 40 mennesker er blevet dræbt.

Mayangna folket bor i La Moskitia regionen, BOSAWAS biosfærereservatet har været en del af UNESCO fra 1997, og hjemsted for den største nuværende kæde af regnskov i Centralamerika med en høj grad af biodiversitet, der rummer omkring 13% af alle verdens kendte arter.

På mindre end to årtier har det nicaraguanske miljøministerium MARENA rapporteret en fordobling af skovrydning i området. Skovrydningen er forsat længere ind i reservatet og indtrængerne fortsætter her i 2020 ufortrødent ind i Nicaraguas urørte biologiske skovområder.

Angrebet i Alal har ført til forskellige beretninger, og den dybt splittede politiske situation sætter landets troværdighed på prøve. I dagene efter angrebet rapporterede politiet først, at to mennesker var blevet dræbt, og senere at der ”ikke var bevis for døde personer”. Men på baggrund af informationer om angrebet på de sociale medier igangsatte politiet en ny efterforskning, og hævede derefter, at der var fire dødsfald. Politiet har efterfølgende rapporteret, at de har fanget lederen af den bevæbnede gruppe, der angiveligt var ansvarlig for massakren i Alal.

I april 2018 udløste nicaraguanske oppositionspartier, studerende og erhvervsledere en landsdækkende protestbevægelse, der spredte sig i landets største byer, og som regeringen hævdede var et kupforsøg. Regeringens hårde linje mod protesterne har efterladt hundredvis af dræbte, hvilket har medført international kritik, samt et meget splittet samfund.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Oprindelige folk er en vigtig medspiller til at passe på de tilbageværende urskove, da de er mindre tilbøjelige til at ødelægge dem end den udviklede verden

Over en 1/3 af Jordens tilbageværende urskove vokser i oprindelige folks områder

Over en tredjedel af Jordens tilbageværende intakte primær skov vokser i områder på enten administreres eller ejes af oprindelige folk, viser et nyt studie. Studiet, der blev offentliggjort 6. januar i tidsskriftet ”Frontiers in Ecology and the Environment”, er lavet af John Fa og hans kolleger, der tidligere har kortlagt omfanget jord kontrolleret af oprindelige folk over hele verden.

Oprindelige folk protesterer i Brasilien mod den stigende mordrate imod dem. Foto: Mongabay

Mord på oprindelige folk i Brasilien fortsætter

En ung mand fra det oprindelige folk Guajajara blev fundet død af adskillige knivstik fredag den 13. december i den Brasilianske del af Amazonas regnskoven. Det gør 2019 det mest dødelige år for oprindelige folk siden 2016.

Indio Maiz set fra luften tæt ved Det Caribiske Hav tæt på Greytown, hvor de fleste af ramakreolerne bor. Foto af Berit Rechnagel

Indio Maíz lider under indtrængere med guldfeber

Bevæbnede guldgravere har invaderet det regnskovsklædte naturreservat, Indio Maíz. Tilstedeværelsen af guldgraverne krænker oprindelige folks ejerskab over jorden, sætter dem i fare samt ødelægger naturen med kemikalier i operationerne.

Penge i kvægavl er skyld i, at Nicaraguas skove ryddes i al hast, nu ekstra drevet af den voksende efterspørgsel fra det amerikanske markede, der har set nedgang i sin egen produktion under COVID-19. Foto af Shutterstock

Kvægbaroner driver rovdrift på regnskoven i Nicaragua

Naturreservatet Indio Maíz i Nicaragua er blevet invaderet af kvægbaroner, som rydder regnskov og anlægger græsningsarealer til deres kvæg. Udviklingen drives blandt andet af efterspørgslen på oksekød i USA, som er steget under COVID-19, da den amerikanske produktion er mindsket under pandemien.

Oprindelige folk er dem, der bedst passer på skovene ikke mindst via deres territorie-rettigheder, men det er også dem, der står for skud, når indtrængere ødelægger de regnskove, som de bor i og passer på. Foto af Berit Rechnagel

Rettigheder redder regnskov

Menneskerettighederne indskrænkes i stigende grad verden rundt. I Nicaragua gælder det ikke bare den mest basale ret til ytringer og frihed, men også de oprindelige folks kollektive rettigheder til selvbestemmelse og egne territorier, hvilket udgør en direkte trussel mod regnskoven og deres natur.