Gå til indhold
APIB og Greenpeace under protestaktion i Berlin i forbindelse med Consumer Goods Forum, et topmøde for Europas detailhandlere. Foto: Kevin McElvaney, Greenpeace
APIB og Greenpeace under protestaktion i Berlin i forbindelse med Consumer Goods Forum, et topmøde for Europas detailhandlere. Foto: Kevin McElvaney, Greenpeace

Nyhed -

Vrede oprindelige brasilianske folk i Berlin: Stop med at dræbe skovene!

Under deres rundrejse i Europa har en gruppe oprindelige folk fra Brasilien fanget erhvervslederes opmærksomhed under et topmøde i Berlin.

Af: Sally Jensen

Ledere af oprindelige folk fra Brasilien afbrød i går, torsdag, et internationalt topmøde for detailhandlere i Berlin. Med demonstrationer og afbrænding af bannere og træstubbe råbte op om de skovbrandene i Sydamerika, som blandt andet skyldes EU’s import af landbrugsvarer.

Danske repræsentanter fra supermarkedskæder som Salling Group, Coop, Lidl og Aldi har deltaget i topmødet, Consumers Goods Forum, der har været afholdt fra torsdag til fredag i denne uge. Ved at demonstrere under topmødet håber de oprindelige folks ledere på at fange opmærksomheden fra de virksomheder, der handler med varer, som forårsager afskovning i Brasilien.

Skovrydning i Brasilien ødelægger uerstattelig natur og tvinger oprindelige folk væk fra deres hjem. Den primære årsag til skovrydning er landbrug, der producerer varer som oksekød og soja. Varer, der eksporteres til blandt andet Danmark, og som kræver enorme arealer at dyrke.

Bolsonaros politik koster blod

De brasilianske ledere, der er en del af organisationen APIB, turnerer for tiden rundt i europæiske storbyer under kampagnen “Indigenous blood - not a single drop more”. Kampagnens navn er en hentydning til de fatale konsekvenser, som skovrydning og minedrift har for oprindelige befolkningsgrupper.

Skovbrandene tvinger folk væk fra deres hjem og gør dem syge af røgforgiftning, og mange er sågar blevet dræbt af indtrængere. I juli måned blev en leder af en oprindelig befolkningsgruppe dræbt, da guldminearbejdere invaderede de oprindelige folks landsby og jog dem på flugt.

Naturarealer i Brasilien bliver i øjeblikket ryddet i rekordfart for netop at skabe plads til minedrift og landbrugsarealer. Verdens Skove har tidligere beskrevet, hvordan præsident Jair Bolsonaros politiske kurs, der sætter industri over naturbeskyttelse, baner vejen for skovbrande og ulovlig virksomhed i regnskoven.

Lederne af brasiliens oprindelige befolkningsgrupper håber på at kunne mobilisere kræfter i EU til at sætte ind mod Bolsonaros politik. Ved at stille krav til Bolsonaros miljøpolitik forud for at handle med varer, der produceres i Brasilien, kan man skabe et økonomisk incitament til at standse ødelæggelserne.

Støt Verdens Skoves kamp for Sydamerikas skove - skriv under på vores kampagne om soja her

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Skovrydning i den brasilianske del af Amazonas er blevet dramatisk forværret på grund af ulovlig skovhugst og minedrift. Foto: Shutterstock

Skovbrandene i Brasilien er slukkede - men skovrydningen fortsætter

Der har i Brasilien i år været et højt antal skovbrande. Dog er brandene kun et symptom på et større problem: Uhæmmet og stigende skovrydning. Samtidig har den brasilianske regering svækket på de instanser, som skal stoppe ulovlig skovhugst. Og dette er selvom der forekommer organiseret og systematisk ulovlig skovrydning i Brasilien.

Oprindelige folk er en vigtig medspiller til at passe på de tilbageværende urskove, da de er mindre tilbøjelige til at ødelægge dem end den udviklede verden

Over en 1/3 af Jordens tilbageværende urskove vokser i oprindelige folks områder

Over en tredjedel af Jordens tilbageværende intakte primær skov vokser i områder på enten administreres eller ejes af oprindelige folk, viser et nyt studie. Studiet, der blev offentliggjort 6. januar i tidsskriftet ”Frontiers in Ecology and the Environment”, er lavet af John Fa og hans kolleger, der tidligere har kortlagt omfanget jord kontrolleret af oprindelige folk over hele verden.

BOSAWA i Nicaragua, der er et biosfærereservatet under UNESCO, er under angreb

Massakre i Nicaragua: Fire dræbt for deres land

I starten af året stormede bevæbnede mænd det oprindelige Alal samfund i Nicaragua. Fire mennesker er rapporteret dræbte, to såret og 16 huse brændt ned. De såkaldte land-grabbers går efter at drive oprindelige bort fra deres land og deres skove.