Skovbrandene i Brasilien er slukkede - men skovrydningen fortsætter

Der har i Brasilien i år været et højt antal skovbrande. Dog er brandene kun et symptom på et større problem: Uhæmmet og stigende skovrydning. Skovrydningsraterne er steget med 85 procent i de første ni måneder af 2019 sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig har den brasilianske regering svækket på de instanser, som skal stoppe ulovlig skovhugst. Og dette er selvom der forekommer organiseret og systematisk ulovlig skovrydning i Brasilien.

Af Pernille Meier

Sent i august blev billeder af et brændende Amazonas delt over hele kloden, samtidig med at den brasilianske regering nægtede situationen. Til sidst drog regeringen dog til handling. Den brasilianske præsident Jair Bolsonaro annoncerede hans plan Guarantee of Law and Order Operation (GLO) som skulle sikre lov og orden. Nationens militære styrker blev indsat for at implementere planen, som skulle kontrollere brandene.

En måned senere proklamerede hæren at operationen var “effektiv”, og at den havde “ødelagt 17 ulovlige lejre og pågrebet 74 køretøjer og over 20.000 liter brændstof”. Allervigtigst så var antallet af skovbrande faldet med 25,1 procent i september, ifølge Brasiliens Institut for Miljø og Vedvarende Naturressourcer (IBAMA). Det er IBAMA der principielt har kæmpet mod skovbrande i Amazonas med betydelig success, men på grund af budgetskæring, fratagelse af politiets bekyttelse under operationer og fratagelse af betydelige funktioner under Bolsonaro, er agenturet efterladt med langt fære muligheder for at gøre noget ved dette års skovbrande.

Systematisk skovrydning

Skovrydning i den brasilianske del af Amazonas er blevet dramatisk forværret. Advarsler fra et brasiliansk satellit monitoreringssystem indikerer at skovrydning er steget med 222 procent i august sammenlignet med august sidste år. I september er skovrydning steget med 96 procent sammenlignet med september 2018.

I alt er 7604 kvadratkilometer af regnskov blevet fældet i løbet af de første ni måneder af i år, hvilket er en 85 procent stigning sammenlignet med samme periode sidste år. Skovbrandene i Amazonas er blot en indikator på stigende skovrydning. Landbrugsindustrien og landmænd dræner arealer og brænder fældede træer. Herefter anvendes asken som gødning til græs, der spises af kvægflokke, som flytter ind og erstatter skovene.

Skovrydningsraterne stiger hastigt af to grunde: Det er en meget profitabel aktivitet, og regeringen gør meget lidt for at stoppe det, siger analytikere ifølge Mongabay.

Imens Bolsonaro og andre i hans administration ofte påstår, at meget af Amazonas brænder på grund af lovlige mindre landbrug eller er påsat af NGO´er, der vil have penge, pointerer Paulo de Tarso, en offentlig anklager hos MPF, en underafdeling hos den offentlige anklagemyndighed, til Mongabay, at skovrydningen generelt set er velorganiseret. Han fortsætter og fortæller til Mongabay at “[skovrydning] bliver udført af en række grupper af kriminelle. Nogle fælder skovene, andre udplukker og sælger værdifuldt tømmer, og andre igen sætter [stadig] ild til vegetationen, og derefter plantes der græs. Der er endnu en gruppe, der finder laranjas, håndlangere, som lader deres identitet blive brugt til at registrere landjorden”, for at komme udenom den lovlige grænse af land ejerskab per enkelt individ.

At udføre denne systematiske og omfattende skovrydning er ikke billig - det koster omkring 243.000 dollars at rydde 1.000 hektarer af skov. Men belønningerne er store, forklarer Paulo de Tarso til Mongabay: “Gruppen regner med at på et tidspunkt i fremtiden vil den brasilianske regering bukke under for presset og fjerne den beskyttede status, som landet har. Derefter vil det være en formue værd.”

Regeringen gør ingenting

Der er flere indikationer på at Bolsonaro-administrationen gør meget lidt for at bekæmpe skovrydning og ulovlig minedrift. En indikation er den drastiske nedgang i mængden af bøder udskrevet af IBAMA for ulovlig skovrydning i 2019 under Jair Bolsonaro, sammenlignet med 2018 under Michel Temer. I september, 2018 udstedte IBAMA 258 bøder, hvilket tilsammen var på 33.8 millioner dollars. De blev udstedt i staterne Acre, Amazonas, Amapá, Pará, Rondônia og Roraima. I år i samme måned og dækkende over de samme stater, er antallet af bøder faldet til 128, med en total på 10.4 millioner dollars. Dette er en 50 procents nedgang i antallet af bøder og mere end 60 procent reducering af beløbet.

Tidligere miljøminister Ricardo Salles talte med BBC Brasilien og var rystet over statistikkerne. ”Kun en procent af bøderne blev betalt. Og dette viser, at det ikke er en god politik bare at udstede et stor antal bøder. Det er bedre at have få, men ordentligt efterforskede bøder, som bliver betalt”. I stedet for at sikre at bøder fremover vil blive betalt, så har regeringen yderligere faciliteret den manglende betaling. I april indførte regeringen dekret 9760, som opsætter centre, hvor bøder kan ankes. Her kan man få sine bøder reduceret eller måske endda annulleret. Embedsmænd fra IBAMA anser dette som et yderligere grønt lys for ulovlig skovrydning, skriver Mongabay.

Manglende sikkerhed går ud over skoven

En anden indikation på at regeringen har fejlet i at begrænse ulovlige aktiviteter er, at GLO’s militære  lederes er stoppet med at give IBAMA’s ansatte beskyttelse, når de bekæmper ulovlig minedrifts Mongabay har fået indsigt i en intern IBAMA rapport, som forklarer hvorfor: “De militære ledere nægtede at hjælpe fordi IBAMA-operationen kunne have involveret ødelæggelsen af aktiver (mindedrift og skovhugst maskineri, red.)”.

IBAMA gør brug af dekret 6514, som sidste udvej mod gerningsmænd. Den tillader ødelæggelsen af ulovligt anvendt mine- og skovhugst udstyr, dyre lastbiler, traktorer, bulldozere og andet. Dette har udsat skovhuggere og minearbejdere for stor finansiel risiko.

En af de planlagte IBAMA-operationer, som blev nødt til at blive aflyst fordi militæret nægtede at give støtte, var særligt vigtig. Den omhandlede en ulovlig mine indeni Trincheira Bacajá, et territorium bestyret af oprindelige folk i kommunen São Félix do Xingu i staten Pará. Ifølge NGO’en IMAZON fældede indtrængende fjender i juli og august mere skov i dette reservat end i alle andre reservater i landet, skriver Mongabay.