Verdens Skove: Danmark bør ikke ratificere ny handelsaftale

EU er klar til at indgå en handelsaftale med Mercosur-landene. Samtidig har den brasilianske præsident svækket flere instanser, der beskytter tropiske skove, så skovområder kan bruges til landbrug i stedet. Derfor er der et misforhold mellem intentionen om, at handelsaftalen tilskynder at nå Parisaftalen, og den politiske strategi som Brasilien har lagt for dagen, der fører til massive skovrydninger.

Af Pernille Meier

Den 28. juni 2019 opnåede EU og Mercosur-staterne (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay) enighed om en handelsaftale. Denne omhandler blandt andet importen af råvarer fra de pågældende lande, hvor toldafgifter enten nedsættes eller fjernes på forskellige produkter. Samtidig tilskynder aftalen, at alle parter skal følge Parisaftalens mål, så klima og biodiversitet bliver implementeret i handelsaftalen. Aftalen er faldet på plads i en kontekst, hvor indgåelse af aftalen sender et dårligt signal. Det fortæller Gry Bossen, politisk koordinator i Verdens Skove.

“Bolsonaro (Jair Bolsonaro, Brasiliens præsident, red.) har lempet på opretholdelsen af reglerne i Brasilien, så der ikke er nogen klar instans, der sørger for, at ulovlig skovrydning stoppes,” forklarer hun.

Dette er modstridende med handelsaftalens budskab, hvor det tilskyndes at Parisaftalens mål skal følges, pointerer hun: “Raten af skovfældning er tredoblet siden sidste år, så det er svært at se hvordan Brasilien vil nå deres klimamål. Danmark skal som det mindste gå ud og sige, at man ikke vil ratificere aftalen før tingene er ændret i Brasilien. Det er ikke noget, der skal overvejes i det skjulte. Det skal meldes ud, så der bliver sendt et klart signal til Bolsonaro. For hvordan kan EU overhovedet vælge at indgå en aftale med et land, der aktivt tilskynder rydning af de tropiske skove og åbenlyst ikke lever op til deres klimamål, hvilket ovenikøbet er en forudsætning i aftalen?” siger hun.

Et internationalt ansvar

Bolsonaro har tidligere givet udtryk for, at han ville melde Brasilien ud af Parisaftalen, og selvom det endnu ikke er sket, så ser det ikke ud som om han har i sinde at leve op til landets forpligtelser inden for aftalen. Et kongresudvalg arbejder på at gøre kommerciel landbrug lovligt i skove der tilhører oprindelige folk. Han har desuden anvendt en kritisk retorik over for oprindelige folks rettigheder til deres land, som han helst vil se omdannet til landbrugs- og mineindustri. Han har blandt andet ironisk nok refereret udpegningen af oprindelige folks territorier som en “industri”. Hertil har han udtalt til et møde i august med guvernører fra de ni stater i Amazonas-regionen: “Oprindelige folk lobbyer ikke, de taler end ikke vores sprog, men alligevel er det lykkes for dem at sidde på 14% af vores nationale territorium…En af deres intentioner er at holde os tilbage.”

Før han blev præsident har han desuden sagt, at han ikke ser, hvorfor oprindelige folk skal leve i territorier som nogle dyr, og at han beundrer det nordamerikanske kavaleri, der effektivt decimerede den oprindelige befolkning, så USA ikke har problemer med dem i dag.

Gry Bossen pointerer at denne type retorik, kombineret med hans politiske tiltag, indtil nu har banet vej for så markant en stigning i afskovningen i Brasilien, at landet ikke vil kunne nå målet for Parisaftalen.

På grund af den globale klimakrise er Brasiliens politiske tiltag i forhold til Amazonas ikke kun af national interesse, men skovrydningen og skovbrandene har påkaldt sig international opmærksomhed. Det er også netop relevant for det internationale samfund at overveje, hvordan man får Brasilien til at følge Parisaftalen, understreger Gry Bossen.

“Parisaftalen er ikke juridisk bindende, men opererer som et ledende eksempel. En af de muligheder, man har for at sikre en implementering af Parisaftalen, er at kunne blokere for denne handelsaftale, som er økonomisk vigtig for Brasilien” siger hun. Det vil desuden være endnu mere effektivt, hvis EU-landene kom med en fælles udmelding til Bolsonaro.

“Mange lande har officielt meldt ud at de overvejer om de skal ratificere og nogle har meldt ud at de ikke vil ratificere. Vi står selvfølgelig stærkest, hvis hele EU melder ud, at de ikke vil ratificere aftalen før der er kommet styr på tingene i Brasilien og afskovningen er stoppet,” fortæller Gry Bossen.

Ændring af den politiske kurs

Hun fortæller, at Brasilien som det mindste bør rulle flere af Bolsonaros initiativer tilbage, så der kommer fokus på at genoprette og bevare økosystemer. Ligeledes skal FUNAI, der er styrelsen for opretholdelsen af oprindelige folks territorier, gøres uafhængigt. Bolsonaro har eksempelvis indsat den tidligere politiofficer Xavier da Silva, en der anses for at være tilknyttet landbrugs kartellerne, som chef for FUNAI. Da Silva har tidligere aktivt arbejdet imod oprindelige folks rettigheder, miljøforkæmpere og FUNAI, og flere oprindelige folk og miljøforkæmpere har sagt, at de er oprigtigt bange for ham. Hans indsættelse skete efter at højesteret forbød Bolsonaro at lægge FUNAI ind under landbrugsministeriet, der også anses for at være meget tæt forbundet med en stor interesse for vækst i landbrugsindustrien. Derudover siger Gry Bossen, at det også skal kræves, at oprindelige folks rettigheder til deres egen jord skal genindføres og afmærkning af deres territorier i regnskoven bevares, i stedet for at inddrage oprindelige folks jord- og skovområder til landbrug. Sidst men ikke mindst skal lovgivningen mod ulovlig skovhugst strammes op, således instanser bliver implementeret som kan kontrollere skovhugst. “Hverken Danmark eller EU bør på nogen måde acceptere en handelsaftale med et land der modarbejder Parisaftalen og ikke accepterer oprindelige og lokale folks rettigheder. Det er uacceptabelt. Det mindste Brasilien kan og må gøre er at geninstallere de naturbevarende instanser til mindst det niveau, de var på, før Bolsonaro kom til magten” afslutter Gry Bossen.