Verdens skove brænder stadig

I både Sydamerika, Sydøstasien og Afrika raser skovbrande stadig. Nogle steder arbejdes der på at slukke brandene. Andre steder antændes de stadig aktivt for at skaffe mere jord med store miljø-, klima- og sundhedsmæssige konsekvenser til følge. Verdens Skove har set på nogle af årsagerne til og konsekvenserne af skovbrandene i troperne.

Af Pernille Meier

Sydamerika

I Amazonas har der i år været 224.000 skovbrande, og 12 millioner hektarer skov er indtil videre blevet brændt. Dette svarer til et område på størrelse med Grækenland og er tre gange mere end sidste år. Bare i Bolivia har der været mere end 34.000 skovbrande i år, hvilket er 75 procent flere end i 2018. Det er blevet estimeret, at 5.3 millioner hektarer er blevet ødelagt i Bolivia, hvoraf 40 procent af dette område var regnskov og savanneskov. Særligt dyrelivet i disse skove er blevet hårdt ramt. I Brasilien og Bolivia er det anslået at mindst 500 jaguarer er døde eller har mistet deres habitat. Der har også været store tab af større dyrearter som ocelote, pumaer, jaguarer, rådyr, lamaer og myreslugere. Andre dyr som grævlinge, firben, tapirer og gnavere er også blevet ofre for flammerne i massevis. Det er blevet vurderet, at omkring 2,4 millioner dyr er døde i skovbrandene i flere beskyttede skov- og græsområder, og brandene truer stadig over 1200 dyrearter der lever i skovene.

Bare i Bolivia knokler omkring 5000 mennesker for at stoppe de skovbrande som stadig raser. I Chiquitania, en region med tropisk savanne i det østlige Bolivia, er der stadig omkring 40 skovbrande i gang. Dette område har en høj biodiversitet, og rigtig mange dyrearter er derfor i farezonen på grund af brandene.

En voksende befolkning lægger pres på skovene. Derudover har direkte og indirekte politisk opfordring fra både Brasiliens præsident Jair Bolsonaro og Bolivias præsident Eva Morales tilskyndet at fjerne skovene. Konsekvensen er at skovrydning i Sydamerika er blevet mere omfattende end tidligere.

Sydøstasien

I Indonesien har skovbrande hærget et område på over 320.000 hektarer skov mellem januar og september i 2019. Det svarer til et område større end Rhode Island. Over 14.000 hotspots blev observeret i 2019 i områder på Sumatra og Kalimantan på Borneo. I Kalimantan er over 750 kvadratkilometer blevet brændt. Områder, der er brændt på Sumatra og i Kalimantan består i høj grad af tørvemoser, der lagrer meget CO2. Dette bliver frigivet, når de brænder. Røgen fra brandene har spredt sig ud over store områder og strækker sig helt til Malaysia og Singapore. En af konsekvenserne af denne røg har været diagnosticeringen af luftvejssygdomme for titusinder af mennesker i både Indonesien, Malaysia og Singapore. I alle tre lande har skoler været lukket ned og flere hundrede flyafgange er blevet aflyst. Dyrelivet har også mærket konsekvenserne af røgen. Eksempelvis har mange orangutanger på Borneo udviklet luftvejsinfektioner.

I slutningen af september begyndte monsunregnen. Denne har nedsat antallet af hotspots til 700 i Indonesien, mod de mellem 1500-6000 hotspots, der ellers var blevet observeret i september. Dermed har regnen også forbedret luftkvaliteten i både Indonesien, Malaysia og Singapore. Selvom regnen har hjulpet med at begrænse skovbrandene, så besluttede Indonesiens præsident, Joko Widodo, i slutningen af september at indsætte yderligere 5600 personer til at hjælpe med at kontrollere brandene. Også 52 brandslukningsfly har hjulpet i indsatsen. Ligesom i Sydamerika har et voksende befolkningspres og en øget jagt på økonomisk gevinst i skovene været med til at drive ødelæggelserne.

Afrika

Skovrydningen går også stærkt i Afrika. I området Congo Basin, som ligger centralt i Afrika og strækker sig ind over lande som Angola, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik og Den Demokratiske Republik Congo, har skovbrande hærget i flere måneder. I august alene blev over 390.000 hotspots målt i området. Størstedelen af disse blev målt i den sydlige del af Congo Basin. Størstedelen af brandene i Afrika har især været i områder med tørskov og græsområder, til forskel fra skovbrandene i Sydamerika og Sydøstasien som har været i regntropiske skovområder. Det estimeres at nogle afrikanske lande mister omkring to til tre procent skov om året. Skovrydningen har ikke mindst været slem i det vestlige Afrika, som indenfor de sidste 100 år har mistet 90 procent af sit skovdække.

Skovbrandene i Congo Basin er i høj grad opstået på grund af den udbredte landbrugsmetode slash-and-burn. Her fælder landmænd træer og vegetation, hvorefter dette bliver brændt. Asken er fertiliserende, så jorden er klar til fremtidige afgrøder. Det er oftest landmænd med mindre landbrug der benytter metoden. Men da generation efter generation har ryddet skovene ved brug af denne metode, har Afrika tabt enorme områder med skov. Afrika er det kontinent med den hurtigst voksende befolkning, og det forventes, at skovrydningen kun vil tage yderligere til i fremtiden eftersom efterspørgslen på blandt andet træ og landbrugsjord stiger.

Hvad gør Verdens Skove?

Verdens Skove kæmper for en langsigtet beskyttelse af de tropiske skove. Da regnskoven er hjem for mange oprindelige folk støtter Verdens Skove disse i kampen for deres hjem. Oftest får oprindelige folk ikke anerkendt deres juridiske rettigheder til de skove, som de har forvaltet i gennem generationer. Dette er på trods af at undersøgelser viser, at der er mindre skovrydning i områder som forvaltes af oprindelige folk. Derudover arbejder Verdens Skove sammen med lokale organisationer for at skabe alternativer til skovrydning ved at opbygge bæredygtige indtægtskilder for lokalsamfund i skoven og kapacitetsopbygge dem i at beskytte skovene, blandt andet når der kommer brande.

Sidst men ikke mindst følger Verdens Skove udviklingen af skovbrandene tæt, ved at sætte fokus på virksomheder, varekæder og ubæredygtige forbrugskæder, som er med til at drive skovrydningen. Der laves fortalerarbejde om vigtigheden af at bevare Jordens skove både nationalt og internationalt. Du kan læse mere om vores arbejde her.

Der er et link mellem skovrydningen i de tropiske skove og efterspørgslen på produkter herhjemme i Danmark. Efterspørgsel på blandt andet palmeolie, biomasse og soja driver skovrydningen. Du kan gøre noget ved at stille krav til den danske landbrugsindustri om at sikre, at den soja, der importeres, ikke har været med til at drive skovrydning - det kan du gøre her.