Gå til indhold
Sidste år brændte enorme områder med tropiske skove i Sydamerika - i år ser det ud til at blive mindst lige så slemt. Foto af CIPCA, Bolivia
Sidste år brændte enorme områder med tropiske skove i Sydamerika - i år ser det ud til at blive mindst lige så slemt. Foto af CIPCA, Bolivia

Nyhed -

Ny kampagne: Stop skovbrandene i Sydamerika

Alt tyder på, at vi igen i år vil opleve skovbrande i Sydamerika. 2019 satte rekorder med menneskeskabte skovbrande, især i Bolivia og Brasilien, hvor det politiske klima har banet vej for store skovrydninger. Skovbrande er allerede blevet antændt igen i Bolivia, og i Brasilien ligger fældet skov til tørre for at blive brændt. Verdens Skove frygter, at 2020 bliver mindst lige så slemt. Vi beder derfor politikerne i Danmark og EU om at råbe vagt i gevær og gribe ind.

Verdens Skove har startet en kampagne imod skovbrandene i Sydamerika. Sidste år så vi et rekordstort antal menneskeskabte skovbrande i Sydamerika. Det var især slemt i Bolivia og Brasilien, hvor bønder udnyttede tørken og det politiske klima til at nedlægge enorme skovområder og brænde dem. Bolivia mistede hele fire millioner hektar til brande, hvoraf 850.000 hektar var tropisk skov og i Brasilien brændte 2,7 millioner hektar skov ned. Da regnsæsonen startede, døde brandene ud igen.

Alt tyder på, at skovbrandene i 2020 blive mindst lige så talrige og voldsomme. Det første halve år af 2020 har allerede vist et massivt indtog i de tropiske skove i Sydamerika. I Bolivia er mange flere skovbrande end normalt allerede blevet påsat, og det er begyndt langt tidligere end normalt. I Brasilien er rekordstore områder i Amazonas allerede blevet fældet og ligger nu og venter på sommerens tørke, så træet kan brændes af.

Begge steder er det sket i ly af corona-virussen, der har fjernet opmærksomheden fra skovbrande og skovrydning samt lukket store dele af begge lande ned. Samtidig er der i begge lande en politiske accept af og endda en tilskyndelse til, at skovene ryddes, så landbruget og ressourceindustrien kan rykke ind. I Bolivia har regeringen opfordret bønderne og lovliggjort, at de i større omfang kan rydde skovene. I Brasilien har regeringen stækket myndigheder, der skal standse ulovlig afskovning, og arbejder på, at lovliggøre indtrængen i oprindelige folks territorier, hvor der allerede ulovligt bliver sat ild til skovene af indtrængere. Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har beskyldt de oprindelige folk for at “forhindre” landets økonomiske udvikling, og han har opfordret bønder og ressourceindustrien til at rydde skovene.

Ifølge Gry Bossen, politisk koordinator for Verdens Skove, er der meget, der tyder på, at brandene i år derfor bliver mindst lige så slemme som sidste år.

“Mens afskovningen og skovbrandene i år allerede er påsatte før det normalt er sæson, så forventer vi, der vil opstå rigtig mange skovbrande igen i år, når den tørre sæson starter. Det er katastrofalt for både de oprindelige folk, klimaet og for de utallige arter, der mister deres levested, som går op i flammer,” siger hun.

Mangler politisk handling

“Vi frygter, at vi igen i år vil se et højt antal menneskeskabte skovbrande efterfulgt af deciderede plyndringstogter ind i skovene. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi som importører af især de landbrugsprodukter, skovene ryddes til fordel for, råber vagt i gevær,” forklarer Gry Bossen og fortsætter:

“Verdens Skove mener, at danske politikere bør melde officielt ud, at vi er yderst bekymrende, og at oprindelige folks rettigheder skal overholdes og at skovbrandene skal standse. Da Danmark ikke kan stå alene, bør de danske politikere bede deres kollegaer i EU om at gøre det samme, så vi får en fælles front imod skovbrandene.”

EU indgik i juni sidste år en frihandelsaftale med de såkaldte MERCOSUR-lande, der består af Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay. MERCOSUR-aftalen er ikke blevet ratificeret endnu, hvilket vil sige, at de enkelte lande endnu ikke har godkendt aftalen, så den kan træde i kraft. Handelsaftalen vil gøre det muligt for de sydamerikanske lande at eksportere landbrugsvarer, ikke mindst soja og kvæg, til EU uden told. Aftalen kræver dog, at landene lever op til Parisaftalen og ikke overtræder oprindelige folks rettigheder.

“Når Brasilien blatant bryder den del af aftalen, ja så bør Danmark ikke ratificere aftalen,” siger Gry Bossen, der også gerne så de danske politikere bede de andre lande om at lade være med at ratificere aftalen.

For netop at kaste lys på en potentiel meget uheldig udvikling i Sydamerika og råbe politikerne op, lancerer vi nu denne kampagne, hvor du kan bede politikerne om at handle, så vi lægger pres på de lande, der brænder deres uvurderlige skovområder ned for mere landbrug - skriv under her.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Skovrydning i den brasilianske del af Amazonas er blevet dramatisk forværret på grund af ulovlig skovhugst og minedrift. Foto: Shutterstock

Skovbrandene i Brasilien er slukkede - men skovrydningen fortsætter

Der har i Brasilien i år været et højt antal skovbrande. Dog er brandene kun et symptom på et større problem: Uhæmmet og stigende skovrydning. Samtidig har den brasilianske regering svækket på de instanser, som skal stoppe ulovlig skovhugst. Og dette er selvom der forekommer organiseret og systematisk ulovlig skovrydning i Brasilien.

Et stykke af brasiliansk Amazonas står i flammer. Der er i år registreret næsten dobbelt så mange skovbrande i Brasilien som i samme periode sidste år, viser satellitdata. Arkivfoto

Skovbrande i verden: Hvor brænder det, hvorfor og hvad kan vi gøre?

I medierne kan ordet ‘skovbrand’ ikke undgås disse dage. Særligt har fokus været på skovbrandene i Amazonas regnskoven. Dog er det ikke den eneste tropiske skov, der lige nu står i flammer. Denne artikel giver dig et overblik over, hvor det brænder, hvorfor - og hvad du kan gøre.

Internationale virksomheder presser Brasiliens regering og præsident, Jair Bolsonaro, til at gribe ind imod skovrydning og skovbrande i Amazonas og andre naturområder. Foto: Shutterstock

Internationale virksomheder presser Brasilien for mere beskyttelse af Amazonas

38 internationale virksomheder fra forskellige sektorer inden for landbrug, service, industri og minedrift gået sammen med fire større forretningsvirksomheder og har sendt et brev til Brasiliens vicepræsident, Hamilton Mourao. Tidligere har 32 finansielle giganter også krævet handling af Brasilien, og Brasilien lover nu at handle.

Skovbrandene i Amazonas ser i år ud til at blive endnu værre end sidste år - derfor er der pres på Brasilien for at standse skovbrandene

Brasilien: Rovdrift og klimaforandringer fører til flere skovbrande i år

Mens 2019 bød på rekordmange og voldsomme skovbrande i Brasilien, så ser 2020 ud til at blive endnu værre. Brasiliens ressourceudvindings- og landbrugspolitik kombineret med landbrugets ekspansion i Amazonas kombineret med regionale og globale klimaforandringer giver gode vilkår for skovbrandene. Dog ser pres på regeringen ud til at virke.

Det er især soja, som her i Brasiliens regnskov, der leder til den høje udeledning, da de tropiske skove ryddes for at gøre plads til sojaen. Foto: Shutterstock

Importeret soja og palmeolie udleder syv millioner tons CO2 årligt

Den soja og palmeolie, som Danmark importerer fra udlandet, udleder godt syv millioner tons CO2 hvert eneste år. Det viser en ny rapport fra Københavns Universitet. Udledningen kommer hovedsageligt fra skovrydning, og en reduktion kræver indsatser på flere områder.

Skovbrandene i Sierra Nevada de Santa Marta, der er hjemfor mange oprindelige folk, er ofte påsatte. Foto: Civil Defence Santa Marta, april, 2020

Mistænkelige skovbrande baner vej for udvindingsindustri i Colombia

I de første tre måneder af 2020 brændte 53.000 hektarer skov i Colombia - et areal på størrelse med Bornholm. Lokale miljøaktivister protesterer, fordi de suspekte brande sker i fredede områder, som førhen var juridisk beskyttede mod blandt andet olieudvinding og minedrift.

Portugal vil under sit EU-formandskab prioriterer at gennemføre MERCOSUR-aftalen, som vil føre til stigende afskovning i Sydamerika

Portugal vil prioritere problematisk handelsaftale

Det bliver en prioritet for Portugal under sit EU-formandskab at få implementeret MERCOSUR-handelsaftalen. Aftalen vil være katastrofal, ikke mindst for Amazonas og andre sydamerikanske økosystemer, som bliver ryddet til fordel for landbrug.