Gå til indhold
Det er især soja, som her i Brasiliens regnskov, der leder til den høje udeledning, da de tropiske skove ryddes for at gøre plads til sojaen. Foto: Shutterstock
Det er især soja, som her i Brasiliens regnskov, der leder til den høje udeledning, da de tropiske skove ryddes for at gøre plads til sojaen. Foto: Shutterstock

Nyhed -

Importeret soja og palmeolie udleder syv millioner tons CO2 årligt

Den soja og palmeolie, som Danmark importerer fra udlandet, udleder godt syv millioner tons CO2 hvert eneste år. Det viser en ny rapport fra Københavns Universitet. Udledningen kommer hovedsageligt fra skovrydning, og en reduktion kræver indsatser på flere områder.

Af Sofie Banke Poulsen

Danmark importerer hvert år 1,6 millioner tons sojaskrå og 160.000 tons palmeolie til at fremstille alt fra dyrefoder og fødevarer til maling og kosmetik. I en rapport bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet har forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet undersøgt de CO2-udledninger, der er forbundet med den import. Resultatet er slående. For importen er forbundet med intet mindre end udledningen af syv millioner tons CO2, der hovedsageligt kommer fra Argentina, Brasilien, Indonesien og Malaysia. Udledningerne skyldes især, at skove ryddes og arealerne omlægges til landbrug for at gøre plads til den stadigt stigende produktion. Til sammenligning udleder det samlede danske landbrug 12 millioner tons CO2 hvert år.

“Det er særligt soja- og palmeolieproduktionen i Sydamerika og Indonesien, som er forbundet med ændringer i en række skov- og naturområder. Man rydder simpelthen skov for at kunne plante soja, hvilket leder til udledning af store mængde drivhusgasser,” siger lektor Aske Skovmand Bosselmann, som står bag rapporten.

Soja- og palmolie koster tropiske skove

Fra 2008 til 2017 blev arealudnyttelse til sojadyrkning forøget med 1,7 millioner ha i Sydamerika. Af den andel foregik mindst 14 procent af forøgelsen som følge af direkte skovrydning, hvilket svarer til cirka 244.000 hektar ryddet skov om året. Denne udvikling giver således en udledning på 8.789.000 tons CO2 ækvivalenter pr. år for soja og 10.500.000 tons CO2 ækvivalenter pr. år for produktion af oliepalmer. CO2 ækvivalenter er drivhusgasser, hvis effekt måles i forhold til, hvor meget den ville svare til i CO2.

I februar kom det frem, at 71% af Danmarks samlede sojaimport, stammer fra konventionel sojaproduktion. Konventionelt soja kan ikke garanteres at være afskovningsfri.

Stor potentiel reduktion med fælles indsats

Hvis der sikres en afskovningsfri import gennem bedre certificering og sporbarhed, kan CO2-udledningerne reduceres op imod fire millioner tons. Medforfatter af rapporten, Aske Skovmand Bosselmann vurderer, at en fælles EU-importpolitik, både privat og offentligt, er noget af det, der vil have størst effekt på klimabelastningen fra soja og palmeolieproduktion. Derudover er det væsentligt, at politikken indeholder en øget kontrol af sporbarhed: ”Man taler også om ansvarlig soja og palmeolieproduktion i Frankrig og Tyskland, men der er nogle, som skal være ’first movers’, og vise vejen for en fælles politik på EU-plan,” udtaler Bosselmann.

Gry Bossen, politisk koordinator i Verdens Skove, mener, at vi i Danmark har gode forudsætninger for at være nogle af dem, der går foran.

“Vi importerer 1.7 millioner tons årligt, hvilket er forholdsvist meget” forklarer Gry Bossen “og med en af EUs største slagterivirksomheder hjemmehørende i Danmark kan vi bestemt være med til at sætte tonen i EU,” siger hun.

Skovbevarelse er alfa omega i den grønne omstilling

Gry Bossen forklarer, at det er afgørende, at skovbevarelse og afskovningsfri soja bliver en høj prioritet, ikke bare i Danmark og i Europa, men på globalt plan. Herhjemme spiller den danske svineindustri, ført an af Danish Crown, en stor rolle i importen af konventionel soja. Der fodres årligt 900.000 tons soja til svin i Danmark. En rapport, som Verdens Skove har lavet sammen med Mighty Earth i USA og Regnskovsfondet i Norge viser, at mindst halvdelen af den soja, Danish Crowns slagtesvin fodres med, kommer fra områder, hvor skovene er blevet ryddet. Dertil kommer, at Danish Crown har slagterier i mange andre lande i EU. “Danish Crown har altså mulighed for at have indflydelse ikke kun på den danske sojaimport, men også på importen i andre EU-lande. Det er en stor mulighed for Danish Crown for at rykke noget,” mener Gry Bossen.

Du kan skrive under på at, Danish Crown skal tage ansvar og blive afskovningsfri her.

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Sidste år brændte enorme områder med tropiske skove i Sydamerika - i år ser det ud til at blive mindst lige så slemt. Foto af CIPCA, Bolivia

Ny kampagne: Stop skovbrandene i Sydamerika

Det brænder i Sydamerika! Hvorfor brænder det i Sydamerika? 2019 satte rekorder med menneskeskabte skovbrande, især i Bolivia og Brasilien, hvor det politiske klima har banet vej for store skovrydninger. Det brænder allerede igen i Bolivia, og i Brasilien ligger fældet skov til tørre for at blive brændt. Verdens Skove frygter, at 2020 bliver mindst lige så slemt.

Et savanne-skov område på Chacoen ryddes til fordel for sojaproduktion. Foto: Mighty Earth

Hvor blev sojaimport og skovrydning af i landbrugets flotte klimaløfter?

​Flere store aktører i dansk landbrug har meldt ud at de vil tage større klimaansvar og endda vil være klimaneutrale i 2040. Det er godt at landbruget tager ansvar for sit aftryk i Danmark. Men landbrugets udspil ignorerer en helt afgørende del af landbrugets klimaaftryk: Sojaimporten, som forårsager store skovødelæggelser og dermed store klimapåvirkninger uden for Danmarks grænser.

Regnskoven brændes og ryddes i en rasende fart, så blandt andet det danske landbrug kan fodre dyr med soja. Foto: Jim Wickens, Ecostorm via Mighty Earth

Importeret soja er skyld i store udledninger fra fældet tropisk skov

En ny rapport fra Københavns universitet har sat nye streger under udledningen af drivhusgasser i forbindelse med Danmarks import af soja og palmeolie. Ifølge rapporten udleder den danske sojaimport 6,177 mio ton CO2 Det er yderligere 60% oven i dansk landbrugs nationale udledning.

Danish Crowns efterspørgsel er med til at drive den brasilianske afskovningen for at få konstant mere plads til soja.

Sojaens rejse: Fra skovrydning til Danish Crowns hotdogs og flæskesteg

En ny rapport som Verdens Skove har udført i samarbejde med miljøorganisationerne Regnskogfondet i Norge og Mighty Earth i USA har sporet soja fra områder med skovbrande i Brasilien til Danish Crowns produkter i Danmark. Den danske kødproducent, Danish Crown, har ikke styr på, hvor sojaen i forsyningskæden kommer fra, og virksomhedens kødproduktion er med til at drive skovrydning.

Indonesien, der er verdens største producent af palmeolie, har ryddet enorme skovområder for at give plads til pameolieplantager. Foto af Mongabay.org

Indonesien giver grønt lys til at omdanne nogle af de sidste store urskove til plantager

Indonesiens skove ryddes til palmeolieplantager, og palmeolien eksporteres i stor stil til EU. Skovrydningen resulterer blandt i tab af biodiversitet, miljøforurening og krænkelser af oprindelige folks rettigheder. Palmeolieindustien har snart udtømt de tilgængelige skovressourcer på Sumatra og Borneo. Nu risikerer også Papuas velbevarede skove også at få saven.

Flere påsatte brande hærger Brasilien end sidste år, men opmærksomheden er ikke så stor som sidste år.

Brasilien går op i røg: Rekordmange skovbrande hærger landet

August er højsæson for skovbrandenes indtog i Brasilien, hvor flammerne i år har nået skræmmende højder. Alene de første 10 dage af august blev der registreret over 10.100 brande, hvilket er en stigning på 17 procent sammenlignet med sidste år, og dermed det højeste niveau registreret i et årti.

Papaya blev først domesticeret i Mellemamerika, men er i dag udbredt i alle tropiske egne af verden

Nytteplanter fra den Nye Verden

Da Columbus i 1492 “opdagede” den Nye Verden, var det ikke bare nye folkeslag og kulturer, der mødte ham, men også en hel verden af nye afgrøder og andre nytteplanter. Det kigger vi nærmere på i denne artikel.