Nyhed -
Indonesien giver grønt lys til at omdanne nogle af de sidste store urskove til plantager
Indonesiens skove ryddes til palmeolieplantager, og palmeolien eksporteres i stor stil til EU. Skovrydningen resulterer blandt i tab af biodiversitet, miljøforurening og krænkelser af oprindelige folks rettigheder. Palmeolieindustien har snart udtømt de tilgængelige skovressourcer på Sumatra og Borneo. Nu risikerer også Papuas velbevarede skove at få saven.
Af Katrine Gro Friborg
Indonesien rangerer blandt de mest skovødelæggende nationer globalt. Ifølge Global Forest Watch mistede Indonesien 27,7 millioner hektar skovdække mellem 2001 og 2020, svarende til et fald på 17 procent af landets samlede skovareal. En tredjedel af dette areal var tidligere dækket af urørt regnskov. Den største drivkraft bag skovrydning i Indonesien er udvidelsen af palmeolieplantager, og landet er verdens største producent af palmeolie. Den stigende globale efterspørgsel på palmeolie har således forårsaget ødelæggelse af 12 millioner hektar skov i Indonesien- svarende til den samlede størrelse af Danmark, Schweiz og Holland . I 2020 sås den laveste palmeolie-drevne skovrydning i tre år. Adskillige kilder forklarer, at årsagen til dette fald i afskovning skyldes, at skovressourcerne på Sumatra og Borneo, hvor 96 procent af Indonesiens palmeolieplantager findes, næsten er udtømte. Derudover sammenkædes faldet med et prisfald på palmeolie i 2020. Der er dog risiko for, at stigende priser på palmeolie i 2021 igen kan give anledning til en stigning skovrydning.
Regnskov i vores hjem og i vores brændstofstanke
I EU bliver 39 procent af den importerede palmeolie anvendt i fødevarer, rengøringsmidler og kosmetik, mens de resterende 61 procent bliver brugt som biobrændsel. Størstedelen af dette indgår i opblandingen af benzin og diesel som en del af EU-lovgivningen. Det anslås, at palmeolie udleder tre gange så meget CO2 som fossile brændstoffer. Den høje udledning skyldes hovedsageligt, at der som konsekvens af plantagerne ryddes primærskov, moser og områder med tørv, der ellers lagrer store mængder drivhusgasser. På baggrund heraf har den danske regering besluttet at udfase biobrændstoffer fremstillet af palmeolie, dog først fra 2022 og frem til 2030.
Lokale konsekvenser
Udvidelse af arealet med plantager har ført til tab af biodiversitet, øget skovbrandsaktivitet, social konflikt, truet dyreliv, forurening og forringelser af økosystemer. Derfor har skovrydning også store konsekvenser for de oprindelige folk, der bor i områder med plantager. Det ses i stigende grad, at samfund, der tidligere var selvforsynende, ikke længere kan samle vild mad fra skoven til at brødføde deres familier, idet deres fælles skove bliver konverteret til private plantager. Denne tendens forværrer den lokale fødevaresikkerhed. I mange områder er lokale brutalt blevet drevet fra deres jord og skovområder for at give plads til plantager. Krænkelser af menneskerettigheder er blevet hverdag, og der bliver slået hårdt ned på modstand. Ifølge Global Witness er mange flere miljøforkæmpere blevet myrdet. I 2020 er konflikter over skove eskaleret, og flere oprindelige folk beretter om en stigning i angreb på deres territorier. Derudover har COVID-pandemiens lock-down begrænset deres mulighed for at protestere, da restriktioner har forbudt forsamlinger.
Papua-regionen i sigte
I Papua på den Indonesiske halvdel af øen Ny Guinea, findes det sidste store område med regnskov i Sydøstasien. Papua som huser 38 procent af landets resterende regnskov og er hjemsted for mindst 20.000 plantearter, 602 fuglearter, 125 arter af pattedyr og 223 arter af krybdyr. Øen har desuden mange endemiske arter, der ikke findes andre steder på Jorden. I Papua, hvor mere end 250 oprindelige sprog bliver talt, lever oprindelige folk tæt forbundet med skoven.
Papua er grundet sit enorme skovdække udset til at blive det nye ekspansionsområde for plantageindustrien. Til dato er to procent af Papuas skov blevet ryddet, men flere steder beretter oprindelige folk om, at rydningsudstyr er rykket ind i deres territorier. Myndighederne har allerede udstedt tilladelser til at rydde 1,1 millioner hektar skov i Papua for at gøre plads til plantager. Auyu-folket har i længere tid protestereret mod, at megaprojektet Tanah-Merah skal destruere deres skove. De mener ikke, at projektet, som er planlagt til at blive verdens største palmeolieplantage, har skaffet tilladelser på lovlig vis eller fået godkendelse fra Auyu-folket. Ifølge The Gecko Project og Mongabay.com, er Tanah-Merah- projektet gennemsyret af korruption, falske tilladelser, forfalskede underskrifter og ugennemsigtighed. Flere steder er Auyu-folket blevet forhindret i at udtrykke deres modstand mod projektet på grund af militærets undertrykkende tilstedeværelse.
Skovens usikre fremtid
I lyset af intens kritik af palmeolieindustrien har Præsident Joko Widodo krævet gennemgang af alle eksisterende plantagetilladelser. Store skovområder vil stadig kunne reddes, hvis der bliver fundet en årsag til at tilbagekalde tilladelserne. Samtidig har præsidenten dog for nyligt udtalt til BBC, at hans prioritet var at øge den økonomiske vækst, og måske vil miljø og menneskerettigheder derefter blive prioriteret.
På trods af palmeolieindustriens negative indvirkning på miljøet, flora, fauna og mennesker, importerer Danmarks stadig cirka 160.000 tons palmeolie årligt. Politiske beslutninger og vores forbrug er blandt de største drivkræfter bag skovrydning i Indonesien. I betragtning af et stigende krav fra forbrugere om bæredygtige og gennemsigtige globale forsyningskæder, skal der lægges pres på, at der indføres skovrydningsfri import, samt stilles krav til sociale- og miljømæssige standarder i palmeolieindustrien. Skovene i Indonesien hænger i en tynd tråd. Imidlertid har pres fra politikere og forbrugere potentiale til at yde vigtige bidrag til at beskytte de uvurderlige skovområder.