Gå til indhold
Flere påsatte brande hærger Brasilien end sidste år, men opmærksomheden er ikke så stor som sidste år.
Flere påsatte brande hærger Brasilien end sidste år, men opmærksomheden er ikke så stor som sidste år.

Nyhed -

Brasilien går op i røg: Rekordmange skovbrande hærger landet

August er højsæson for skovbrandenes indtog i Brasilien, hvor flammerne i år har nået skræmmende højder. Alene de første 10 dage af august blev der registreret over 10.100 brande, hvilket er en stigning på 17 procent sammenlignet med sidste år, og dermed det højeste niveau registreret i et årti.

Af Sofie Banke Poulsen

Brasilien brænder igen. Sidste år blev hele verdens fokus rettet mod Brasilien, der oplevede nogle af de mest ekstreme skovbrande landet længe har været vidne til. Desværre kunne juli måned i år slå denne kedelige rekord med en stigning i antallet af skovbrande på 28procent i forhold til samme måned sidste år. Over hele perioden fra august 2019 til juli 2020 blev der registreret en stigning på intet mindre end 34,5 procent flere skovbrande sammenlignet med samme periode året forinden. Niveauet svarer til et areal på 9.205 kvadratkilometer mod de foregående 6.844 kvadratkilometer. Og tendensen fortsætter med stor hastighed ind i august.

Institute of Environmental Research of the Amazon (IPAM), udtaler i forbindelse med udviklingen: “At nå midten af året med så mange afskovede åbne områder betyder, at dette års officielle skovrydningsprocent vil blive højere end sidste år. Vi kan nå et niveau, der ikke er set i Brasilien i over et årti”.

En fejlslået indsats

Som resultat af stigningen i skovbrande, ikke mindst efter internationalt pres, igangsatte regeringen i maj en militæroperation under navnet “Green Brazil 2” ledet af vicepræsident, Hamilton Mourão. Den involverede tusindvis af soldater og har ifølge forsvarsministeriet indtil videre beslaglagt 28.100 kubikmeter træ og uddelt bøder på op imod 760.000 dollars. Dog har operationen fra flere sider fået kritik. Kritikere kalder operationen ren propaganda og italesætter på samme tid, at der ikke er behov for en enkeltstående militæroperation, men i højere grad en koordineret og ambitiøs indsats hele året rundt.

På trods af, at Green Brazil 2 har resulteret i udstedelse af bøder og beslaglæggelser, har regeringen alligevel ikke formået at begrænse omfanget af skovbrandene. Det fremgår blandt andet, at op imod en tredjedel af budgettet til Green Brazil på 1,5 millioner dollars blev brugt på at reparere forsvarets helikoptere. Samtidig har brasiliens miljøagentur, IBAMA, været nødt til at reducere antallet af helikopterovervågninger i Amazonas på grund af regeringens nedskæringer i Miljøministeriet, som agenturet ligger under.

Brasilien er under internationalt pres 

I lyset af den igangværende skovrydning afleverede mere end 60 organisationer i starten af august et såkaldt “emergency” brev til både det brasilianske parlament og senat, udenlandske investorer og EU parlamentet med fem forslag til at standse afskovningen i Amazonas. 

Forslagene inkluderer blandt andet et akut stop for skovrydning i Amazonas de næste fem år med undtagelser for udvalgte oprindelige befolkningsgrupper, der forvalter skoven bæredygtigt til eget forbrug. Derudover indeholder brevet forslag om skærpede sanktioner for miljøovertrædelser, øjeblikkelig genoptagelse af handlingsplanen til forebyggelse og kontrol med skovrydning samt oprettelse, regulering og beskyttelse af bevaringsenheder og en styrkelse af miljøbeskyttelsesagenturer som IBAMA.

Brevet er iblandt mange andre indflydelsesrige organisationer blevet underskrevet af SOS Amazonas, Amazon Watch, APIB, der er en sammenslutning af oprindelige folk, samt Greenpeace.

Budskabet kommer i lyset af et stadigt stigende pres på den brasilianske regering for at begrænse afskovningen. Samtidig bliver internationale investorer og virksomheder opfordret til at tage et kritisk syn på deres forsyningskæder og forretningspartnere. For eksempel kræver organisationer som Greenpeace UK og Global Resource Initiative, at supermarkedskæderne Morrison og Lidl holder op med at købe kød fra det brasilianske firma JBS, der er en af de største kødkoncerner i verden. I Danmark kræver Verdens Skove, at Danish Crown skal gøre noget ved sine værdikæder, der koster tropisk skove i Sydamerika. En rapport, som Verdens Skove har udarbejdet sammen med Mighty Earth i USA og Regnskovsfondet i Norge viser, at over halvdelen af den soja, koncernens slagtesvin er fodret med, kommer fra områder i Argentina og Brasilien, hvor skovene ryddes. Derfor har Danish Crown et ansvar for dele af skovrydningen via sine værdikæder. Du kan være med til at lægge pres på Danish Crown her.

Fra skovrydning til bøf og bacon

Sammen med soja er kvægproduktion en af de største årsager til afskovning i Brasilien. 80 procent af de arealer, hvorpå skovbrandene igangsættes, bliver omlagt til kvægdrift. Efter nogen tid bliver produktionen på områderne så ofte omlagt til sojaproduktion, og kvægdriften rykker længere ind i skoven. Desuden viste en analyse udarbejdet af Greenpeace, at der blandt de kommuner beliggende i Amazonas, som blev hårdest ramt af skovbrande de første 10 dage af august, samtidig er nogle af regionens mest kvægproducerende områder. Det er også blevet påvist, at brandene i Amazonas var 30 procent mere sandsynlige i zoner med opdræt af kvæg.

For nylig meddelte Candido Bacher, administrerende direktør fra brasiliens største bank, Itaú Unibanco, at banken ikke vil finansiere kødkoncerner knyttet til skovrydning. “Det er en meget bekymrende situation. Det er tydeligt, at regeringens miljøpolitik vedrørende problematikken omkring Amazonas ikke virker,” siger han.

Itaú Unibanco er en del af det brasilianske forretningsråd for bæredygtig udvikling (CEBDS), som har afholdt møder med vicepræsident, Mourão, højesteretsdommere og kongresledere for at kræve handling for beskyttelse af Amazonas.

Samtidig påstår Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro stadig, at påstanden om skovbrandenes omfang er et spil for galleriet, og han har kaldt rapporter, der dokumenterer det stigende antal af skovbrande, for utroværdige. Han har ifølge Reuters udtalt, at “denne historie, at Amazonas går op i flammer, er en løgn, og vi bliver nødt til at bekæmpe fortællingen med sande tal”.

Ifølge Gry Bossen, der er politisk koordinator for Verdens Skove, er det derfor vigtigere end nogensinde, at skovbrandene dels dokumenteres, og at vi fra dansk side viser vores bekymring for udviklingen ved at lægge pres på den brasilianske regering.

“Det har vist sig at være et stærkt redskab i bekæmpelsen af afskovningen, når der lægges internationalt pres på Brasilien. Fra dansk side bør vi komme med en klar udmelding om, at vi tager afstand fra det, der foregår i Brasilien, og ligeledes arbejde hårdt på, at der bliver sendt et samlet europæisk signal til Brasiliens præsident Bolsonaro. Samtidig skal vi selvfølgelig sikre, at vi ikke bidrager til afskovningen ved at aftage nogle af de produkter, der har været skyld i afskovningen. Vi skal eksempelvis sørge for kun at købe afskovningsfri soja”, udtaler Gry Bossen, politisk koordinator i Verdens Skove.

Verdens Skove arbejder lige nu for, at de danske og EU-politikerne går ud og kræver, at Brasilien standser de påsatte skovbrande og rovdriften på de tropiske skove. Du kan hjælpe os med at få det budskab igennem ved at skrive under her.

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Internationale virksomheder presser Brasiliens regering og præsident, Jair Bolsonaro, til at gribe ind imod skovrydning og skovbrande i Amazonas og andre naturområder. Foto: Shutterstock

Internationale virksomheder presser Brasilien for mere beskyttelse af Amazonas

38 internationale virksomheder fra forskellige sektorer inden for landbrug, service, industri og minedrift gået sammen med fire større forretningsvirksomheder og har sendt et brev til Brasiliens vicepræsident, Hamilton Mourao. Tidligere har 32 finansielle giganter også krævet handling af Brasilien, og Brasilien lover nu at handle.

Skovbrandene i Amazonas ser i år ud til at blive endnu værre end sidste år - derfor er der pres på Brasilien for at standse skovbrandene

Brasilien: Rovdrift og klimaforandringer fører til flere skovbrande i år

Mens 2019 bød på rekordmange og voldsomme skovbrande i Brasilien, så ser 2020 ud til at blive endnu værre. Brasiliens ressourceudvindings- og landbrugspolitik kombineret med landbrugets ekspansion i Amazonas kombineret med regionale og globale klimaforandringer giver gode vilkår for skovbrandene. Dog ser pres på regeringen ud til at virke.

Det er især soja, som her i Brasiliens regnskov, der leder til den høje udeledning, da de tropiske skove ryddes for at gøre plads til sojaen. Foto: Shutterstock

Importeret soja og palmeolie udleder syv millioner tons CO2 årligt

Den soja og palmeolie, som Danmark importerer fra udlandet, udleder godt syv millioner tons CO2 hvert eneste år. Det viser en ny rapport fra Københavns Universitet. Udledningen kommer hovedsageligt fra skovrydning, og en reduktion kræver indsatser på flere områder.

Skovbrandene i Sierra Nevada de Santa Marta, der er hjemfor mange oprindelige folk, er ofte påsatte. Foto: Civil Defence Santa Marta, april, 2020

Mistænkelige skovbrande baner vej for udvindingsindustri i Colombia

I de første tre måneder af 2020 brændte 53.000 hektarer skov i Colombia - et areal på størrelse med Bornholm. Lokale miljøaktivister protesterer, fordi de suspekte brande sker i fredede områder, som førhen var juridisk beskyttede mod blandt andet olieudvinding og minedrift.

Jaguaren er et af de ikondyr, der dræbes for dens kropsdele. Foto: Mongabay.com

Stigning i handel med vilde dyr fra Amazonas viser rapport

Handel med vilde dyr fra den brasilianske del Amazonas er steget markant de senere år, viser en ny rapport. Millioner af tropiske fugle, fisk, padder, krybdyr og pattedyr indfanges og sælges gennem et globalt kriminelt netværk. Handelens størrelse og dens spredning af sygdomme gør den til en global trussel.

Handelsaftalen mellem MERCOSUR-landene (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay) og EU-landene vil kun give incitament til at rydde endnu mere af landenes tropiske skov og økosystemer, hvis der ikke er indbyggede regler. Foto: Shutterstock

EU kan undergrave Parisaftalen og Amazonas med ny handelsaftale

Verdens Skove mener, at Danmark bør følge trop når lande som Frankrig, Irland, Østrig og Holland siger nej til en aftale mellem EU og Mercosur. Regnskoven står i flammer, og de ryddede områder omdannes til store kvæg- og sojamarker - det skal ikke belønnes med en lukrativ aftale, der går imod Paris-aftalen, oprindelige folk og kampen for biodiversiteten.

Portugal vil under sit EU-formandskab prioriterer at gennemføre MERCOSUR-aftalen, som vil føre til stigende afskovning i Sydamerika

Portugal vil prioritere problematisk handelsaftale

Det bliver en prioritet for Portugal under sit EU-formandskab at få implementeret MERCOSUR-handelsaftalen. Aftalen vil være katastrofal, ikke mindst for Amazonas og andre sydamerikanske økosystemer, som bliver ryddet til fordel for landbrug.

Oprindelige folk i Brasilien kæmper for "FORA GARIMPO" - minedrift ud, mens regeringen ønsker at lukke minefolkene ind i territorierne. Foto af Mongabay.org

Brasilien: Bolsonaro kæmper for mere minedrift i oprindelige folks territorier

En stigende interesse for minedrift i oprindelige folks territorier udgør en alvorlig trussel mod oprindelige folk og deres skovområder, herunder store dele af Amazonas. Mens landet allerede oplever rekordmange illegale mineinvasioner, arbejder landets præsident Bolsonaro fortsat på at gøre det lovligt at plyndre territorierne.

Den internationalt anerkendte Høvding Raoni, yderst til højre, er en af de oprindelige folks ældre, der har været ramt af Covid-19 - modsat mange andre, overlevede han

Viden, sprog og traditioner går tabt hos oprindelige folk under Corona-pandemien

Sydamerikas oprindelige folk er pressede af Covid-19 pandemien. Mangel på sygehjælp og støtte fra det offentlige sundhedssystem gør de oprindelige folk ekstra sårbare overfor pandemien, og de kæmper derfor med høj dødelighed. Når det i høj grad er de oprindelige folks ældre, som dør, tager virussen urgammel visdom, sprog og traditioner med sig.

Papaya blev først domesticeret i Mellemamerika, men er i dag udbredt i alle tropiske egne af verden

Nytteplanter fra den Nye Verden

Da Columbus i 1492 “opdagede” den Nye Verden, var det ikke bare nye folkeslag og kulturer, der mødte ham, men også en hel verden af nye afgrøder og andre nytteplanter. Det kigger vi nærmere på i denne artikel.