Drastiske nedskæringer i Brasiliens miljøbudget får store konsekvenser for Amazonas og oprindelige folk

En ny rapport afslører drastiske nedskæringer i miljøbudgettet, der skulle beskytte Brasiliens tropiske skove. Miljøbudgettet for 2021 er det mindste, landet har set de sidste 13 år, og det vil true landets unikke økosystemer yderligere.

Af Ida Lund

På trods af at Brasilien oplever den værste afskovning i 12 år, har der både i 2020 og 2021 været markante nedskæringer i landets miljøbudget, der blandt andet går til miljøovervågning og til at slukke de mange skovbrande. Ifølge en rapport fra Observatório do Clima blev budgettet skåret med 9,8 procent i 2020 og hele 27,4 procent i 2021.

De store skæringer i miljøbudgettet er foregået systematisk siden Bolsonaro overtog præsidentposten i Brasilien i 2019. Han har siden aktivt opfordret til miljøødelæggelser og afskovning, og gjort, hvad han kunne for at saboterer håndhævelsen af de love og retningslinjer, der er sat i verden for at beskytte landets unikke økosystemer og oprindelige folk. Samtidig er op mod 600 regler blevet ændret i Brasiliens miljøministerium.

Bolsonaros undergraver landets miljøbeskyttelse

Afskovningen i Brasilien er steget med 34 procent i løbet af de seneste to år. På trods af dette er tildelte bøder for ulovlig indtrængen og ødelæggelse af beskyttede skovområder faldet med 42 procent fra 2019 til 2020. De mange ændringer, som Bolsonaro har lavet i miljøministeriet, har bevidst gjort det nemt for kriminelle at slippe afsted med at ødelægge regnskoven, blandt andet for at udnytte arealerne til kvægdrift eller sojaproduktion eller for tømmer og minedrift.

De store nedskæringer i miljøbudgettet gør det desuden svært for landets miljøagenturer at udføre deres arbejde for at beskytte og forvalte Amazonas. Kombinationen af få midler til at beskytte regnskoven og de gode betingelser, som Bolsonaros regering har skabt for miljøkriminelle, gør, at Amazonas i årene under Bolsonaro har oplevet voldsomme afskovningsrater.

Oprindelige folks ledere beskylder Bolsonaro for ”Crimes against humanity”

Disse mange ændringer i miljøpolitikken har fået store konsekvenser for oprindelige folk i Amazonas. To oprindelige ledere, Raoni Metuktire fra Kayapo-folket og Almir Surui fra Surui-gruppen, har rapporteret til Den Internationale Krigforbryderdomstol, at Bolsonaro har begået ”Crimes against humanity”. I denne sag ligger massevis af beskyldninger om drab, ødelæggelse af oprindelige folks levegrundlag, tvunget migration, slaveri og udførelse af hensynsløse miljøpolitikker.90-årige Raoini Metuktire udtalte sidste år til The Guardian:

”Jeg har set mange præsidenter komme og gå, men ingen har talt så dårligt om oprindelige folk og truet os og skoven som denne her. Siden Bolsonaro blev præsident, har han været den værste for os.”

Mange oprindelige folk har mistet eller står til at miste deres hjem og deres levevej. Det er svært for de oprindelige folk at beskytte deres territorier, så længe regeringen fortsat krænker deres rettigheder og lader miljøkriminelle overtage og ødelægge deres hjem. Flere steder har der været beskyldninger om, at militæret og politiet har hjulpet de kriminelle og sågar stået bag chikane, trusler, vold, tortur og drab på oprindelige folk og andre miljøforkæmpere.

Verdens Skove: Lad os ikke belønne Bolsonaro

Danmark er tæt på at godkende en frihandelsaftale mellem EU og MERCOSUR-landene (Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay). Aftalen lægger op til, at landene skal sælge mange flere landbrugsprodukter til EU, hvilket vil ske på yderligere bekostning af landenes økosystemer, ikke mindst Brasiliens del af Amazonas. En godkendelse af aftalen vil være at billige Bolsonaros destruktive miljøpolitik og overgreb på oprindelige folk og den vil i Brasilien vise brasilianerne, at EU belønner ham for hans destruktive miljøpolitik.

Hjælpe os med at kræve, at aftalen standses og/eller genforhandles. Skriv under imod skovbrande og handel, der skader Amazonas her.