Landbruget og Brasiliens regering påfører Amazonas uoprettelig skade

De mange skovbrande i Amazonas i 2019 har ødelagt uerstattelig natur, som spiller en uvurderlig roller for planter, dyr og mennesker. Biodiversiteten er under massivt pres, især fra landbrug og Brasiliens nuværende ledelse, og millioner af dyrs hjem er gået op i røg. Det danske landbrug bærer en del af skylden.

Af Sally Jensen

Amazonskoven er verdens største og mest biologisk mangfoldige regnskov. Den har været millioner af år om at udvikle sig til et uerstatteligt skattekammer for dyr og planter, og den spiller en helt central rolle for verdenshavene, atmosfæren og klimaet, både lokalt og globalt og for økosystemer kontinentet rundt. Amazonas er hjem for millioner af arter, hvor en stor del kun findes her. Men lige nu bliver den fældet og brændt i et uhyggeligt højt tempo især for at gøre plads til en konstant voksende landbrugsindustri, ikke mindst sojaproduktion. Blandt andre er Danish Crown i Danmark med til at drive en efterspørgsel på soja, der fodres til de svin, koncernen slagter, og som er dyrket i de områder. Henover sommeren 2019 blev store dele af regnskoven fældet og antændt for at omdanne arealerne til marker. Sådan har det været i mange år, men i 2019 oplevede regnskoven et rekordhøjt antal brande, og starten af 2020 har kun vist, at det er en uhyggelig tendens, der fortsætter. Der har aldrig før været målt så højt en afskovning som i de første fire måneder af 2020 i Brasiliens del af Amazonas. Det viser tal offentliggjort af Brasiliens rumforskningsinstitut, INPE.

Ifølge Gry Bossen, politisk koordinator for Verdens Skove, findes en af de største forhindringer for at gøre noget ved skovbrandene i Brasiliens nuværende regering.

“Alt det her foregår under præsident Bolsonaro og tilmed tilskyndet af ham. Han har travlt med at standse myndighedernes indsats imod skovrydning, han har fyret adskillige embedsfolk, der har arbejdet med at stoppe miljøkriminalitet, og flere er blevet erstattet af militante Bolsonaro-støtter. Lige nu arbejder Bolsonaros regering på at fjerne beskyttelsen af de oprindelige folks territorier, så landbruget med myndighedernes hjælp kan trænge ind i områderne og rydde dem for at skaffe ressourcer,” siger hun.

Bolsonaro har ved flere lejligheder tilkendegivet, at han gerne ser Amazonas give plads til landbrug og minedrift. Samtidig har han vist høj grad af foragt overfor de oprindelige folk, der bor i landets skove. Bolsonaro har tydeligt tilkendegivet, at han mener, landbrugsindustrien og kvæg- og sojabaronerne har mere ret til landets arealer, end de oprindelige folk, og at skovene ikke har en værdi i sig selv.

“Hvis det lykkes for ham at gennemføre det her, vil det være en katastrofe for Amazonas, de oprindelige folk, der bor der og for alle os andre. Det er vigtigt, at vi lægger alt det pres på landets regering og landets industri, som vi kan for at bremse de massive ødelæggelser af skovene, som vi ser lige nu,” siger Gry Bossen.

For størstedelen af den afbrændte skov bliver lagt om til marker og minedrift. Selv hvis den ikke gjorde, men fik lov at stå og vokse frem på ny, ville der gå utroligt lang tid, før den ville blive som før, hvis den nogensinde kan det. Regnskoven har nemlig eksisteret i mindst 55 millioner år, hvor den har udviklet det fint balancerede økosystem, som har overlevet op til vor tid.

Et mangfoldigt hjem

Mens jordens tropiske skove kun dækker otte procent af jordens landmasse lever over halvdelen af arterne her. Det ældste nulevende træ i Amazonskoven er cirka 4.700 år gammelt. Planter, træer og dyr er afhængige af hinanden i et komplekst økosystem, som regnskoven er.

“Dette økosystem er essentielt for både det lokale og globale klima, både i Sydamerika, og på globalt plan. De optager og lagrer CO2. Det er en helt essentiel evne i den globale klimakrise, vi står i. Samtidig sikrer regnskovene en stor fordampning af vand, der er med til at skabe regn i hele regionen samt så langt som på andre kontinenter også. Desuden er regnskoven med til at regulere temperaturen lokalt og har derfor en stor betydning for det lokale klima,” fortæller gry Bossen.

Gennem den løber Amazonfloden, verdens mest vandholdige flod. Udover at have brusende floder og være hjem til forunderlige planter og et virvar af dyr og insekter, bor her også millioner af mennesker. Ikke mindst de oprindelige folk, som har boet her i årtusinder. Der bor mere end en million oprindelige folk i Amazonas fordelt på mere end 400 grupper, der hver har sit sprog, kultur og territorier.

Alle former for liv trues af industriens indtog i skoven. Planter, træer og dyr bliver dræbt i skovbrandene og mister deres hjem, når skoven og floderne er væk, og oprindelige folk bliver forvist fra deres land eller slået ihjel af dem, der vil fælde skoven.

Dansk import er medskyldig

Ud over Amazonskoven er også Cerradoen blevet ramt af et stort antal skovbrande. Cerradoen, der er en tropisk skov-savanne rig på dyreliv, blev ligeledes ramt af et rekordhøjt antal brande i 2019. Derudover bliver de afbrændte arealer udlagt til landbrug, så de får slet ikke lov til at blive til natur igen.

Det, der især presser Amazonskoven og Cerradoen, er landbruget. Sojaproduktionen er stor i Brasilien og er med til at skubbe landbruget længere og længere ind i skovene. Meget af den dyrkede soja bliver solgt til Europa. I samarbejde med Regnskogsfondet og Mighty Earth har Verdens Skove netop udgivet en rapport, der kortlægger Danmarks import, og hvor stor en del af dette der potentielt har skovrydning på samvittigheden.

Størstedelen af de 1,7 millioner tons soja, vi importerer, går til at fodre slagtesvin, ikke mindst svinekødsgiganten, Danish Crowns produkter. Danish Crown er en af Europas allerstørste producenter af svinekød, og deres sojaforbrug spiller derfor en væsentlig rolle i de sydamerikanske skovbrande. Verdens Skove beder på baggrund af rapporten Danish Crown om at tage ansvar og sætte en stopper for, at den soja, der er i virksomhedens værdikæde koster tropisk skov.

Du kan hjælpe os med at bremse importen af soja, der koster tropisk skov. Skriv under på vores kampagne og læg pres på den danske svineindustri.