Gå til indhold
Portugal har under sit EU-formandskab sat det som en prioritet at få gennemført MERCOSUR-aftalen på trods af den skade, det vil medfør for Amazonas og de øvrige økosystemer i MERCOSUR-landene
Portugal har under sit EU-formandskab sat det som en prioritet at få gennemført MERCOSUR-aftalen på trods af den skade, det vil medfør for Amazonas og de øvrige økosystemer i MERCOSUR-landene

Nyhed -

65 parlamentsmedlemmer kræver at Portugals statsminister stopper MERCOSUR-handelsaftalen

I februar sendte 65 medlemmer af EU-parlamentet et brev til Portugals statsminister, António Costa, og udenrigsminister, Santos Silva, hvori de kræver, at MERCOSUR-handelsaftalen skal genforhandles og ikke må ratificeres i sin nuværende form. Aftalen er nemlig til skade for især Brasiliens økosystemer.

Af Ida Lund

Af initiativ fra det portugisiske parlamentsmedlem Francisco Guerreiro kræver 65 parlamentsmedlemmer i et åbent brev, at den portugisiske statsminister genåbner forhandlingerne af MERCOSUR-handelsaftalen. Den portugisiske statsminister, Antonio Costa overtog fra januar, 2021 rådsformandsskabet i EU, og han har gjort det klart, at han ønsker at gennemføre handelsaftalen mellem EU og de fire sydamerikanske MERCOSUR-lande. 

Parlamentsmedlemmernes argument for at genåbne forhandlingerne om aftalen er, at der slet ikke er overensstemmelse mellem MERCOSUR-aftalen og EU’s miljø- og klimaambitioner. Guerreiro slår i brevet fast, at så længe der ikke er tydelige retningslinjer for miljøbeskyttelse og bæredygtighed i aftalen, vil den bidrage til en forværring af miljø- og klimaproblematikker, herunder stor skovrydning, hvilket EU ikke bør støtte. Han skriver, at ”som den står, vil aftalen føre til betydelig øgning i afskovning i MERCOSUR-regionen.”

Parlamentsmedlemmerne beder om udsættelse

I brevet beder parlamentsmedlemmerne statsministeren om at udskyde godkendelsen af aftalen, indtil der findes en acceptabel løsning til aftalens mangler:

”Vi beder dig om ikke at fremskynde en skadelig aftale under dit formandskab, men i stedet udsætte den så længe det er nødvendigt for at finde, hvis muligt, en legal og meningsfuld løsning på det.” EU-kommissionen har dog gjort det klart forud for brevet, at de ikke har nogen intentioner om at genåbne forhandlingerne.

Som aftalen er formuleret på nuværende tidspunkt, stilles der ingen krav til at handelsvarerne, der importeres fra MERCOSUR-landene skal være afskovningsfrie. Aftalen har et bæredygtighedsafsnit, hvori Paris-aftalen indgår, men dette er uden nogen sanktionsmuligheder, hvilket gør det umuligt for de enkelte lande i EU at holde Mercosur-landene op på klima- og bæredygtighedskrav.

Handelsaftalen har været undervejs i 20 år og mangler nu blot at blive ratificeret af hvert enkelt EU-medlemsland for at træde i kraft. Hvis den bliver godkendt, vil det betyde mere toldfri handel med MERCOSUR-landene, men dermed også markant øget skovrydning i landenes regnskovsområder som resultat af en øget efterspørgsel fra EU på landbrugsvarer. Det er ikke mindst fordi Brasilien fører en ekspansiv landbrugspolitik, hvor økosystemer som Amazonas ryddes for at gøre plads til en konstant voksende produktion af landbrugsprodukter som kvæg, soja, sukker og bioethanol.

Stor modstand mod handelsaftalen

Der ses en bred modstand i Europa mod ratificeringen af aftalen. ”Store betænkeligheder omkring EU-Mercosur-aftalen kommer ikke kun fra miljøorganisationer, oprindelige folk og eksperter, men også fra mange statsoverhoveder og parlamenter”, skriver Guerreiro i brevet.

En meningsmåling lavet i 12 Europæiske lande viser, at hele 75 procent af befolkningen er imod aftalen, hvis den resulterer i tropisk skovrydning. Den portugisiske statsministers støtte af handelsaftalen går også stødt imod den generelle holdning i Portugal, hvor 85 procent af befolkningen, ifølge meningsmålingen, er imod aftalen, så længe den forårsager afskovning.

Den store modstand fra parlamentsmedlemmerne, og fra den europæiske befolkning, kan forhåbentligt lægge et pres på den portugisiske statsminister til at genoverveje en genforhandling af aftalen.

Verdens Skove arbejder for, at MERCOSUR-aftalen enten skrottes eller genforhandles, så der kommer krav og sanktionsmuligheder med i aftalen, så det undgås, at aftalen fører til yderligere afskovning. Du kan kræve, at de danske politikere skal sige fra og kræve, at EU-politikerne gør det samme. Læs mere om hvordan her.

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Handelsaftalen, der ikke mindst vil give MERCOSUR-landene et kæmpe eksportmarkede i EU, vil ikke sikre de tropiske skove - tvært imod vil aftalen øge afskovningen

Den planlagte MERCOSUR-aftale kan være fatal for Amazonas

Amazonas brænder endnu engang, men modsat sidste år har de europæiske ledere ikke fordømt skovbrandene. COVID-19 har taget al opmærksomhed, og samtidig er EU klar til at ratificere MERCOSUR-handelsaftalen, der kun vil gøre skovbrandene værre.

Oprindelige folk i Brasilien kæmper for "FORA GARIMPO" - minedrift ud, mens regeringen ønsker at lukke minefolkene ind i territorierne. Foto af Mongabay.org

Brasilien: Bolsonaro kæmper for mere minedrift i oprindelige folks territorier

En stigende interesse for minedrift i oprindelige folks territorier udgør en alvorlig trussel mod oprindelige folk og deres skovområder, herunder store dele af Amazonas. Mens landet allerede oplever rekordmange illegale mineinvasioner, arbejder landets præsident Bolsonaro fortsat på at gøre det lovligt at plyndre territorierne.

Flere påsatte brande hærger Brasilien end sidste år, men opmærksomheden er ikke så stor som sidste år.

Brasilien går op i røg: Rekordmange skovbrande hærger landet

August er højsæson for skovbrandenes indtog i Brasilien, hvor flammerne i år har nået skræmmende højder. Alene de første 10 dage af august blev der registreret over 10.100 brande, hvilket er en stigning på 17 procent sammenlignet med sidste år, og dermed det højeste niveau registreret i et årti.

Skovbrandene i Amazonas ser i år ud til at blive endnu værre end sidste år - derfor er der pres på Brasilien for at standse skovbrandene

Brasilien: Rovdrift og klimaforandringer fører til flere skovbrande i år

Mens 2019 bød på rekordmange og voldsomme skovbrande i Brasilien, så ser 2020 ud til at blive endnu værre. Brasiliens ressourceudvindings- og landbrugspolitik kombineret med landbrugets ekspansion i Amazonas kombineret med regionale og globale klimaforandringer giver gode vilkår for skovbrandene. Dog ser pres på regeringen ud til at virke.

Brasilien oplever i disse år en enorm afskovning, der foregår for at gøre plads til at udvidde landbruget, ikke mindst til sojaproduktion

Landbruget og Brasiliens regering påfører Amazonas uoprettelig skade

De mange skovbrande i Amazonas i 2019 har ødelagt uerstattelig natur, som spiller en uvurderlig roller for planter, dyr og mennesker. Biodiversiteten er under massivt pres, især fra landbrug og Brasiliens nuværende ledelse, og millioner af dyrs hjem er gået op i røg. Det danske landbrug bærer en del af skylden.