Gå til indhold
Handelsaftalen mellem MERCOSUR-landene (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay) og EU-landene vil kun give incitament til at rydde endnu mere af landenes tropiske skov og økosystemer, hvis der ikke er indbyggede regler. Foto: Shutterstock
Handelsaftalen mellem MERCOSUR-landene (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay) og EU-landene vil kun give incitament til at rydde endnu mere af landenes tropiske skov og økosystemer, hvis der ikke er indbyggede regler. Foto: Shutterstock

Nyhed -

EU kan undergrave Parisaftalen og Amazonas med ny handelsaftale

Verdens Skove mener, at Danmark bør følge trop når lande som Frankrig, Irland, Østrig og Holland siger nej til en aftale mellem EU og Mercosur og kræver et stop for ødelæggelserne af Amazonas. Regnskoven står i flammer, og de ryddede områder omdannes til store kvæg- og sojamarker - det skal ikke belønnes med en lukrativ aftale, der går imod Paris-aftalen, oprindelige folk og kampen for biodiversiteten.

Af Karina Freimanis

Europa har indgået en aftale med MERCOSUR-landene (Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay), men samtlige EU-lande skal underskrive (ratificere) den, før den træder i kraft. Danmark har indtil videre meldt ud, at man støtter aftalen fra officielt hold, og udenrigsminister, Jeppe Kofod, sammen med ministre fra ni andre lande, er medunderskriver på et brev, hvori EU opfordres til at støtte op om aftalen. Selvom der står fine tilkendegivende ord i MERCOSUR-aftalen om, at landene skal overholde Parisaftalen og oprindelige folks rettigheder samt bremse eller standse skovrydningerne, så er der intet, der tyder på, at aftalens deltagere vil leve op til de præmisser. Tværtimod. Aftalen indeholder ingen reelle sanktionsmuligheder, hvis landene ikke lever op til de tilkendegivelser. Brasiliens Præsident, Jair Bolsonaro har eksempelvis truet med at trække Brasilien ud af Parisaftalen, og hans regering arbejder aktivt på at overdrage landets økosystemer til landbrugs- og udvindingsindustrier. Dertil vil fritagelsen af told på brasilianske produkter kun give incitament til øget afskovning. Aftalen vil nemlig lempe eller fjerne toldafgifter på en række produkter mellem EU og MERCOSUR-landene. De nok vigtigste varer er landbrugsprodukter især fra Brasilien og biler fra EU-landene, især Tyskland. Derfor er de fine tilkendegivelser i aftalen om at sikre Parisaftalen, oprindelige folks rettigheder og økosystemerne ikke nok, hvis der ikke gives muligheder for at gribe ind, hvis og når lande som Brasilien byder aftalen. Det mener Gry Bossen, der er politisk koordinator for Verdens Skove:

“Først og fremmest er denne aftale indgået på det værst tænkelige tidspunkt, hvor det kommer til at virke som om, Brasilien bliver belønnet for at fælde de tropiske skove. Det er jo helt gak. Der er mange, der mener, at når der er indskrevet de her retningslinjer, så skal landene nok leve op til dem, når vi begynder at handle med landet. Men der er intet i sol, måne og stjerne der tyder på, at Brasilien er på vej til at ændre adfærd i forhold til Amazonas. Så hvorfor skulle de stoppe nu, da de faktisk har fået aftalen i hus, som frister endnu mere til at rydde skovene? Desuden er der et kæmpe problem i aftalen, da det ikke er muligt at sanktionere, når landene overtræder retningslinjerne. Og kan de enkelte EU-lande så nægte at handle med MERCOSUR-landene, hvis de bryder deres del af aftalen? Det er ikke sikkert,” siger Gry Bossen. 

Derfor mener hun heller ikke, at Danmark og EU bør belønne landene med en lukrativ aftale, som reelt tilskynder landene at ødelægge deres økosystemer for kortsigtet profit. Hun ser det også som ironisk, at aftalen, som bryster sig af at ville fremme Paris-aftalen, samtidig vil øge eksporten af CO2-udledende biler og landbrugsprodukter produceret på arealer, hvor de tropiske skove er blevet fældet og brændt.

EU er ikke enstemmigt for aftalen

Flere EU lande har indtil videre sagt nej til aftalen, heriblandt Østrig, Holland og Luxembourg. Frankrig har desuden meldt ud, at landet er imod aftalen, da ikke mindst Brasilien lige nu har travlt med at rydde sine skove med præsident Jair Bolsonaros tilskyndelse, og at det kun vil blive værre, hvis EU belønner landet ved at importere flere landbrugsprodukter dyrket på ryddede områder. En fransk ekspertkomite konkluderer, at alene den øgede efterspørgsel fra oksekød fra Brasilien til EU vil øge skovrydningen med 25 procent årligt de næste seks år. Derudover vil EU også importerer en langt række andre landbrugsprodukter, der også driver skovrydning, ikke mindst soja.

“Det vil være en fejl at underskrive aftalen på nuværende tidspunkt, så længe, at ikke mindst Brasilien agerer, som landet gør og så længe, der ikke er sanktionsmuligheder indbygget i aftalen,” mener Gry Bossen.

Mord, ulighed og ødelæggelser af økosystemer

Indgås MERCOSUR-aftalen vil store land-, våd- og skovområder gennemgå en gennemgribende omvæltning for at kunne efterkomme den brasilianske regerings ønske om at øge produktionen af kød og foder. Aftalen vil bringe kortvarig økonomisk vækst til en i forvejen lille gruppe rige mennesker, mens den samtidig vil have store sociale og miljømæssige konsekvenser for både dyr og mennesker, ikke mindst oprindelige folk i de landlige områder. Vi vil sandsynligvis opleve større ulighed, større risiko for pandemier og klimakatastrofer, tab af biodiversitet og forringelse af levevilkår for dem som lever i og med naturen i de berørte områder. 

Kommercialisering af regnskoven koster også menneskeliv, og landet er berygtet for sin negative statistik med mange myrdede miljøforkæmpere. Stiller man sig´eksempelvis i vejen for kvæg- og sojabaroners skovrydning- og afbrænding, så risikerer man at blive dræbt, uden at der er konsekvenser for gerningsmændene og deres chefer. Der er desuden flere tilfælde, hvor politiet og militæret har været indblandet i mord på miljøforkæmpere. Presset på økosystemerne og de folk, der lever i og af dem og dem, der forsvarer dem, vil kun vokse, hvis MERCOSUR-aftalen ikke sikrer disse med andet end fine ord.

Det kan DU gøre for at kræve handling imod skovbrandene og MERCOSUR-aftalen

Af de nævnte årsager ønsker Verdens Skove at MERCOSUR-aftalen lægges på hylden i hvert fald så længe at den ikke indeholder sanktionsmuligheder, hvis landene fortsat ødelægger deres natur og overtræder rettighederne for dem, der står i vejen for landbrugsindustriens konstante og voldelige ekspansion. Hertil ser Verdens Skove også gerne, at man venter til præsidenten i Brasilien ikke længere hedder Bolsonaro. For den siddende præsident har det som erklæret mål at afvikle de oprindelige folks territorier og at plyndre dem for naturressourcer til gavn for en rig elite.

Du kan være med til at stemme imod mod denne aftale ved at skrive under på, at danske politikere ikke kun skal tænke på kortsigtet økonomi, men i stedet skal sige fra imod ødelæggelserne af disse naturlige vidundere samt at kræve, at EU gør det samme. Det sker ikke mindst ved at sige fra overfor MERCOSUR-aftalen i dens nuværende form og på nuværende tidspunkt. .

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Flere påsatte brande hærger Brasilien end sidste år, men opmærksomheden er ikke så stor som sidste år.

Brasilien går op i røg: Rekordmange skovbrande hærger landet

August er højsæson for skovbrandenes indtog i Brasilien, hvor flammerne i år har nået skræmmende højder. Alene de første 10 dage af august blev der registreret over 10.100 brande, hvilket er en stigning på 17 procent sammenlignet med sidste år, og dermed det højeste niveau registreret i et årti.

Skovbrandene i Amazonas ser i år ud til at blive endnu værre end sidste år - derfor er der pres på Brasilien for at standse skovbrandene

Brasilien: Rovdrift og klimaforandringer fører til flere skovbrande i år

Mens 2019 bød på rekordmange og voldsomme skovbrande i Brasilien, så ser 2020 ud til at blive endnu værre. Brasiliens ressourceudvindings- og landbrugspolitik kombineret med landbrugets ekspansion i Amazonas kombineret med regionale og globale klimaforandringer giver gode vilkår for skovbrandene. Dog ser pres på regeringen ud til at virke.

Brasilien oplever i disse år en enorm afskovning, der foregår for at gøre plads til at udvidde landbruget, ikke mindst til sojaproduktion

Landbruget og Brasiliens regering påfører Amazonas uoprettelig skade

De mange skovbrande i Amazonas i 2019 har ødelagt uerstattelig natur, som spiller en uvurderlig roller for planter, dyr og mennesker. Biodiversiteten er under massivt pres, især fra landbrug og Brasiliens nuværende ledelse, og millioner af dyrs hjem er gået op i røg. Det danske landbrug bærer en del af skylden.

Oprindelige folk protesterer i Brasilien mod den stigende mordrate imod dem. Foto: Mongabay

Mord på oprindelige folk i Brasilien fortsætter

En ung mand fra det oprindelige folk Guajajara blev fundet død af adskillige knivstik fredag den 13. december i den Brasilianske del af Amazonas regnskoven. Det gør 2019 det mest dødelige år for oprindelige folk siden 2016.

Internationale virksomheder presser Brasiliens regering og præsident, Jair Bolsonaro, til at gribe ind imod skovrydning og skovbrande i Amazonas og andre naturområder. Foto: Shutterstock

Internationale virksomheder presser Brasilien for mere beskyttelse af Amazonas

38 internationale virksomheder fra forskellige sektorer inden for landbrug, service, industri og minedrift gået sammen med fire større forretningsvirksomheder og har sendt et brev til Brasiliens vicepræsident, Hamilton Mourao. Tidligere har 32 finansielle giganter også krævet handling af Brasilien, og Brasilien lover nu at handle.

Oprindelige folk er dem, der bedst passer på skovene ikke mindst via deres territorie-rettigheder, men det er også dem, der står for skud, når indtrængere ødelægger de regnskove, som de bor i og passer på. Foto af Berit Rechnagel

Rettigheder redder regnskov

Menneskerettighederne indskrænkes i stigende grad verden rundt. I Nicaragua gælder det ikke bare den mest basale ret til ytringer og frihed, men også de oprindelige folks kollektive rettigheder til selvbestemmelse og egne territorier, hvilket udgør en direkte trussel mod regnskoven og deres natur.