Mord på oprindelige folk i Brasilien fortsætter

En ung mand fra det oprindelige folk Guajajara blev fundet død af adskillige knivstik fredag den 13. december i den Brasilianske del af Amazonas regnskoven. Det gør 2019 det mest dødelige år for oprindelige folk siden 2016.

Af Pernille Meier

Liget af den 15-årige Erisvan Guajajara blev fundet på en fodboldbane i byen Amarante i den nordøstlige stat Maranhão, ifølge offerets søster, Lucivânia Guajajara. “Hvad de gjorde ved ham, var en grusomhed. Der var intet blod, der hvor han blev fundet. De dræbte ham et andet sted og dumpede hans lig,” fortæller hun til nyhedsplatformen Mongabay. Det er det seneste dødsfald i en bølge af stigende vold mod Guajajara folk og andre oprindelige folk overalt i den Brasilianske del af Amazonas i år. “Endnu en brutal forbrydelse imod Guajajara folket!”, skriver Sônia Guajajara, den ledende koordinator af Den Nationale Artikulering for Oprindelige Folk i Brasilien (APIB) på Twitter.

Den 7. december blev de to Guajajara ledere, Firmino Silvino Guajajara og Raimundo Bernice Guajajara, dræbt i et drive-by skyderi. I det samme angreb blev endnu to andre ofre, Neucy Vieira og Nico Alfredo, såret af skud.

“Vi er mennesker, vi fortjener ikke at dø sådan her” siger Magno Guajajara, et øjenvidne til angrebet og en pårørende til en af de afdøde, til Mongabay. De to Guajajara ledere var på vej til deres landsby på deres motorcykler efter at have deltaget i et møde med et firma, da de blev angrebet. “Folk i de omkringliggende byer har denne vrede, dette had, disse fordomme, denne intolerance imod os, oprindelige folk”, siger han. “Og vi betaler for det med vores liv”.

Disse angreb sker kort efter mordet på endnu en Guajajara leder, Paulo Paulino Guajajara, som var et medlem af Skovens Vogtere. Dette er en gruppe af 120 oprindelige Guajajara folk, som sætter deres liv på spil i kampen mod ulovlige skovryddere i Arariboia reservatet, et af landets mest truede oprindelige territorier, hvor Paulo Paulino og Erisvan boede. De beskytter også det ukontaktede Awá folk.

Eskalerende vold og Bolsonaro’s retorik

Antallet af mord på oprindelige folk er steget i 2019. “Disse forbrydelser reflekterer eskaleringen af had og barbarisme, som er blevet antændt af Jair Bolsonaro’s regering, som angriber os dagligt, benægter vores rettigheder til at være til og promoverer den historiske lidelse af racisme” siger Sônia Guajajara i en udtalelse i starten af december.

Det Militære Politi fra Maranhão udtalte, at den myrdede dreng var en anden person, nemlig 28-årige Dorivan Soares Guajajara, som de påstod var involveret i ulovlig handel med narko. Oberstløjtnant Jorge Araújo Junior udelukkede hadforbrydelser og konflikt med skovryddere som potentielle motiver for mordet. Samtidig udstedte FUNAI, som er styrelsen for opretholdelsen af oprindelige folks rettigheder og territorier, en udtalelse om Dorivans død, hvori de benægtede forbindelser til konflikter om land, skriver nyhedsportalen UOL.

Den Retsmedicisnke Enhed (IML) bekræftede derimod til Mongabay at Erisvan var offeret, og ikke Dorivan. Mongabay kontaktede det militære politis bataljon, men ingen ville udtale sig. Det er en kendt ting at politiet og militæret ofte dækker over mordene, og de er i flere tilfælde blevet mistænkt for at være en del af drabene. Samtidig er FUNAI efter Jair Bolsonaros indsættelse i januar blevet infiltreret af politi og militærfolk, og styrelsen er reelt begyndt at modarbejde sit eget formål og de oprindelige folk.

Præsident Jair Bolsonaro har generelt svækket beskyttende instanser for miljø og oprindelige folk, erstattet offentlige ansatte med højreorienterede og militært personale og skåret i budgettet til og ført kampagne mod miljøhåndhævelse. “Regeringen giver grønt lys til kriminelle netværk. Det giver en stemning af frygt,” fortæller César Muñoz, leder af Human Rights Watch (HRW), til Mongabay.

Invadering af oprindelige folks territorier er mere end fordoblet i de sidste år, og der er blevet trængt ind i 153 forskellige landområder, med over 160 tilfælde registreret i de første ni måneder af 2019. Forventningen er, at dette nummer vil stige yderligere, når det sidste kvartal af året medregnes.

Aktivister påpeger, at Bolsonaro’s lange historie som racist og hans negative bemærkninger rettet mod oprindelige folk har opmuntret mange til at invadere oprindelige folks territorier, og samtidig risikerer de ikke indgreb fra myndighederne.

Miljøforkæmpere og offentlige ansatte er også blevet angrebet og dræbt i år. I marts blev en ledende miljøaktivist, Dilma Ferreira Silva, myrdet i Pará, hvor hendes kamp mod vandkrafts dæmninger gjorde hende til et mål. I november blev Maxciel Pereira dos Santos henrettet foran familiemedlemmer i staten Amazonas. Han var en livslang offentlig ansat hos FUNAI.

Straffrihed udløser ligegyldighed

Ifølge en rapport fra Human Rights Watch er kun 14 ud af over 300 mordsager mod miljøaktivister i det sidste årti blevet bragt for en dommer. Deres efterforskning analyserede 16 mordsager fra 2015 og frem og identificerede alvorlige fejl. “I mindst to (af sagerne, red.) besøgte politiets detektiver ikke gerningsstedet. I fem andre blev der ikke foretaget en obduktion,” beskriver rapporten.

Beskyttende foranstaltninger blev efterspurgt før bølgen af mord i Maranhão efter at en eskalering af indtrængninger og trusler blev identificeret. Francisco de Conceição, lederen af Afdelingen for Menneskerettigheder i Maranhão staten, sendte et brev til det Føderale Politi i august med en advarsel om “konstante trusler på grund af ulovlig skovhugst aktiviteter i regionen, hvor over 30 lastbiler med træ blev udtaget dagligt”. Men ingen yderligere beskyttende foranstaltninger blev implementeret på det tidspunkt, udtaler Maranhão ledelsen.

Efter dødsfaldet af Firmino og Raimundo udsendte Brasiliens Justitsminister Sérgio Moro en Føderal Specialstyrke til regionen for at “forhindre yderligere kriminelle tilfælde”. Sagen er i øjeblikket under efterforskning af det Føderale Politi, som siger i en udtalelse, at de indsamlede beviser indtil videre ikke har involveret skovhuggere.