Serie af drab på miljøaktivister ryster Honduras

Det er livsfarligt at være miljøaktivist i Honduras. I jagten på profit driver virksomheder og jordløse bønder oprindelige folk og skovbønder på porten, og flere miljøforkæmpere er blevet myrdet for at lukke munden på dem.

Af Jonas Schmidt Hansen

I Latinamerika er der stor efterspørgsel på land og naturressourcer, og skovene bliver ofte fældet i jagten på profit. Det gælder også i Honduras, hvor der ofte tages voldelige midler i brug, hvis nogen prøver at standse miljøødelæggelserne. Virksomheder, der har lavet studehandler med myndighederne og bønder, der kræver mere jord, bruger vold og magt for at tiltvinge sig adgang til landsbyforvaltede skove og, oprindelige folks områder. Prisen for at sætte sig til modværge er høj, og mange miljøforkæmpere, skovbønder, der driver landbrug på en mere eller mindre miljøvenlig måde, og oprindelige folk oplever trusler, angreb og politivold. Flere, der har kæmpet for at beskytte landområder, skove og floder mod jordløse bønders indtrængen, minedrift og dæmningsbyggerier, er blevet dræbt af sikkerhedsvagter, lejemordere eller sågar politiet.

Investorer og myndigheder har ofte travlt med at få et afkast fra investeringerne, og den aggressive fremfærd fører ofte til sammenstød mellem indtrængende sikkerhedsfolk, politi og bønder og de folk, der forsøger at forsvare deres land. Sidste år blev der registreret seks dødsfald i Honduras i forbindelse med jordkonflikter. Muligvis er det tal noget højere, da myndighederne ikke gør noget for at registrere årsagen bag den type dødsfald, og meget lidt for at opklare sagerne, når miljøforkæmpere bliver dræbt.

”Der har længe været magtfulde kræfter, der modarbejder miljøbevarelse, kravene om menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder til deres land. Udfordringen er, hvordan kan dette kan løses uden at sætte sig selv i farezonen, når man arbejder med miljø sådan et sted”, siger André Mildam, landekoordinator ved Verdens Skove.

Bistand tilbageholdt

Den type overfald har tidligere været med til at standse udbetalinger af støtte-dollars fra USA, der blandt andet er betinget af overholdelse af menneskerettigheder, vækst og bekæmpelse af korruption. Her har drabene og korruptionen været med til at få alarmklokkerne til at ringe, ikke mindst fordi den honduranske regering ikke har samarbejdet om at løse problemet.

Laura Cáceres, datter af den myrdede miljøforkæmper, Berta Cáceres, talte ved det Demokratiske Partis konvent i Philadelphia, USA i juli. Her sagde hun:

”Den racistiske vold, som fortæller, at vi, oprindelige folk, sorte, og alle ikke-hvide, er ude af stand til at tænke og drømme om andre former for udvikling eller selvbestemmelse på vores land, blev rettet mod min mor d. 2. marts”, og henviser til datoen for mordet på hendes mor.

Præsidenten har afvist at tale med organisationer som Amnesty International om det stigende antal drab på miljøaktivister. Amnesty har kaldt Honduras en no-go zone for miljøaktivister. Når jordhungrende bønder og profitagende investorer forsøger at overtage jord, er det som regel de oprindelige folk, det først går ud over.

Et omfattende problem

Andre lande i Latinamerika oplever også, at jagten på profit går ud over både miljøet, og dem, der forsøger at standse ødelæggelserne, selv myndighedernes egne medarbejdere. For eksempel er Luiz Alberto Araújo, lederen af en lokal specialgruppe for efterforskning af miljømæssig kriminalitet i den Brasilianske stat, Para, for nylig blevet mejet ned foran sin kone og to børn. Efter at hans hold for nylig afslørede en større, organiseret ring af afskovere i Amazonas og i 2014 afslørede en enorm fiskedød nær den store Belo Monte-dæmning, der resulterede i kæmpebøder til firmaet bag, har han fået magtfulde fjender. Omkring halvdelen af alle mord relateret til miljøbeskyttelse finder sted i Brasilien, hvor store dele af Amazonas reelt er lovløse territorier.

Latinamerika er desuden ikke det eneste sted, hvor det er livsfarligt at forsøge at standse naturødelæggelser. Hver år dræbes der verden rundt miljøaktivister, rangere, oprindelige folk og ansatte ved miljømyndigheder der står imellem virksomheder, kriminelle, jordløse bønder og deres profit.

Støt kampen for rettigheder for mennesker, der har skoven som livsgrundlag. Meld dig ind i Verdens Skove her