Gå til indhold
Minedrift på de oprindelige folk Yanomamis landområder - Greenpeace
Minedrift på de oprindelige folk Yanomamis landområder - Greenpeace

Nyhed -

Åbent brev: Situationen i Brasilien kræver handling fra den danske regering

15 civilsamfundsorganisationer har i dag d. 15. april sendt et åbent brev til Statsminister Mette Frederiksen og Udenrigsminister Jeppe Kofod med en appel om at tage afstand fra den bekymrende udvikling, der sker i Brasilien lige nu. En udvikling, der endnu engang beviser, at Brasilien ikke har planer om at leve op til menneskerettighederne eller påtage sig et ansvar for klimaindsatser og miljøbevarelse.

af Amanda Veirum

Brasilien viser endnu engang, at de ikke tager deres ansvar for menneskerettigheder og miljøbevarelse alvorligt. Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, arbejder i øjeblikket på at implementere en række lovforslag, der af civilsamfundet er blevet kaldt Destruction Package - altså ødelæggelsespakken. Dette øgenavn grunder i de omfattende konsekvenser, som lovforslagene vil have, ikke blot for Brasiliens miljø og tropiske skove, men også for oprindelige folk og de lokales rettigheder. Lovforslagene vil eksempelvis gøre det muligt at drive minedrift på oprindelige folks landområder, legalisere ejerskab af land erhvervet ved jordtyveri samt svække miljøbeskyttelsen og reducere lokal indflydelse. Dette er blot et lille udpluk af de forslag, der er godt på vej til at blive vedtaget under Bolsonaros regering. Derudover er der mange flere problematiske lovforslag under opsejling, som også er i konflikt med internationale standarder for miljøbeskyttelse og menneskerettigheder.

Ikke mindre bekymrende er det, at alt dette kommer oveni Coronakrisen, der har haft alvorlige konsekvenser for Brasilien. Sundhedssystemet er udmattet efter en mange måneders underbemidlet kamp og store dele af befolkningen er dybt utilfredse med regeringens håndtering af situationen. Samtidig har regeringen på grund af Coronakrisen indført nye lovgivningspraksisser, der skærer både offentlige høringer og kongressens debatter fra. De demokratiske processer er derfor stærkt begrænsede, ligesom mulighederne for civil medindflydelse, debatter og generel gennemsigtighed i regeringens arbejde også er svækkede. Som konsekvens, kan lovforslag, som dem beskrevet i ødelæggelsespakken, vedtages hurtigt og uden almindelige høringer. Med både det offentlige søgelys og det politiske fokus fæstnet på håndteringen af Coronakrisen, har Bolsonaros regering altså fundet en oplagt skygge at arbejde i ly af.

Modstand blandt civilsamfundet

Utilfredsheden blandt civilbefolkningen i Brasilien er stigende. Over de seneste år, har udviklingen i Brasilien været dybt bekymrende, når det kommer til netop menneskerettigheder, beskyttelse af oprindelige folk og ikke mindst klima og miljø. Dette ses blandt andet i den appel, der i starten af året blev sendt til ICC (Den International Straffedomstol) fra en række ledere af oprindelige folk, hvor de kategoriserede Bolsonaros politikker for oprindelige folk og deres territorier som folkemord.

Senest har ovenstående ødelæggelsespakke af lovforslag fået 255 brasilianske civilsamfundsorganisationer til d. 15. marts at sende et åbent brev med en appel til præsidenten for Brasiliens kongres, Arthur Lira, og præsidenten for Brasiliens senat, Rodrigo Pacheco, om at stoppe processen og ikke vedtage de forhastede lovforslag. 15 danske miljø- og menneskerettighedsorganisationer støtter det brasilianske civilsamfunds kamp og har nu sendt et brev til den danske Statsminister, Mette Frederiksen, og Udenrigsminister, Jeppe Kofod, hvori vi beder Danmark om at tage afstand til den problematiske situation i Brasilien.

Samtidigt er EU ved at indgå en frihandelsaftale med MERCOSUR-landene; Argentina, Paraguay, Uruguay og Brasilien. En dansk underskrift på aftalen ville kunne antyde, at Danmark ser gennem fingre med, at Brasilien er godt i gang med at legalisere miljøkriminalitet og krænkelser af menneskerettighederne. Hvis Danmark derimod afviser handelsaftalen, som den ser ud nu, kan vi sende et klart signal om, at vi ikke accepterer Brasiliens overtrædelser af menneskerettighederne, og at afskovningen i Brasiliens tropiske skove skal stoppes nu. Et nej til EU-MERCOSUR-handelsaftalen er det bedste værktøj regeringen har. 

EU's handelsaftale med MERCOSUR

Du kan læse mere om Verdens Skoves kampagne mod EU-MERCOSUR-handelsaftalen og skrive under på, at den danske regering bør stemme nej her. 

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

MERCOSUR-aftalen er sammensat, så man vil øge produktionen af landbrugsprodukter, der rydder de tropiske skove - og derved forværre klimakrisen

MERCOSUR-handelsaftalen er benzin på klimabålet

I en tid, hvor klimaet har kraftigt brug for, at vi sænker vores globale aftryk og lader skovene stå, vil EU’s handelsaftale med MERCOSUR-landene øge drivhusgasudledninger fra handel mellem de to handelsblokke med minimum 34 procent årligt - ikke mindst på grund af øget afskovning.

Amazonas ryddes med rekordhast under Brasiliens præsiden Bolsonaro, der har det som målsætning at så meget skov, som muligt, skal ryddes for profit til hans støtter i landbrugsindustrien

Amazonas mistede i 2020 et regnskovsareal større end Israel

Skovrydning og afbrænding af tropisk skov er et kæmpe problem i Sydamerika, og det er i de seneste år kun blevet værre. Selvom Amazonas i 2020 mistede de største arealer med skov, der målt de sidste 12 år, var opmærksomheden i medierne dog langt fra så stor som året før. Også andre lande, ikke mindst Bolivia har oplevet voldsomme skovbrande.

Det er ikke din tofu, der brænder regnskoven af

Det er ikke din tofu, der brænder regnskoven af

Myteknuser: Hvis produktionen af soja er skyld i afskovning, skal vi så også stoppe med at spise tofu? Dette spørgsmål er ofte reaktionen, når snakken falder på sojaens problematiske indtog i Amazonregnskoven. Tofu er rigtig nok lavet af soja. Sagen er bare den, at sojaprodukter som tofu ikke er de store afskovningssyndere. Det er derimod den soja, der bruges til dyrefoder.

​Kan Bidens milliardbeløb til Bolsonaro redde Brasiliens skove?

​Kan Bidens milliardbeløb til Bolsonaro redde Brasiliens skove?

Den amerikanske præsident vil bidrage til bevarelsen af Amazonas gennem et samarbejde med Brasiliens præsident og flere milliarder dollars. Dog har Brasilien under Bolsonaro haft meget lave klimaambitioner, og derfor er der blevet sat spørgsmålstegn ved, om flere penge i Bolsonaros lommer virkelig er den mest effektive løsning, når det kommer til bevarelse af skov og økosystemer i Brasilien.

Stor sejr til det brasilianske civilsamfund: Dele af Ødelæggelsespakken skudt til hjørnet

Stor sejr til det brasilianske civilsamfund: Dele af Ødelæggelsespakken skudt til hjørnet

To love er blevet taget af bordet i det brasilianske senat. De to love, som ville føre til overtrædelse af oprindelige folk rettigheder og ødelæggelse af mere natur i Brasilien er blevet taget af bordet som følge at blandt andet internationalt pres, inklusiv fra 31 danske politikere, der lige har sendt et åbent brev.
Af Anne-Sofie Sadolin Henningsen
Det brasilianske senat skulle tirsdag og o