​Kan Bidens milliardbeløb til Bolsonaro redde Brasiliens skove?

Den amerikanske præsident Joe Biden vil bidrage til bevarelsen af Amazonas gennem et samarbejde med Brasiliens præsident Jair Bolsonaro - og med flere milliarder dollars. Dog har Brasilien under Bolsonaro haft meget lave klimaambitioner, og der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om flere penge i Bolsonaros lommer virkelig er det mest effektive tiltag til at bevare skove og økosystemer i Brasilien.

Af Amanda Veirum

Den amerikanske præsident Joe Biden har siden sin indsættelse i begyndelsen af året, markeret en ny kurs for USA. Han har tydeligt taget afstand fra mange af Trump-administrationens beslutninger, og har, specielt med klimaet som kæphest, indledt en række initiativer, der skal skrive USA ind i det globale samarbejde. Netop nu deltager 40 verdensledere i en virtuel klimakonference, hvor de skal diskutere højere ambitioner og fremtidssikrede klimaplaner - for både de rigeste og de fattigste lande i verden.

Et punkt, der står højt på Bidens liste, er bevarelsen af Amazonas. Tilstandene i skovene og biodiverse naturområder i Sydamerika har de seneste år taget en alvorlig drejning mod endnu mere ødelæggelse og kæmpe store arealer er blevet konverteret til landbrug. Dette vil Biden sætte en stopper for gennem et forbedret samarbejde med Brasilien - og så en økonomisk indsprøjtning på milliarder af dollars, som skal bruges til netop bevarelsen af Amazonas. Dog er der flere, der udtrykker tvivl om Bolsonaros vilje til at efterleve de krav, der følger med den store pengesum.

Tvivlen er ikke helt ubegrundet. Brasiliens natur har været hårdt presset under den nuværende regering, hvor der er blevet fældet mere regnskov, end der er blevet i over 12 år. Det skyldes primært en slækket miljøpolitik og en nedprioriteret struktur omkring naturbeskyttelse. Et klimasamarbejde mellem Biden og Bolsonaro fremstår derfor også betænkeligt, når nu Bolsonaro ikke på noget tidspunkt har vist interesse for at vende skuden og efterleve internationale klimaplaner.

Brasilien vil gøre afskovningen lovlig

Igen og igen bliver både miljøet og menneskerettighederne undergravet af den brasilianske regering, der de sidste to år har afmonteret miljølovgivningen, set igennem fingre med ulovlig afskovning og ignoreret de oprindelige folks råb om hjælp. Der er intet, der tyder på, at Bolsonaro har tænkt sig at ændre kurs - tværtimod vil det med høj sandsynlighed blive værre.

Brasilien offentliggjorde i 2020 en ny national klimaplan, hvor de bogstaveligt talt gjorde plads til mere afskovning. For blot to uger siden har Bolsonaro offentliggjort hans såkaldte plan for Amazonas, som indeholder et mål om mindre afskovning i 2022. Dog svarer dette mål stadig til en afskovning i 2022, der er 16 procent højere, end da Bolsonaro overtog regeringsmagten i 2018. Bolsonaro understreger desuden i planen, at han vil stoppe al ulovlig afskovning inden 2030 - men også dette skal tages med et gran salt. For både ulovlig og lovlig afskovning er stadig afskovning, og hvis man kigger lidt nærmere på de nuværende love for afskovning i Brasilien, blegner dette løfte betydeligt.

Lige nu forsøger Brasiliens regering nemlig at presse en række lovforslag igennem, der vil legalisere jordtyveri på oprindelige folks områder, tillade mere skovfældning og åbne op for minedrift. En lovpakke, der af civilsamfundet er blevet kaldt ‘destruction package’ på grund af de ødelæggende konsekvenser, de vil have for både mennesker og natur.

Hvis alt går efter Bolsonaro’s ønsker, vil et fuldt stop af ulovlig afskovning i Brasilien i 2030 altså ikke have den store effekt, da skovfældning mere eller mindre vil være blevet gjort til en lovlig praksis. Og så er det jo nemt at love et stop for al ulovlig afskovning. Blandt andet derfor har 200 NGO’er også appelleret til Biden om ikke at indgå en aftale med den brasilianske regering.

Bidens støtte risikere at gøre ondt værre

At Joe Biden mener at kunne sætte et frugtbart samarbejde op med Brasilien, kan være vanskeligt at tro på og kommer desuden med en risiko om at gøre ondt endnu værre. Biden risikerer nemlig at blåstemple Brasiliens gentagne overtrædelser af internationale aftaler om både klima og menneskerettigheder. Derudover risikerer han at underminere Tysklands og Norges beslutning om at stoppe deres finansiering af Amazonas-funden netop på grund af Bolsonaros nedsatte beskyttelse af Amazonas.

Biden og Bolsonaro er heller ikke enige om, hvordan sådan et samarbejde skal tage sig ud. Hvor Bolsonaro kræver, at pengene betales på forkant for at kunne sætte ind mod afskovning, vil Biden først se positive resultater, inden der kan foregå en transaktion.

Om Biden godtager Bolsonaros løfter om en grønnere politik, vil klimatopmødet vise, men sagen er den, at hvis Amazonas virkelig skal sikres, kræver det i lige så høj grad politisk vilje, som det kræver økonomiske ressourcer.