Stor sejr til det brasilianske civilsamfund: Dele af Ødelæggelsespakken skudt til hjørnet

To love er blevet taget af bordet i det brasilianske senat. De to love, som ville føre til overtrædelse af oprindelige folk rettigheder og ødelæggelse af mere natur i Brasilien er blevet taget af bordet som følge at blandt andet internationalt pres, inklusiv fra 31 danske politikere, der lige har sendt et åbent brev.

Af Anne-Sofie Sadolin Henningsen

Det brasilianske senat skulle tirsdag og onsdag stemme om to love, men i sidste øjeblik blev de to forslag taget af bordet. De to lovforslag havde til hensigt at svække den brasilianske miljølovgivning og give ejendomsret til folk, der ulovligt har ryddet skov og indtaget jorden. Den sidstnævnte af disse to love kaldes også jordtyveriloven og vil, som navnet indikerer, ikke blot give kriminelle ejendomsret over ulovligt indtaget jord, men også give mulighed for at stjæle oprindelige folks jord og fælde skoven til fordel for landbrug og minedrift uden at frygte for straf.

De to lovforslag er en del af den såkaldte ødelæggelsespakke, et øgenavn givet til en pakke af lovforslag, som samlet set vil få omfattende og ødelæggende konsekvenser for de oprindelige folk og Brasiliens uvurderlige natur. Oprindelige folk og miljøorganisationer verden over har derfor længe kæmpet mod Ødelæggelsespakken.

Bekymringen for konsekvenserne af de to lovforslag fik 31 danske politikere fra fem forskellige partier til at gå sammen om et åbent brev til det brasilianske senat for at opfordrer det brasilianske senats præsident, Rodrigo Pacheco, til at tage de to forslag af bordet. Samtidig landede et brev fra Europa-parlamentets viceformand for relationer med Brasilien også på Pachecos bord, og begge breve fik landets medier til at sætte fokus på de to lovforslag. Det samlede pres, har nu fået senatet til at trække de to lovforslag tilbage.

Brevet fra de danske politikere blev til efter Greenpeace og Verdens Skove i sidste uge kontaktede folketingsmedlemmer, der tidligere har sendt et brev til senatspræsidenten, og gjorde dem opmærksom på, at dele af ødelæggelsespakken endnu engang skulle forhandles i Brasilien, og at konsekvenserne heraf var enorme.

“Tilbagetrækkelsen af de to lovforslag er en stor sejr for civilsamfundet og viser, at internationalt pres kan gøre en forskel. Selv et lille land som Danmark kan gøre en forskel. En stor tak skal lyde til de 31 danske politikere, der reagerede hurtigt og prompte og stod sammen om dette brev sat i gang af Venstre,” forklarer Gry Bossen, politisk koordinator hos Verdens Skove.

Lovforslagene er allerede stemt igennem i repræsentanternes hus i Brasilien tidligere i år, og hvis de tages op igen næste år, kan de stadig blive vedtaget i senatet og blive en realitet.

“Det er lige nu en kæmpe sejr, at de to love er taget af bordet. Kampen slutter desværre ikke her. De to lovforslag er ikke smidt i skraldespanden, men indtil videre udskudt. Måske vil de fremlagt igen næste år, så der er stadig brug for internationalt pres,” konstaterer Gry Bossen, men hun har dog håb for, at lovforslaget ikke bliver fremsat igen næste år.

“Næste år er valgår i Brasilien. Det kan derfor være svært at få så kontroversielle lovforslag igennem før valget. Bagefter kommer det til at afhænge af, hvem der vinder valget. Derfor er det bestemt stadig en sag, vi vil holde øje med næste år også, og som vi håber fortsat vil have det internationale samfunds bevågenhed,” siger hun.

Danmark bør sætte ind for Amazonas’ skyld

Amazonas, verdens største tropiske regnskov, er under et voldsomt pres. I det seneste år er afskovningen nået et rekordhøjt niveau, der ikke er set siden 2006, og flere forskere frygter, at Amazonas er på vej mod et kollaps. Et kollaps, som hvis nås, vil medføre, at regnskoven ikke længere vil forblive regnskov. Sker dette, vil det have katastrofale konsekvenser for ikke blot naturen og de oprindelige folk, men for hele verdenen, da det vil være et farvel til chancen for at nå Parisaftalen.

Verdens Skove sendte sammen med 13 andre danske NGO’er i sidste uge et åbent brev til udenrigsminister Jeppe Kofod, hvori regeringen og den danske ambassade i Brasilien blev opfordret til reagere på situationen i Brasilien, helt konkret de to seneste lovforslag, og række ud til det brasilianske senats præsident. Udenrigsministeren har endnu ikke svaret på brevet.

“Den danske regering bør ikke bare se på, mens Amazonas brænder. Vi håber på, at regeringen vil udvise handlekraft og tage kontakt til de brasilianske politikere og arbejde for, at ødelæggelsen af vigtige økosystemer stopper,” siger Gry Bossen og fortsætter:

“Samtidig bør den danske regering sige nej til EU’s handelsaftale med blandt andre Brasilien indtil landet har vist, at det kan beskytte dets natur og sikre oprindelige folks rettigheder,” slutter Gry Bossen.

Du kan hjælpe os med at stoppe afskovningen i Amazonas og stoppe EU’s handelsaftale med Mercosur-landene (Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay) ved at skrive under her.

Hvad er Ødelæggelsespakken?

Ødelæggelsespakken har fået sit navn på grund af de omfattende, ødelæggende konsekvenser, som lovforslagene vil have, ikke blot for oprindelige folk og de lokales rettigheder, men også for Brasiliens miljø og tropiske skove. Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har i løbet af foråret 2021 arbejdet på højtryk, for at implementere lovforslagene, mens Covid-19-pandemien endnu optager alle mediers søgelys.

Særligt fremhævet som skadeligt for miljø og menneskerettigheder er lov 490/2007 og 191/2020, som vil reducere beskyttelsen og demarkeringen af oprindelig folks territorier og rettigheder, lov 3729/2004, som vil bureaukratisere miljøgodkendelser og lov 2633/20 og 510/2021, der vil tillade jordtyveri primært til fordel for store og mellemstore landbrugsvirksomheder.