Rekordhøjt antal miljøforkæmpere dræbt i 2020

227 miljøforkæmpere blev i 2020 dræbt verden over som resultat af deres kamp for landrettigheder og beskyttelse af miljøet, skriver organisationen Global Witness i en netop udgivet rapport, der maler et dystert billede af land- og miljøforkæmperes virkelighed.

Af Freja Tybirk Kvist

Sidste år satte en trist rekord. Flere mennesker, der kæmper for at beskytte naturen og miljøet, blev i 2020 slået ihjel end tidligere. I takt med at klimakrisen intensiveres, øges også volden mod de folk, der kæmper for de livsnødvendige områder, som er vigtige i kampen mod klimakrisen, skriver Global Witness i deres rapport Last Line of Defense.

Rapporten forklarer, at 227 natur- og miljøforkæmpere blev dræbt i 2020, men at dette tal i realiteten er betydeligt højere, da mange angreb ikke rapporteres. Næsten tre ud af fire angreb fandt sted i Amerika, særligt i Syd- og Mellemamerika. Colombia tog førstepladsen over flest registrerede drab på miljøforkæmpere med 65 drab, mens Nicaragua og Honduras ligger på henholdsvis 1. og 2. pladsen i forhold til drab på miljøforkæmpere pr. indbygger. I over 70 procent af alle drabene var ofrene folk, der arbejdede for at beskytte verdens skove mod blandt andet afskovning.

“Det er en dybt bekymrende udvikling, der sker samtidig med, at vi mærker at civilsamfundets råderum og muligheder for at sige fra indskrænkes” siger Berit Rechnagel, regional koordinator hos Verdens Skove. Hun understreger, at disse folk kæmper for vores allesammens jordklode: “Det er med livet som indsats, at lokale og oprindelige folk kæmper for deres jord og imod den afskovning, der er er med til at drive klimakrisen.” 

Trusler og overvågning

Alle disse drab foregår i en kontekst, hvor miljøforkæmpere blandt andet oplever trusler, overvågning og kriminalisering af deres arbejde i et forsøg på at lukke munden på dem. Selvom de gør opmærksom på angreb og overgreb, så bliver dette ofte ikke ordentligt undersøgt eller korrekt registreret, og har dermed ofte ingen konsekvenser. 

At vold og trusler er en del af den hverdag, som miljøforkæmperne lever med, er en problemstilling, som Berit Rechnagel kender udmærket til i sit arbejde med miljøforkæmpere i Latinamerika: “Det er vigtigt, at vi ikke kun taler om de mennesker, der bliver dræbt, men også om alle de endnu flere mennesker, der lever i frygt og undertrykkelse hver dag, og som sætter livet på spil, hver gang de udtaler sig, eller måske af samme årsag tier” siger Berit og fortsætter “Det gør kampen for naturen og for disse folks egne rettigheder endnu mere vigtig, men også uretfærdig og ulige.”

Oprindelige folk særligt hårdt ramt

De voldelige overgreb og drab, står der i rapporten, er en del af en systematisk tendens og de fordeler sig tilmed skævt geografisk og demografisk. Alle drab, bortset fra ét, blev begået i det globale syd. Mellem 2015-2019 gik over en tredjedel af alle fatale angreb udover oprindelige folk på trods af, at de kun udgør fem procent af den globale befolkning. 

Flere videnskabelige rapporter har understreget, at naturen ofte er bedre beskyttet i oprindelige folks territorier. I Mexico var halvdelen af alle angreb på natur- og miljøforkæmpere rettet mod oprindelige folk, og forbrydelserne gøres nærmest straffrit; i 95 procent af sagerne om mord på miljøforkæmpere i Mexico falder der aldrig en dom. Også i Nicaragua er volden mod oprindelige folk steget. Særligt illegale bosættere i oprindelige folks territorier og udvidelser af landbrug, kvægdrift, minedrift samt skovhugst har givet anledning til angreb på de oprindelige folk. Samtidig pointerer rapporten, at den Nicaraguanske regering har undergravet de oprindelige folks rettigheder, og tilladt angrebene at fortsætte uden retslige efterspil.

Virksomheder og regeringer har et ansvar

Global Witness rapporterer om, at mange angreb og trusler mod miljøforkæmpere sker fordi miljøforkæmperne råber højt om deres miljømæssige bekymringer ved virksomheders aktiviteter, der ødelægger naturen i deres lokalområde. Samtidig peger rapporten på, at virksomhederne - bevidst eller ubevidst - ikke har formået at tage hensyn til de lokalsamfund og økosystemer, der rammes af konsekvenserne af deres produktion.

I flere lande, der har værdifuld natur og vigtige naturressourcer, opererer virksomheder uden at blive holdt til ansvar for de ødelæggelser deres aktiviteter forårsager. Når der bliver dumpet giftigt affald i floderne, luften forurenes eller skovene fældes til skade for de lokale, er det ofte virksomheder der står bag.

Udover virksomhederne, har regeringerne i de lande, hvor drabene finder sted, også et ansvar, mener Global Witness. Virksomhedernes destruktion af natur og lokalsamfund er ofte muliggjort af passive regeringer, der vender det blinde øje til, eller decideret opfordrer til ødelæggende aktiviteter. Rapporten peger på, at regeringerne kan skabe reel forandring for klimaet og samtidig beskytte menneskerettigheder ved at styrke civilsamfundene, og holde virksomheder ansvarlige for deres ødelæggelser gennem stærkere lovgivning.

Berit Rechnagel er enig i, at både virksomheder og regeringer bærer et stort ansvar: “Regeringer har selvfølgelig ansvaret for at passe på deres befolkning og sikre deres rettigheder. Lande i Latinamerika har i flere tilfælde en fornuftig miljølovgivning, udfordringen er dog, at den og internationale aftaler ofte ikke håndhæves. Hvad angår de oprindelige folk, halter det dog mere, både med hensyn til håndhævelse, men også vedrørende en transparent juridisk ramme, der sikrer deres kollektive rettigheder.” siger hun og fortsætter; “ Ligeledes er det helt uacceptabelt, at virksomheder får lov at operere i oprindelige folks territorier, beskyttede områder og på bekostning af lokalsamfunds levebrød. Denne rapport bør få regeringer og virksomheder til at ændre politik. Vi bør ikke modtage varer i Vesten, der trækker blodige spor ud i regnskoven.”

Hvad kan du gøre?

Støt Verdens Skove arbejde for at få Danish Crown og andre danske virksomheder til at tage ansvar for den soja, de får fra Sydamerika og fodrer deres dyr med, ved at skrive under her.