Ny skræmmende rapport fra FN´s klimapanel kalder på handling

Den seneste rapport fra FN’s klimapanel slår en tyk streg under, at menneskelig aktivitet er årsag til klimaforandringer, samtidig stiller den verden en bekymrende fremtid i møde, hvis vi ikke sænker CO2-udledningerne markant nu.

Af Anne-Sofie Sadolin Henningsen

I begyndelsen af august lancerede FN’s klimapanel (IPCC) første del af deres sjette hovedrapport. Den slår med syvtommersøm fast, at menneskelige aktiviteter er og vil fortsætte med at være den primære årsag til klimaforandringerne. Nogle af de forandringer vi ser i klimaet nu er ikke set i over 1000 år, og de vidner om, at klimaet allerede er i forandring. Rapporten slår også fast, at den mængde CO2, målt i atmosfæren, er det højeste i over to millioner år.

Samtidig understreger IPCC, at uden hurtige og storstilede tiltag for at reducere CO2-udledningerne - som er den primære årsag til klimaforandringerne - med det samme, så er 1,5-gradersmålsætningen umulig at nå, og det samme gør sig gældende for 2-gradersmålsætningen. Faktisk vil vi sandsynligvis nå en 1,5-graders stigning inden for de næste 20 år, hvis vi ikke gør noget drastisk inden for de kommende år. Selv, hvis vi sætter gang i de nødvendige tiltag for at mindske emissionerne, så vil de globale temperaturer stadig skulle bruge på 20-30 år på at stabilisere sig, og nogle af de forandringer vi allerede ser i naturen vil være irreversible i 100, måske endda 1000, år.

Hos Verdens Skove ser man også med stor bekymring og alvor på den nyeste rapport:

“IPCC’s rapport bør bringe klimakrisen øverst på dagsordenen hos alle verdens ledere. Vi har meget få år til at vende udviklingen og sikre, at vi ikke ender med de værst tænkelige scenarier” siger Caspar Olausson, sekretariatschef for Verdens Skove.

Voldsomme oversvømmelser og skovbrande vil blive mere normale

Denne sommer har vi set voldsomme oversvømmelser i Europa. I Tyskland blev der slået 27 nedbørsrekorder, hvilket førte til at floderne i blandt andet Nordrhein-Westfalen løb over deres breder og skabte oversvømmelser, der medførte mindst 133 dødsfald og genopbygningsomkostninger på næsten 200 milliarder danske kroner.

Ikke lang tid efter oversvømmelserne begyndte medierne at blive fyldt op af nyheder om de ustoppelige brande i Grækenland samt i USA og Sibirien. I den russiske taiga - Sibiriens boreale skove og og tundraområder - er hele 161.300 kvadratkilometer allerede gået op i røg og på nuværende tidspunkt brænder et område på størrelse med Jylland stadig. Det er større end resten af verdens skovbrande tilsammen. I USA kunne CNN i begyndelsen af august rapportere om 91 skovbrande rundt omkring i landet, en af de værste af dem, Bootleg-branden, brænder i Oregon og forventes ikke at være slukket før i oktober. Lidt tættere på Danmark, i Grækenland, karakteriseres skovbrandene som de værste i nyere europæisk historie, og brandene har sågar været tæt på at nå den græske hovedstad Athen.

I Tyrkiet oplevede de både voldsomme skovbrande og oversvømmelser på samme tid, men forskellige steder i landet. Her har temperaturerne sneget sig helt op på 47 grader, og det har givet skovbrandene rig mulighed for at sprede sig, alt imens regionerne omkring Sortehavet har oplevet oversvømmelser ikke set de seneste 50-100 år.

De ovenstående eksempler er ikke enestående. Fælles for alle skovbrandene er, at de er forekommet efter længere tids tørke og varmere temperaturer. Ifølge IPCC vil temperaturerne, som nævnt, blive ved med at stige, der vil opstå større ubalance i de globale luftstrømme, eksempelvis regn vil fordele sig anderledes, og derfor vil voldsomme naturhændelser som tørke, skovbrande og oversvømmelser også blive mere normale i fremtiden. Derudover vil de hændelser, der finder sted, sandsynligvis være mere ødelæggende end tidligere og vare længere. De såkaldte sammensatte hændelser, hvor flere ekstreme naturfænomener finder sted på samme tid, vil også finde sted oftere.

Skovenes rolle

Skovene spiller en enorm rolle i kulstofkredsløbet, da de optager og lagrer CO2 og andre drivhusgasser. IPCC slår fast, at naturen vil fortsætte med at optage CO2 og øge den samlede kulstofpulje. Faktisk vil naturen optage mere CO2 under de mest dystre scenarier, men IPCC understreger samtidig, at naturen og oceanerne ikke kan blive ved med at optage en ligeså stor procentdel af de stigende CO2-emissioner, hvorfor endnu mere af dette vil ende i atmosfæren. Dette understreger vigtigheden af at reducere verdens samlede emissioner og ikke blot “kompensere” for disse ved at støtte skovbevaring og genplantning.

I den nye rapport har IPCC ikke medregnet, hvad det stigende antal skovbrande eller økosystemer, som vådområders reaktion på de stigende temperaturer, vil betyde for mængden af CO2 i atmosfæren, men de understreger, at mængden af kulstof uden tvivl vil stige yderligere. Det slås også fast i rapporten, at decideret skovdød ikke kan udelukkes.

Især muligheden for skovdød og et stigende antal skovbrande er noget som Verdens Skove har fokus på, og Caspar Olausson understreger, at det er nødvendigt, at vi ikke blot forlader os på, at naturen vil optage al den CO2 vi udleder.

“Det er også alfa og omega at begrænse den globale opvarmning for, at skovene og dermed biodiversiteten i disse kan overleve. Intakte og artsrige skove er nu engang de mest robuste og modstandsdygtige overfor klimaforandringerne”, understreger han.

COP26 skal være en succes

I november mødes det internationale samfund til FN’s klimakonference, COP26, i Glasgow. Verdenslederne vil troppe op i den skotske by med IPCC’s nyeste rapport i bagagen og alle verdens øjne hvilende på sig velvidende, at hvis vi skal have en chance for at leve op til de fastsatte mål i Parisaftalen og undgå de skræmmende fremtidsscenarier, som klimapanelet maler, så er der brug for at COP26 bliver en succes. En succes, der udmunder i konkrete og ambitiøse initiativer for, hvordan menneskehedens CO2-udledninger reduceres drastisk.

Inden COP26 eller i forlængelse heraf skal de fleste af de lande, som har underskrevet Parisaftalen, gerne indgive nye forstærkede klimaplaner, der uden tøven viser vejen mod målene vedtaget i Parisaftalen herunder at holde temperaturstigninger på 1,5 grader i forhold til 1990. Det lyder simpelt, men FN’s klimaorgan (UNFCCC) vurderede tidligere i år, at vi med de nuværende indgivne klimaplaner er langt fra at kunne nå Parisaftalens mål. Samtidig undlod næsten halvdelen af underskriverne at indgive deres klimaplan til tiden og en lang række lande, inklusiv Australien og Brasilien, har valgt ikke at styrke deres bidrag.

Der venter derfor verdens ledere en enorm opgave. En opgave, som de indtil videre ikke har præsteret af løfte, men som ikke er umuligt at komme i mål med - endnu. Det vil være organisationer som Verdens Skoves opgave at presse på ved forhandlingerne senere i år. Caspar Olausson er både optimistisk og bekymret forud for COP26.

“Dette kan blive en af de mest betydningsfulde COP’er nogensinde. Der kan ikke længere være tvivl om, at vi står midt i en enorm krise. Vi skal se handling fra alle verdens lande, Men jeg er samtidig bekymret for, om det kan ende ud med en masse varm luft og ukonkrete lørfter, der i sidste ende er utilstrækkeligt”, uddyber han.

Klimakrisen rammer også Danmark

Siden IPCC-rapportens udgivelse i begyndelsen af august har der været få udmeldinger fra den danske regering. Netop dette har fået flere grønne organisationer til tasterne for at få regeringen til som minimum at afholde et klimakrisemøde. Hos Verdens Skove er man også dybt forundret over den manglende response på den over 3900-sider lange rapport.

“Det er stærkt bekymrende. Coronakrisen har vist, at det er muligt at ændre vores levevis, når situationen kræver det. Vi håber, at regeringen vil vise samme lederansvar og tage klimakrisen lige så seriøst”, afslutter Caspar Olausson.

Hvad er IPCC?

IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) er FN’s klimapanel. Det blev oprettet tilbage i 1988. Hvert femte eller sjette år udgiver klimapanelet en hovedrapport, der sammenfatter resultaterne fra al den videnskabelige forskning på klimaforandringer. Der er tre arbejdsgrupper i klimapanelet, og hver arbejdsgruppe udgiver en rapport. Tilsammen udgør rapporterne klimapanelets hovedrapport. Den nyeste rapport, omtalt i denne artikel er fra arbejdsgruppe I. De tre arbejdsgrupper er:

• Arbejdsgruppe I: Beskriver de videnskabelige aspekter af klimasystemet og klimaforandringer.
• Arbejdsgruppe II: Beskriver svagheder i de socio-økomomiske og naturlige systemer over for klimaforandringer, konsekvenser samt muligheder for tilpasning til kommende ændringer i klimaet.
• Arbejdsgruppe III: Beskriver muligheder for at begrænse udslip af drivhusgasser og andre muligheder for at afværge klimaforandring.