Handlingsplan mod afskovning stopper ikke afskovningen

Regeringen har fremlagt deres bud på Danmarks handlingsplan mod afskovning. Formålet med planen er at stoppe den afskovning, som dansk importerede varer forårsager ude i verden. Men den fremlagte plan mangler desværre konkret indhold, mener Verdens Skove.

Af Anne-Sofie Sadolin Henningsen

Danmarks nye handlingsplan mod afskovning har en vision om at gøre dansk import af landbrugsråvarer 100 procent garanteret afskovningsfri senest i 2025. Hos Verdens Skove glæder man sig over, at handlingsplanen endelig er landet, men forholder sig også skeptisk til indholdet i den nye plan. Ifølge organisationens politiske koordinator, Gry Bossen, mangler der konkrete krav til, hvordan virksomhederne skal sikre afskovningsfrie varekæder.

“Det er svært at se, hvordan planen vil føre til, at Danmark ikke bidrager til afskovning, når den ikke indeholder flere detaljer. Regeringen mangler simpelthen at sætte konkrete rammer og krav til virksomhederne. Uden det, får vi aldrig afskovningsfrie værdikæder,” konstaterer Gry Bossen.

Uklar definition af afskovningsfri

For at sikre 100 procent garanteret afskovningsfri import af landbrugsråvarer, må man formode, at der er behov for en konkret og håndgribelig definition af, hvad garanteret afskovningsfri betyder. Det er dog uklart, hvad der i handlingsplanen defineres som afskovningsfrit og der er ikke en tydelig definition. Til gengæld, fremhæver ministerierne i handlingsplanen et studie fra Københavns Universitet, der fandt, at kun 13 procent af den danske import af soja er garanteret afskovningsfri. Denne definition bygger dog på en accept af RTRS-kreditter, som garanti for, at et produkt er afskovningsfrit og det er problematisk, mener Gry Bossen: “RTRS-kreditter er ikke en garanti for afskovningsfri soja og der er alt for mange huller i RTRS-systemet. Derfor er det fejlagtigt og problematisk, hvis regeringen vælger at sidestille RTRS-kreditter med afskovningsfrit. Det vil være utrolig vildledende at kalde noget afskovningsfrit, når det ikke er det.”

En anden vigtig del af definitionen af garanteret afskovningsfri er, hvorvidt både lovlig og ulovlig afskovning bliver inkluderet. Flere grønne organisationer, inklusiv Verdens Skove, har kæmpet for, at hverken lovlig eller ulovlig afskovning skal accepteres, men Gry Bossen konstaterer, at det er uklart om begge dele er dækket af handlingsplanen og det bekymrer.

“Der er desværre flere lande, der ikke har ret stærk miljølovgivning. Derfor er meget af afskovningen på papiret lovlig. Det betyder dog ikke, at vores efterspørgsel på varer skal forårsage afskovning. Lovlig afskovning, som følge af landbrugsproduktion, er også helt uacceptabelt, da produkterne stadigvæk ikke er afskovningsfri,” slår Gry Bossen fast.

“Ved at acceptere lovlig afskovning risikerer man at miljølovgivningen i flere producentlande slækkes. Brasilien er det ideelle skræmmeeksempel på dette. Siden Bolsonaro kom til magten har han svækket miljølovgivningen markant og banet vejen for endnu mere “lovlig” afskovning. Det er en af grundene til, at afskovning i Brasilien lige nu er på et niveau, hvis lige vi ikke har set i over 10 år. Derfor er det vigtigt, at lovlig afskovning også dækkes af handlingsplanen,” understreger hun.

En handlingsplan, der også dækker anden værdifuld natur

I begyndelsen af den nye handlingsplan nævnes det, at importen af landbrugsråvarer ikke må understøtte rydning af skov eller omlægning af anden værdifuld natur, hvilket er en vigtig formulering, som Verdens Skove hilser velkommen.

”Det er rigtig positivt, at handlingsplanen ikke blot nævner skov, men også inkluderer andre typer af vigtig natur. Vi ved at landbrugsproduktion koster mange store skovområder, men også rammer andre økosystemer,” forklarer Gry Bossen.

“Det har vi eksempelvis set i Brasilien, hvor sojaproduktionen i Amazonas er blevet mere eller mindre stoppet med Sojamoratoriet, men i stedet er rykket til savanneområdet Cerradoen, der nu er voldsomt truet. Det er derfor utrolig vigtigt, at implementeringen af handlingsplanen, ikke skubber problemet fra skovområder til andre naturtyper,” siger hun.

Hvad vil Danmark kæmpe for internationalt?

På det internationale niveau nævnes initiativer som at arbejde for en ambitiøs biodiversitetsaftale på FN’s biodiversitetskonference næste år i Kunming, Kina. Det nævnes blandt andet, at Danmark vil arbejde for at målet om, at 30 procent af den global natur skal være beskyttet i 2030, og at Danmark vil arbejde for “at trække i en ambitiøs retning”. Dette bliver ikke specificeret, men Gry Bossen kommer med nogle anbefalinger til, hvad regeringen bør tage med til forhandlingsbordet:

“Hvis Danmark virkelig vil kæmpe for en ambitiøs, international aftale for biodiversiteten, skal de kæmpe for, at aftalen indeholder et konkret og seriøst mål for, hvor meget plads de enkelte lande skal afsætte til natur. Derudover er det helt essentielt, at vi får involveret de oprindelige folk i aftalen, og at vi stopper fældningen af urskove. Alt dette skal selvfølgelig finansieres, og her skal Danmark gå forrest og sikre, at de rige lande er med til at finansiere beskyttelsen af uvurderlig natur i lande, der ikke har de samme ressourcer.”

Regeringen vil i EU arbejde for fælles tiltag blandt andet i forbindelse med det lovforslag mod afskovning, som Kommissionen forventes at præsentere senere på efteråret. Det er dog ikke nok til at få Verdens Skoves politiske koordinator til at vende tommelfingeren opad:

“Det er godt at høre, at Danmark vil arbejde for effektive tiltag mod afskovning på EU-niveau. Desværre nævner regeringen ikke nogle nye tiltag og den konkretiserer ingen nuværende tiltag. Det havde været interessant at høre hvad præcist Danmark skulle arbejde for i forbindelse med Kommissionens kommende lovforslag” udtaler Gry Bossen.

Verdens Skove håber, at EU’s kommende handlingsplan mod afskovning vil være mere konkret og ambitiøs på naturens og klimaets vegne. Indtil da arbejder Verdens Skove også med at få de enkelte virksomheder til at tage ansvar, blandt andet ved at lægge pres på virksomheder som Danish Crown med kampagnen “Svin uden skov” for at få koncernen til at tage ansvar for, at den soja man bruger til dyrefoder, ikke har forårsaget afskovning.

Du kan støtte arbejdet ved at skrive under her.