Amazonas mistede i 2020 et regnskovsareal større end Israel

Skovrydning og afbrænding af tropisk skov er et kæmpe problem i Sydamerika, og det er i de seneste år kun blevet værre. Selvom Amazonas i 2020 mistede de største arealer med skov, der målt de sidste 12 år, var opmærksomheden i medierne dog langt fra så stor som året før. Også andre lande, ikke mindst Bolivia har oplevet voldsomme skovbrande.

Af Ida Lund

I 2019 var der stort fokus på skovrydning og skovbrande i Amazonregnskoven, hvor 1,7 millioner hektar skov forsvandt. Hele verden så med, da regnskoven gang på gang stod i flammer. I 2020 var det store mediefokus på COVID-19, hvilket gjorde, at biodiversitetskrisen og klimakrisen blev sat i baggrunden. Dog viser en ny undersøgelse fra MAAP (Monitoring of the Andean Amazon Project), at regnskoven svandt ind med mere end to millioner hektar i 2020. Dette svarer til et areal større end Israel. Faktisk mener forskerne, der står bag studiet, at tallet i virkeligheden er væsentligt højere.

”Selvom Amazonas i 2019 skabte flere grafiske overskrifter med brande, indikerer vores tidlige estimater, at 2020 faktisk var værre gældende både skovrydning og brande,” siger Matt Finer, der står bag studiet, til Mongabay.com. På årets første tre måneder havde de nedbrændte arealer allerede rundet halvdelen af arealerne, der nedbrændte i hele 2019.

Brasilien ligger på trist førsteplads

Brasilien er det land, der i 2020 mistede de største arealer med regnskoven. Den høje afskovningsrate kan i høj grad forklares af den politiske udvikling. Da Jair Bolsonaro blev præsident i 2019 steg afskovningen med 85 procent, da han har en tydelig vision om, at skovarealerne skal ryddes og udnyttes til profit. Han mener desuden, at de oprindelige folk, der bor her er uønskede, og at de skal fjernes, så udvindings- og landbrugsindustrien kan udnytte deres områder. Minedrift, tømmerhugst og landbrug presser nu i højere grad end tidligere år Brasiliens skove. Det er især landbrugsindustrien, herunder kvægdrift, der er skyld i en stor del af afskovningen. Dette sker blandt andet i beskyttede områder af Amazonas inklusiv i oprindelige folks reservater.

Et andet land med store skovområder, der har lidt stort under skovbrandene i 2020, er Bolivias, hvor især Chiquitano, der tidligere er blevet anset som verdens mest velbevarede tropiske tørskov, har oplevet mange og store brande. Alene i 2020 mistede den 260.000 hektar til skovbrande for at gøre plads til landbrugsjord. Hele 26 procent af områdets pattedyr er nu udryddelsestruede.

I store dele af Sydamerika giver klimaforandringerne endnu sværere betingelser for at kontrollere skovbrandene. Typisk fældes skovene, hvorefter træerne ligger og tørrer indtil de let kan afbrændes. Fordi mange regnskovsområder har oplevet i tørrere regnsæsoner og højere temperaturer, som følge af klimaforandringer, end sædvanligt, løber de påsatte brande ofte løbsk, hvor de hurtigt kan sprede sig i de tørre skove.

Enorme CO2-udslip når verdens største vådområde brænder

Det var dog ikke kun de tropiske skove i Sydamerika, der stod for skud i 2020. I oktober og november nåede brandende til Pantanal. Pantanal er verdens største tropiske vådområde, som ligger i grænseområdet mellem Brasilien og Bolivia, og det har en uvurderlig biodiversitet. Blandt andet har området verdens tætteste bestand af jaguarer. På grud af tørke, afskovning, dræning og påsatte skovbrande har området i 2020 mistet enorme arealer til flammerne. Ud over tabet af biodiversitet, opstår et yderligere problem ved brande i store vådområder. Vådområder fungerer som CO2-støvsugere i endnu højere grad end regnskovene. Når disse tørlægges frigives enorme mængder CO2 til atmosfæren, hvilket i høj grad bidrager til klimaforandringerne.

Små sejre i kampen mod tropisk skovrydning

I Peru er skovrydningen også fortsat gennem 2020, især i landets midterste region. Dog viser studiet, at Peru samlet set har mistet mindre regnskov end de foregående år, mens talle i resten af Sydamerika er steget. Perus regering har sat ind imod ulovlig minedrift, der især har hærget regnskoven i de sydlige Peru. Dette ser ud til at have haft en positiv virkning på Perus illegale mineindustri og dermed også afskovningen. Dette viser, at politisk indsats mod de illegale aktiviteter, der driver skovrydning, giver målbare resultater.