Stigning i handel med vilde dyr fra Amazonas viser rapport

Handel med vilde dyr fra den brasilianske del Amazonas er steget markant de senere år, viser en ny rapport. Millioner af tropiske fugle, fisk, padder, krybdyr og pattedyr indfanges og sælges gennem et globalt kriminelt netværk. Handelens størrelse og dens spredning af sygdomme gør den til en global trussel.

Af Sofie Banke Poulsen

Amazonas-regnskoven i Brasilien er årligt genstand for illegal handel med dyr i et omfang, kun de færreste kan drømme om. Tusinder af safranfinker og andre sangfulde bliver solgt til brug i sangkonkurrencer. Sjældne ara-papegøjer sælges som kæledyr. Stærkt truede fisk, som Arapaima-fisken, en af verdens største ferskvandsfisk, sælges til private akvarier. Ferskvandsskildpaddernes æg spises som en delikatesse, mens efterspørgslen på kød fra større dyr som tapir og vildsvin stiger, og tænderne, skindet og hovedet fra Jaguaren er i høj kurs som statussymbol i Kina. Handlen med dyr, ikke mindst fra Amazonas er steget voldsomt de seneste år, viser en rapport fra IUCN, Traffic og USAID. Den britiske organisation, TRAFFIC, arbejder på globalt plan med handel med vilde dyr. Ifølge organisationen har handlen med planter og vilde dyr "alvorlige konsekvenser for den brasilianske biologiske mangfoldighed, den nationale økonomi, retsstatsprincippet og god regeringsførelse”.

Negative konsekvenser for både natur, miljø og mennesker

Handlen med vilde dyr skader ikke bare det helt unikke dyreliv i Amazonas. Den har også store konsekvenser for økosystemerne og den sætter globale sikkerhed ved potentielt at sprede og skabe grobund for mutation af dødelige sygdomme som COVID-19 og Ebola. 

Indtil nu har handlen bidraget til at fremskynde udryddelsen af mere en 1100 arter i Brasilien. Oftest går det ud over de større dyrearter, som ellers er vigtige for økosystemerne. For eksempel fungerer forskellige fuglearter som frøspredere for forskellige træer og planter, og en nedgang i de enkelte bestande påvirker skovene. Regnskovens i Amazonas fungerer som et enormt kulstoflager, der regulerer klimaet, forebygger oversvømmelser og forsyner mennesker med ressourcer som medicin, mad, træprodukter og rent drikkevand.

Flere forskere påpeger, at den nuværende pandemi COVID-19 med stor sandsynlighed blev overført til mennesker grundet handel med vilde dyr, og at en øget kontrol af handlen vil kunne forhindre fremtidige pandemier. På samme måde er handel med vilde dyr overalt på kloden ikke alene et bevaringsspørgsmål, og forskere har længe advaret om risikoen for destabilisering af kloden gennem udbrud af sygdomme og menneskers sundhed via den handel. Omvendt bør vi i højere grad undgå kontakt med de vilde dyr og lade deres levesteder være i fred, hvis vi vil undgå yderligere spredning af smitsomme sygdomme. 

En global kriminel og velhavende industri

Handlen, der foregår gennem internationale netværk i det meste af verden, er svær at opspore og bremse. Bagmændene udnytter korruptionen i de enkelte lande og via bestikkelse, forfalskning og hvidvaskning slipper de ofte afsted med deres foretagende. Industrien, som har Amazonas som en af sine vigtigste omdrejningspunkter, tjener enorme summer. Da der er mange penge involveret, ikke mindst til dem, der modtager bestikkelse, er der mange, inklusiv myndigheder og offentlige personer, som vil gå langt for at beskytte den ulovlige industri.

Handlen med vilde dyr er rangeret som verdens fjerde mest indbringende kriminelle foretagende med en omsætning på op imod 23 milliarder dollars årligt, og omtales af Den globale miljøfond (GEF) som “en af de mest lukrative illegale virksomheder i verden”.

Mens nogle dyr og dyredele bliver beslaglagt og kriminelle afsløres lokalt, går bagmændene oftest fri og bliver kun i sjældne tilfælde stillet for retten. Kun en brøkdel af de dyr, der fanges illegalt, bliver opdaget, og problemets størrelse er vanskeligt at dokumentere. Der findes derfor langt fra et fyldestgørende billede af omfanget af handlen. Dog viser eksisterende tal dog en tydelig fremgang i smuglingen af bestemte arter, inklusive jaguarer, hvor beslaglæggelserne af arten steg 200% i årene fra 2012 til 2018.

Bekæmpelse kræver international prioritering

Hvis man skal bremse problemet er det ifølge Jens Kanstrup, der er biolog i Verdens Skove er det først og fremmest nødvendigt at betragte problemet som en global udfordring, der kræver opmærksomhed om konsekvenserne ved at handle med vilde dyr.

"Bekæmpelse af illegal handel med dyr er i høj grad et spørgsmål om oplysning og internationalt samarbejde. Uden et marked er der ingen handel, så det er derfor væsentligt at oplyse forbrugere i Amazonas og resten af verden om konsekvenser og omfang,” siger han.

Hvis problemet bliver anerkendt på globalt plan, mener Kanstrup at det vil være muligt at indføre tiltag, der kan bremse handlen

“Det er især vigtigt, at det internationale samfund tager det alvorligt og lægger pres på importlandene for at øge kontrollen og slå langt hårdere ned på handlen og de illegale netværk bag især i flere asiatiske lande, siger han.

Brasilien er et skattekammer for liv, og mindst 13 procent af jordens plante- og dyreliv findes her.