Gå til indhold
Et savanne-skov område på Chacoen ryddes til fordel for sojaproduktion. Foto: Mighty Earth
Et savanne-skov område på Chacoen ryddes til fordel for sojaproduktion. Foto: Mighty Earth

Nyhed -

Hvor blev sojaimport og skovrydning af i landbrugets flotte klimaløfter?

Flere store aktører i dansk landbrug har meldt ud at de vil tage større klimaansvar og endda vil være klimaneutrale i 2040. Det er godt at landbruget tager ansvar for sit aftryk i Danmark. Men landbrugets udspil ignorerer en helt afgørende del af landbrugets klimaaftryk: Sojaimporten, som forårsager store skovødelæggelser og dermed store klimapåvirkninger uden for Danmarks grænser.

Kommentar af Gry Bossen, politisk koordinator hos Verdens Skove

Landbruget er sprunget på klimavognen. Landbrug & Fødevarer, Arla og Danish Crown har i de sidste måneder alle meldt ud, at de vil udvikle certificeringsordninger og være klimaneutrale.

Det er selvfølgelig positivt, at landbruget vil tage et større klimaansvar. Og det er godt, at aktørerne anerkender og inkluderer ny forskning og sågar erkender, at de vil komme til at producere dyrere produkter af samme årsag.

Men bemærkelsesværdigt nok forholder ingen af landbrugsaktørernes klimaudspil sig til den udledning, som landbruget forårsager udenfor Danmarks grænser med deres forsyningskæder. Herunder navnligt konsekvenserne af dansk landbrugs massive sojaimport. 

Soja rydder skov
Dyrkningen af soja rydder de tropiske skove i Latinamerika med alarmerende hast - med stor skade på både klimaet og naturen til følge. Sojaen bruges til at lave foder til vores landbrugsdyr, som bliver til kød i danske kølediske. Den danske landbrugsindustri medvirker derfor til at de sydamerikanske skove bliver fældet.

I Argentina, Brasilien og Paraguay er store områder af regnskov i Amazonas og savanne-skov i Cerrado- og Chaco-områderne ødelagt for at give plads til sojaplantager.

Sojaen beslaglægger nu over 56 millioner hektar jord i Argentina, Brasilien og Paraguay. Det svarer til mere end hele Frankrigs areal og er omkring halvdelen af de tre landes landbrugsareal.

Men hele denne afgørende del af det danske landbrugs klimaaftryk bliver der trods de grønne hensigter på forunderlig vis ikke skrevet et ord om i nogen af de store aktørers nye klimaløfter.

Vi vil gerne eksportere landbrugsteknologi
Og så dog. Man vil gerne tage æren, når teknologier, der er udviklet i Danmark, kan hjælpe andre lande med at nedsætte deres udledning fra produktionen af eksempelvis landbrugsdyr.

Samme besynderlige fokus kunne man i øvrigt også opleve under Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann Jensens besøg i Argentina tidligere på foråret. Argentina er netop åstedet for størstedelen af vores importerede soja og dermed også den skovrydning, vi forårsager med denne import.

Ikke desto mindre var hverken sojaproduktion, dansk import eller dennes konsekvenser at finde på ministerens program overhovedet. Derimod var der skruet op for et charmeoffensiv med henblik på at udvide dansk eksport af teknologier og metoder til kødproduktion.

Klima-ansvar kræver soja-ansvar
Hvis det danske landbrug for alvor vil melde sig ind i klimakampen, skal man både mindske importen af soja og sikre at den soja, der fortsat importeres, ikke har ført til skovrydning. Så længe landbruget ikke tager hånd om denne betydelige del af sin klimabelastning, kan ingen af de aktører, der bruger den importerede soja, med rette kalde sig ‘klimaneutrale’.

Mener du også, at landbrugsindustrien skal tage ansvar for hele deres produktion inklusiv forsyningskæden, så støt vores kampagne og vær med til at lægge pres på landbrugsindustrien med din underskrift her.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Skovrydning i Latinamerika er et stort problem for klimaet. Det sker blandt andet som direkte konsekvens af dansk sojaimport.

​Sojaproduktion har et stort klimaaftryk

Soja dyrkes i store monokulturer i Sydamerika. 70% af alt soja bruges til foder til produktionsdyr Produktionen af kød er skyld i drivhusgas-udledninger. Det skyldes de enorme landarealer, der skal bruges til at producere den foder, som dyrene skal spise. ​I Danmark importerer vi store mængder soja primært fra Sydamerika. Det er et problem for skov og klima, som dansk landbrug har et ansvar for

Chacoen er meget rig på dyre- og planteliv. Når den bliver ryddet går det hårdt udover biodiversiteten.

​Sojadyrkning truer biodiversiteten i Argentina

Sojamarker breder sig hastigt og forårsager skovrydning i Argentina, Paraguay og Brasilien. Mere end en million kvadratkilometer land er inddraget til at dyrke soja, et område mere end 23 gange så stort som Danmark. Det har fatale konsekvenser for tusinder af unikke dyrearter i områder som Amazonas, Cerradoen og Chacoen.

Candida Benitez blev tvunget til at flytte fra sin jord, efter store virksomheder fældede skoven. Hun bor og arbejder nu på en losseplads. Foto; Jim Wickens, Ecostorm via Mighty Earth

​Soja fordriver og forgifter lokale folk

Rydning af chacoskoven fratager oprindelige folk deres jagtmarker, mens store monokulturelle sojalandbrug optager deres jord og forhindrer dem i at have eksistenslandbrug. De folk der formår at blive boende bliver eksponeret for giftige sprøjtemidler og oplever alvorlige konsekvenser på deres helbred.

Den danske sojaimport stammer primært fra Sydamerika, hvor den har været med til at bidrage til skovrydning og overtrædelse af oprindelige folks rettigheder. Foto: Mighty Earth.

Kødets klimaaftryk sættes udenfor landets grænser

I Danmark arbejder vi hårdt på at effektivisere vores kødproduktion. Dog er effektivisering af produktionen herhjemme er ikke nok. Kødets klimaaftryk kommer i høj grad fra foder til produktionsdyr, ikke mindst soja. Langt det meste af den danske soja er importeret fra Sydamerika, hvor det er med til at drive skovrydningen.

Brasilianske landmænd vil ophæve soja moratorium, som stopper handlen af sojabønner produceret i dele af Amazonas regnskoven, som er blevet ryddet efter 2008.

Brasilianske landmænd presser på for at ophæve soja moratorium

Brasilianske landmænd har startet en kampagne for at afskaffe soja moratorium. Foreningen bag kampagnen mener, at det begrænser brasilianske landmænd og deres soja landbrug. Men at ophæve dette initiativ vil have store konsekvenser for skovrydningen i Amazonas regnskoven, forklarer Gry Bossen.

Røg stiger op fra et skovområde i Argentinas Chaco, der brændes af for at give plads til en ny sojaplantage. Foto: Mighty Earth

Soja-gigant bag store skovødelæggelser blokerer for bedre beskyttelse af tropisk skov

Sidste år afslørede Verdens Skove, at den amerikanske soja-gigant Cargill, der blandt andet leverer soja til den danske landbrugsindustri, driver skovødelæggelser i Sydamerika. Cargill har lovet at tage ansvar, men nu viser ny rapport, at virksomheden både har undladt at forbedre sin egen praksis og endda aktivt modarbejder tiltag for bedre beskyttelse af tropiske skove i Brasilien.

​Dansk landbrugsindustri importerer årligt 1,7 mio soja til foder til dyreproduktionen, som desværre ofte har forårsaget afskovning og overtrædelse af oprindelige folks rettigheder i Sydamerika. Foto: Mighty Earth

FEFAC er ikke en garanti for bæredygtig sojaimport

Dansk landbrugsindustri importerer årligt 1,7 mio soja. Denne soja har ofte forårsaget afskovning og overtrædelse af oprindelige folks rettigheder. Derfor er landbrugsindustrien nødt til at tage ansvar for, at den soja de importerer er produceret under ordentlige forhold. FEFAC ikke en garanti for at sojaen ikke har forårsaget afskovning eller overtrædelse af oprindelige folks rettigheder.

Politiske reaktioner på Verdens Skoves rapport om skovrydning, som følge af sojadyrkning til svinefoder får stærke politiske reaktioner. Foto: Jim Wickens, Ecostorm via Mighty Earth

​Alternativet og Socialdemokratiet kræver redegørelse fra ministeren om soja

​Dagbladet Information skriver i dag fredag den 5. oktober at trods politiske løfter om det modsatte afslører en ny rapport, som Information skrev om i tirsdags, en direkte forbindelse til den danske landbrugsindustris import af soja. Det får nu Alternativet og Socialdemokratiet til at kræve handling. LA mener ikke at det er danske virksomheders ansvar. Verdens Skove er dybt uenig heri.

Regnskoven brændes og ryddes i en rasende fart, så blandt andet det danske landbrug kan fodre dyr med soja. Foto: Jim Wickens, Ecostorm via Mighty Earth

Importeret soja er skyld i store udledninger fra fældet tropisk skov

En ny rapport fra Københavns universitet har sat nye streger under udledningen af drivhusgasser i forbindelse med Danmarks import af soja og palmeolie. Ifølge rapporten udleder den danske sojaimport 6,177 mio ton CO2 Det er yderligere 60% oven i dansk landbrugs nationale udledning.

Det er især soja, som her i Brasiliens regnskov, der leder til den høje udeledning, da de tropiske skove ryddes for at gøre plads til sojaen. Foto: Shutterstock

Importeret soja og palmeolie udleder syv millioner tons CO2 årligt

Den soja og palmeolie, som Danmark importerer fra udlandet, udleder godt syv millioner tons CO2 hvert eneste år. Det viser en ny rapport fra Københavns Universitet. Udledningen kommer hovedsageligt fra skovrydning, og en reduktion kræver indsatser på flere områder.

Danish Crowns efterspørgsel er med til at drive den brasilianske afskovningen for at få konstant mere plads til soja.

Sojaens rejse: Fra skovrydning til Danish Crowns hotdogs og flæskesteg

En ny rapport som Verdens Skove har udført i samarbejde med miljøorganisationerne Regnskogfondet i Norge og Mighty Earth i USA har sporet soja fra områder med skovbrande i Brasilien til Danish Crowns produkter i Danmark. Den danske kødproducent, Danish Crown, har ikke styr på, hvor sojaen i forsyningskæden kommer fra, og virksomhedens kødproduktion er med til at drive skovrydning.

I ferskvandssøen Lago de Xochimilco, som ligger syd for Mexico City, anvender man stadig i dag chinampaer til dyrkning af majs og flere andre afgrøder

Jordbrug i den Nye Verden - lidt om samdyrkning

Før europæernes ankomst til den Nye Verden blev jordbrug her dyrket på en ganske anden vis, end vi ellers kender det. Dyrkningsmetoder, hvor flere forskellige afgrøder blev dyrket side om side, var normen.