Kødets klimaaftryk sættes udenfor landets grænser

I Danmark arbejder vi hårdt på at effektivisere vores kødproduktion. Dog er effektivisering af produktionen herhjemme er ikke nok. Kødets klimaaftryk kommer i høj grad fra foder til produktionsdyr, ikke mindst soja. Langt det meste af den danske soja er importeret fra Sydamerika, hvor det er med til at drive skovrydningen.

Af Pernille Meier

Danmark importerer hvert år omkring 1,7 millioner ton soja, som primært bruges til foder til landbrugets produktionsdyr. 96 procent af denne import består af sojakager, som anvendes til dyrefoder. Siden 98 procent af alle sojakager på verdensplan bruges til dyrefoder, må det forventes, at den dansk importerede soja primært bruges til foderblandinger til kødproduktion. Den danske sojaimport stammer primært fra Sydamerika, hvor den har været med til at bidrage til skovrydning og overtrædelse af oprindelige folks rettigheder. I perioden 1990 til 2005 var kvægdrift ansvarlig for cirka 71 procent af afskovning i Sydamerika. Siden sojaproduktionen foregår på områder, der tidligere har været anvendt til kvægdrift, og dermed skubber kvægdriften længere ind i skoven, er soja således også med til at forårsage afskovning. Gry Bossen, politisk koordinator hos Verdens Skove, pointerer, at dette er problematisk, da den danske kødproduktion, med sin efterspørgsel på sydamerikansk soja, bidrager til afskovning.

Der er skovrydning i vores produkter

I Danmark importeres sojaen primært af to importører, DLG og Danish Agro. Begge producerer foder, som de sælger til landmænd, der især fodrer grise og fjerkræ med sojaen. Disse sælger deres dyr til kødproducerende virksomheder, som herefter sælger færdige produkter til detailhandelen. Der er intet krav til de danske importører eller foderproducenter om opgive, hvor de får deres soja fra. Dermed er det ikke muligt at vide, hvilke eksportører de aftager sojaen fra, og hvor sojaen er produceret. De danske importører, de danske landmænd og den danske detailhandel kan derfor ikke se sig fri fra at producere og sælge produkter, der har været med til at forårsage afskovning, forklarer Gry Bossen.

Det danske landbrugs klimaaftryk

Det danske landbrugs klimaaftryk udgør op mod 27 procent af Danmarks samlede udledning. Dette tal indeholder også udledningen fra importeret foder. Danmarks udledning af drivhusgasser fra produktionen af kød er højere end gennemsnittet i EU, blandt andet på grund af store udledninger fra importen af soja. Det danske landbrug har sat ind på klimaaftryk, ved at effektivisere alle led i produktionen i Danmark, således at udledningen fra landbrugsproduktionen bliver mindre. Gry Bossen pointerer at effektivisering af kødproduktionen ikke er nok. “Der udelades det store billede, nemlig importen af soja, og dermed udelades det kæmpe klimaaftryk, som sojaproduktionen efterlader i Sydamerika,” siger hun.

Hvis ikke importørerne selv sikrer at deres soja ikke har forårsaget afskovning eller krænket menneskerettigheder, så er der ingen garanti for, at der ikke er importeret problematisk soja. Og så længe dette ikke kan garanteres, så kan kødproduktionen ikke blive klimavenlig. “Vi kan se, at vi i Danmark får langt det meste af vores soja fra Argentina, hvor skovrydning er et kæmpe problem, fordi man omlægger store områder til sojaproduktion,” forklarer Gry Bossen og fortsætter: “Før importører stiller krav til den soja, de importerer, vil køds klimaaftryk fortsat være højt på grund af sojaproduktionen”.

Bæredygtig soja gennem certificeringsordninger

I 2017 havde Danmark en import af soja-bønner, -skrå og -olie på 1.556 millioner tons. Heraf er en lille del certificerede, hovedsageligt på grund af RTRS kreditter. Disse kan købes af virksomheder, hvor én kredit svarer til et ton certificeret soja. “At købe certificeret soja er et godt første skridt på vejen. Men det er ikke helt nok til at sikre afskovningsfri soja. Desuden er et problem med RTRS kreditter, at de ikke følger den konkrete soja, der importeres, og du ved derfor stadig ikke, hvor den soja, du importerer, kommer fra,” fortæller Gry Bossen og forklarer, at RTRS-certificeringen ikke sikrer 100 procent mod afskovning og krænkelse af oprindelige folks rettigheder. “Derfor er det vigtigt at virksomhederne selv stiller krav til importen af soja og har tjek på, hvor deres soja kommer fra. Uden denne kontrol kan du ikke være sikker på, at den importerede soja ikke har forårsaget afskovning. Og så vil foderet fortsat være skyld i en stor del af kødproduktionens klimaaftryk,” siger Gry Bossen afslutningsvis.

Læs mere om Verdens Skoves sojakampagne og hjælp os med at stille krav til, at den danske landbrugsindustri ikke importerer problematisk soja, som er skyld i fældningen af tropiske skove og overtrædelser af oprindelige folks rettigheder - skriv under her.