​Sojaproduktion har et stort klimaaftryk

Soja dyrkes ofte i store monokulturer i Sydamerika, hvor det har forårsaget skovrydning og haft fatale konsekvenser for lokalbefolkningen. 70% af alt soja bruges til foder til produktionsdyr verden over. Produktionen af kød er skyld i store drivhusgas-udledninger. Det skyldes blandt andet de enorme landarealer, der skal bruges til at producere den foder, som dyrene skal spise. I Danmark importerer vi store mængder soja primært fra Sydamerika, til at fodre dyrene med, hvorfor de danske dyr altså har optaget jord i både Danmark og i Sydamerika.

Af Nikolai Lang 

Soja udgør en del af kødets klimaaftryk, da det ofte dyrkes i store monokulturer i Sydamerika, hvor det har forårsaget skovrydning og dermed drivhusgasudledning. I Danmark importerer vi store mængder soja primært fra Sydamerika, til at fodre dyrene med, hvorfor de danske dyr altså har optaget jord i både Danmark og i Sydamerika. Det bidrager væsentligt til kødets klimaaftryk.

Produktionsdyr spiser store mængder foder

En af de primære årsager til at kød har et højt klimaaftryk er fordi produktionsdyrene indtager en hel del foder. Faktisk indtager dyrene meget mere foder end den kød der kommer ud af produktionen. Dyrene indtager følgende mængder foder per kg produceret kød;

7 kg planteafgrøde til 1 kg oksekød

4 kg planteafgrøde til 1 kg svinekød

2 kg planteafgrøde til 1 kg fjerkræ

2,6 kg planteafgrøde til 1 kg æg

“Det vil derfor faktisk være mere effektivt, hvis vi mennesker indtager vores proteiner direkte fra planteproteiner istedet for via kød.” forklarer Gry Bossen og fortsætter “For jo flere planter der skal til at mætte dyrene, jo større areal skal der bruges til at dyrke dem og jo mere belaster vi klodens ressourcer.”

Kød har et stort klimaaftryk

Produktionsdyr bliver fodret med mange forskellige afgrøder. Nogle er mere effektivt dyrket og dermed mindre klimabelastende end andre. Nogle af afgrøderne, som fx soja, har forårsaget afskovning i produktionen og har derfor et højt CO2 aftryk med i bagagen.

Men der er også andre ting i produktionen der spiller ind på kødets klimaaftryk. Fx udleder produktionen af oksekød og mejeriprodukter, markant flere drivhusgasser end andre animalske produkter, dels fordi kvæget udleder mere metan, hvis drivhusgaseffekt er 23 gange større end CO2, og dels fordi kvæget lever længere og kræver et større areal til foderproduktionen (jvf fodermængden ovenfor.)

Concito har regnet på hvor meget CO2 de forskellige slags kød udleder per kg produkt.

Kødets klimaaftryk kan variere fra ovenstående da det også afhænger af hvordan deres foder er sammensat.

“Det er dog ikke til at se på kødprodukterne hvad dyret er blevet fodret med og det er dermed ikke til at vide om dit oksekød er fodret med soja eller rødkløver,“ Fortæller Gry Bossen.

EUs største svinenation

Danmarker EUs suverænt største svineproducent, når man ser på landets størrelse og indbyggertal. Vi har i Danmark 2,2 svin per indbygger, mens Holland har 0,7 svin per indbygger. Gennemsnittet i Europa er på 0,29 per indbygger.

Med 4500 tons produceret svinekød om dagen er Danmark den 10. største producent i verden. Langt det meste af den producerede svinekød -faktisk 90 procent af det, eksporteres hvert år.

I Danmark er 61 procent af landet dækket af landbrug. 80 procent af dette areal bliver brugt på at producere kød - det vil sige at producere foder til køer, grise og kyllinger.

“Trods dette producerer vi ikke selv foder nok til alle vores produktionsdyr. Derfor importerede vi i Danmark i 2016 1,7 millioner ton soja som primært kommer fra Argentina og Paraguay,” fortæller Gry Bossen.

Den importerede soja har alene i Sydamerika optaget arealer på størrelse med Sjælland og Falster. Den danske produktion af kød optager således enorme landarealer både i Danmark og i udlandet.

“Kødets klimaaftryk rækker altså langt udover det, der udledes i stalden, hvor dyrene lever. For at udregne kødets totale klimaaftryk skal man medregne udledningen fra produktionen af foderet også.” forklarer Gry Bossen.

Dyrefoderet, der optager store arealer både i Danmark og i udlandet, har derfor et massivt aftryk på planeten og på klimaet. Foderets klimaaftryk bliver endnu større når ingredienserne er dyrket på arealer, der tidligere var skov, som så er blevet fældet, for at gøre plads til sojaen.

Dansk Landbrug importerer problematisk sojaDansk Landbrug importerer og bruger hvert år 1,7 tons soja, primært fra sydamerika. Noget af denne soja har forårsaget skovrydning og overtrådt oprindelige folks rettigheder. Netop rydningen af oprindelige skove lægger hårdt pres på klimaet. 10-20% af den globale drivhusgasudledning stammer fra skovrydning. Danmark har underskrevet flere aftaler der forpligter os til ikke at importerer vare der har forårsaget skovrydning. Dansk landbrug bør derfor sikre sig at deres import af soja ikke er skyld i skovrydning i Sydamerika, ligesåvel som det selvfølgelig ikke skal have fatale konsekvenser for de lokale folk.

Trods kvægets høje klimaaftryk, så kommer det største samlede klimaaftryk i dyreproduktionen i Danmark fra vores produktion af svin. Det skyldes, at vi producerer omtrent 32 gange så mange svin som kvæg i Danmark om året. 

Støt Verdens Skove mod regnskovsrydning som følge af sojaproduktion her.