Gå til indhold
Store mængder skov bliver hvert år ryddet i Chaco-området i Sydamerika for at give plads til sojaproduktion. Foto: Mighty Earth
Store mængder skov bliver hvert år ryddet i Chaco-området i Sydamerika for at give plads til sojaproduktion. Foto: Mighty Earth

Nyhed -

EU vil bruge amerikansk soja som vedvarende energi - men det kan føre til mere skovrydning, mener Verdens Skove

EU har godkendt, at soja fra USA må importeres som biobrændstof i omstillingen til vedvarende energi. Men det er langt fra en bæredygtig strategi, mener Verdens Skove. For skal europæiske biler til at køre på amerikansk soja, må der dyrkes mere soja til dyrefoder i andre lande - og det vil koste skov.

Af Anne Liv Eberlein

EU har i januar indgået en aftale med USA om at øge handlen med visse produkter, herunder soja fra USA til EU.

Handelen mellem USA og EU er mere end fordoblet i 2018 alene, så soja fra USA nu udgør 75 procent af den europæiske sojaimport. Det forventes, at handelen vil stige endnu mere.

Den nye aftale er indgået, fordi EU landene ønsker at bruge endnu mere sojaolie i biobrændsel for at opfylde deres mål for omstilling til vedvarende energi.

For at EU kan indregne sojaen som en vedvarende energikilde, skal den leve op til kriterierne i EU’s nye direktiv for vedvarende energi. Det er nu besluttet, at sojaen fra USA lever op til disse kriterier og dermed kan bruges i den europæiske biobrændsel.

Soja lægger pres på skovene

Men det gør ikke den amerikanske soja til en bæredygtig energikilde, lyder det fra Gry Bossen, politisk koordinator i Verdens Skove.

“Det er en bekymrende udmelding,” fastslår hun og fortsætter: “Det er det dels fordi det er helt uforsvarligt at bruge fødevarer i produktionen af brændstof. Det lægger et unødigt pres på den globale fødevaresikkerhed. Derudover så frygter vi, at produktionen af soja til biobrændsel i USA vil skubbe produktionen af soja til dyrefoder ud til andre lande, hvor dette vil lægge pres på regnskoven.”

Produktion af soja til dyrefoder er vokset eksplosivt i de sidste få årtier og beslaglægger allerede store områder især i Latinamerika. I Argentina, Brasilien og Paraguay fylder sojadyrkning 56 millioner hektar, et område på størrelse med Frankrig, og hvert år udvides produktionen til nye områder.Denne udvikling har været en af de største årsager til skovrydning i Latinamerika, og lægger fortsat stort pres på tropiske skove, forklarer Gry Bossen:

“Store områder af regnskov i Amazonas og savanne-skov i Cerrado- og Chaco-områderne er ødelagt for at give plads til sojaplantager,” fortæller hun.

Det handler om plads

“Det hele handler om, hvor meget plads vi bruger til at producere vores fødevarer. Soja bruges især til dyrefoder for at tilfredsstille verdens store kødforbrug, men det ville optage meget mindre plads, hvis vi i højere grad spiste afgrøderne frem for dyr, som vi fodrer med afgrøderne. Vi fylder simpelthen meget mere end vi behøver, og den plads tager vi fra den vilde natur, der er tilbage,” forklarer Gry Bossen.

“Når vi så oven i købet skal til at bruge store mængder af afgrøder som brændsel, er det klart, at der bliver brug for endnu mere plads samlet set. Det vil i sidste ende gå ud over skovene, viser de sidste årtiers erfaring desværre,” fastslår hun.

Gry Bossen understreger desuden, at USA ikke producerer særligt meget certificeret soja.

Verdens Skove mener, at EU landene skal gøre deres forbrug mere bæredygtigt for at forhindre mere skovrydning i troperne:

“Vi bliver nødt til at mindske det store pres på de tropiske skove, som kommer fra sojaproduktion. Det betyder, at soja ikke skal bruges som energikilde, og at vi skal nedsætte kødforbruget, så vi bedre udnytter den plads, vi bruger til fødevareproduktion. Og endelig så skal den soja, vi bruger, som det mindste være certificeret,” slutter hun.

Læs mere om sojaproduktionens konsekvenser for skovene her.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

 Skovrydning i Argentina på grund af sojamarker. Foto: Jim Wickens, Ecostorm via Mighty Earth

​Ny rapport: Dansk kød rydder skove i Sydamerika

En ny rapport fra Verdens Skove viser, at dansk produceret kød forårsager skovfældning i Sydamerika, med overtrædelser af oprindelige folk rettigheder til følge. Lige nu bliver store områder med tropisk skov ryddet i Sydamerika, for at gøre plads til en stadigt stigende produktion af soja, Sojaen bruges til foder til blandt andet danske slagtedyr.

Skovrydning i Latinamerika er et stort problem for klimaet. Det sker blandt andet som direkte konsekvens af dansk sojaimport.

​Sojaproduktion har et stort klimaaftryk

Soja dyrkes i store monokulturer i Sydamerika. 70% af alt soja bruges til foder til produktionsdyr Produktionen af kød er skyld i drivhusgas-udledninger. Det skyldes de enorme landarealer, der skal bruges til at producere den foder, som dyrene skal spise. ​I Danmark importerer vi store mængder soja primært fra Sydamerika. Det er et problem for skov og klima, som dansk landbrug har et ansvar for

Soja har store konsekvenser for naturen og mennesker i Sydamerika. Foto: Jim Wickens Ecostorm via Mighty Earth

​Opråb fra Amsterdampartnerskabet til EU: Stop skovrydningen

Jakob Ellemann-Jensen har på vegne af Amsterdampartnerskabet sendt et brev til EU kommissionen, hvor han opfordrer til at fremlægge en handlingsplan for at stoppe afskovningen forårsaget af EUs import fra andre lande. Verdens Skove roser Jakob Ellemann-Jensen for at tage formandsskabet for Amsterdam Partnerskabet alvorligt og løfte bekymringen om sojaens konsekvenser til EU.

Regnskoven brændes og ryddes i en rasende fart, så blandt andet det danske landbrug kan fodre dyr med soja. Foto: Jim Wickens, Ecostorm via Mighty Earth

Importeret soja er skyld i store udledninger fra fældet tropisk skov

En ny rapport fra Københavns universitet har sat nye streger under udledningen af drivhusgasser i forbindelse med Danmarks import af soja og palmeolie. Ifølge rapporten udleder den danske sojaimport 6,177 mio ton CO2 Det er yderligere 60% oven i dansk landbrugs nationale udledning.

Det er især soja, som her i Brasiliens regnskov, der leder til den høje udeledning, da de tropiske skove ryddes for at gøre plads til sojaen. Foto: Shutterstock

Importeret soja og palmeolie udleder syv millioner tons CO2 årligt

Den soja og palmeolie, som Danmark importerer fra udlandet, udleder godt syv millioner tons CO2 hvert eneste år. Det viser en ny rapport fra Københavns Universitet. Udledningen kommer hovedsageligt fra skovrydning, og en reduktion kræver indsatser på flere områder.

Danish Crowns efterspørgsel er med til at drive den brasilianske afskovningen for at få konstant mere plads til soja.

Sojaens rejse: Fra skovrydning til Danish Crowns hotdogs og flæskesteg

En ny rapport som Verdens Skove har udført i samarbejde med miljøorganisationerne Regnskogfondet i Norge og Mighty Earth i USA har sporet soja fra områder med skovbrande i Brasilien til Danish Crowns produkter i Danmark. Den danske kødproducent, Danish Crown, har ikke styr på, hvor sojaen i forsyningskæden kommer fra, og virksomhedens kødproduktion er med til at drive skovrydning.