​Soja fordriver og forgifter lokale folk

Dansk landbrug importerer store mængder soja fra Sydamerika, hvor skovene ryddes til fordel for sojaplantagerne. Rydning af chacoskoven fratager oprindelige folk deres jagtmarker, mens store monokulturelle sojalandbrug optager deres jord og forhindrer dem i at have eksistenslandbrug. De mister deres fødegrundlag og er ofte nødt til at flytte fra deres jord. De folk, der formår at blive boende, bliver eksponeret for giftige sprøjtemidler og oplever alvorlige konsekvenser på deres helbred.

Af Gry Bossen 

Sojabønder indtager lokale folks jord

Dansk landbrug importerer store mængder soja fra Sydamerika, der rydder Gran Chaco skovene. Gran Chacos skove er hjem for mange oprindelige folk, som stadig er jæger-samlere. De er afhængige af Chacoskovene for at overleve. Når skovene bliver fældet for at oprette kæmpe sojaplantager, så forsvinder de oprindelige og lokale folks jagtmarker og mulighed for at finde føde i skoven. Ligeledes efterlader de store monokulturer sjældent plads til små subsistenslandbrug til de lokale, der derfor mister deres mulighed for at brødføde dem selv. Sojaproducenterne har ikke altid ret til at bruge den jord de planter på og overtræder de lokale folks rettigheder når de indtager jorden. Uden fødegrundlag og ordentlig kompensation for deres mistede jord, må mange flytte fra deres jord, for at søge at brødføde sig selv andre steder.

Hjælp os med at lægge pres på landbrugsindustrien her

Candida Benitez bor nu på en losseplads

Candida Benitez boede tidligere med sin stamme Arroyo Guazu i Alto Parana regionen i Paraguay. Men efter at sojalandmænd fældede skoven og oprettede store ensartede plantager, var der ikke længere nogle dyr at jage, frugt at indsamle eller træ til at bygge huse af. Den eneste måde de oprindelige folk kunne overleve på var ved at leje deres jord ud til landmændene. Men Candida, som er enlig mor, har aldrig modtaget nogle penge for hendes jord og havde derfor ingen indtægt. Candida var derfor tvunget til at forlade sit samfund. Hun fandt et job på en losseplads og bor nu på losepladsen. Siden da er 10 andre familier fra hendes samfund fulgt efter hende. Alle lever de nu under kummerlige forhold på lossepladsen. De savner deres hjem og ville ønske de kunne vende hjem til deres land. Men på grund af sojaplantagerne er dette ikke muligt. 

Sojaplantager bruger store mængder glyfosat

De fleste sojalandbrug på afskovede områder bruger i høj grad ukrudtsmidlet Glyfosat (markedsført af Monsanto ligesom Roundup). Glyfosat er et meget omdiskuteret sprøjtemiddel, som EU, efter megen debat, har besluttet at forny licensen på i yderligere 5 år. Samtidig har Frankrigs regering, på baggrund af sine egne undersøgelser, erklæret, at de vil bandlyse glyfosat så snart et alternativ er fundet og senest inden 3 år, mens Danmark har forbudt sprøjtning med glyfosat efter første spirring af afgrøderne. Verdensbanken rapporterer, at brugen af landbrugskemikalier er steget med 1000 procent i de sidste 20 år i Argentina som resultat af et skift til genetisk modificeret soja, der er resistent over for glyfosat og dermed tillader mere sprøjtning.

Sojaplantagerne påvirker lokale folks helbred

Soja industriens destruktive færd går altså ikke kun ud over miljøet, men har også enorme menneskelige implikationer. De store monokulturer har negative konsekvenser for vandmiljøet og for de lokale folks sundhed og deres muligheder for at blive og opretholde et liv på deres jorde. De steder hvor de lokale folk formår at opretholde et livsgrundlag og dermed bliver boende som naboer til sojaplantagerne har det derimod ofte store konsekvenser for deres helbred.

Lokale landsbyer fortæller hvordan de fly der sprøjter sojamarkerne også flyver over deres landsbyer og sprøjter dem. De oplever at de og deres familier bliver syge og at deres husdyr dør, som følge af oversprøjtningen. Generelt ser man lige nu at flere babyer fødes med defekter, mens antallet af kræftramte stiger. Gennemsnitligt skyldes 19 procent af alle dødsfald i Argentina kræft, mens det i sojaproduktionsområderne er mere end 30 procent, hvilket leder til bekymring om, hvordan udbredt pesticid- og kemikaliebrug i blandt andet Chacoen påvirker menneskers helbred.

Oversprøjtet mens hun var gravid

Silvia Achaval fortæller hvordan de fly der sprøjter markerne ved siden af hendes hus, ofte flyver over deres hus mens de sprøjter. Det gjorde de også mens hun var gravid. Hendes datter er født med alvorlige defekter, som lægerne mener var på grund af forgiftningen af Silvia som gravid. " intet var hvor det skulle være," fortæller Silvia og fortsætter; "de (lægerne) var nødt til at flytte hendes hjerte og lunger". Silvia er heldig at datteren Camila overlevede og lever den dag idag. Og Camila er ikke alene fortæller Silvia; "Der er flere og flere børn med mange problemer. Børn uden hænder og ben som ikke siger noget." Silvia og hendes naboer vil meget gerne stoppe forureningen og efter flere protester flyver sprøjteflyverne holdt op med at flyve hen over deres huse. 

 Camila blev født med alvorlige helbredsproblemer som følge af pesticidsprøjtning over moderens hjem da hun var gravid. Foto: Jim Wickens, Ecostorm via Mighty Earth.

Skriv under og læg pres på landbrugsindustrien

Det er i Verdens Skoves nye rapport påvist at soja dyrket i områder hvor lokale folk er blevet udsat for ovenstående, kommer til Danmark. Det er en af flere grunde til, at landbrugsindustrien bør tage ansvar for, at den soja, de importerer, ikke er dyrket på ulovligt indtaget jord eller har krænket oprindelig og lokale folks rettigheder. Derfor kører Verdens Skove lige nu en kampagne, som sætter fokus på landbrugsindustriens rolle i importen af den problematiske soja. Via kampagnen vil Verdens Skove kræve, at landbrugsindustrien tager større ansvar for, at den soja, de importerer, ikke har overtrådt lokales rettigheder og forårsaget skade på deres helbred. Du kan hjælpe os med at lægge pres på landbrugsindustrien ved at skrive under på vores kampagne og dermed bede landbrugsindustrien om at leve op til deres ansvar.

Støt Verdens Skoves soja kampagne her