Kvægbaroner driver rovdrift på regnskoven i Nicaragua

Naturreservatet Indio Maíz i Nicaragua er blevet invaderet af kvægbaroner, som rydder regnskov og anlægger græsningsarealer til deres kvæg. Udviklingen drives blandt andet af efterspørgslen på oksekød i USA, som er steget under COVID-19, da den amerikanske produktion er mindsket under pandemien.

Af Aslak Vaag Olesen

I den sydøstlige del af Nicaragua ligger det knap 2.600 kvadratkilometer store naturreservat Indio Maíz, som er hjemsted for et enestående plante- og dyreliv, samt for de to oprindelige folk, ramaerne og kreolerne. Det er et af de største, bevarede regnskovsområder i Centralamerika. Kvægavl er er strengt forbudt inden for reservatets grænser. Men disse regler håndhæves stort set ikke af den nicaraguanske stat, og de lokale myndigheder i området har ikke midlerne til at forhindre, at udefrakommende nybyggere og kvægavlere trænger ind i reservatet.

Som følge heraf ser man hvert år, at stadig flere kvægbaroner rydder skoven og anlægger farme i bufferzonerne, og endda inde i selve reservatet. Det er ligeledes blevet dokumenteret, hvordan andre grupper af folk ulovligt trænger ind i reservatet, eksempelvis guldgravere. De ulovlige kvægavlere udgør dog den gruppe, som rydder og brænder mest skov, og de ofte er magtfulde folk med forbindelser og penge til at investere i deres forehavende. De overtager ofte store områder, og mange går ikke af vejen for at bruge vold til at erobre områderne. Jens Noe Hansen, teknisk rådgiver hos Verdens Skove siger:

“Vi har kontakt med flere organisationer i området, og de har vores fulde opbakning i dette vigtige arbejde med at hjælpe de oprindelige folk og bevare skovene. Skal Indio Maíz fortsat være et unikt, beskyttet område, er det helt afgørende, at de oprindelige folk med lokale myndigheder og miljøorganisationer i ryggen gentager kontrollen med deres territorium og sætter retningen for, hvordan det skal forvaltes i fremtiden. I denne sammenhæng er det vigtigt at dokumentere ulovlighederne og sætte dem på den politiske dagsorden i hjemlandet og udenfor.”

Det lokale medie, Onda Local og Mongabay har beskrevet hvordan en enkelt magtfuld kvægbaron eksempelvis gør krav på et område på 1.400 hektar inde midt i Indio Maíz, og han har allerede fået fældet 244 hektar skov her, som er blevet udlagt til kvægavl.

Denne kvægbaron hævder at have “købt” jorden, selvom det er uklart, hvem sælgeren skulle være, da området kollektivt tilhører de oprindelige folk. Der foregår således en lyssky handel med jord, hvor nogle få lokale personer tjener penge på at købe og sælge jord i henhold til tvivlsomme juridiske kontrakter.

Udpint jord udenfor skovene

Udover at være interesserede i mere jord, er kvægavlerne især interesserede i mere frugtbar jord. En kvægavler, som Onda Local og Mongabay har talt med hævder, at jordene uden for Indio Maíz ikke er tilstrækkeligt frugtbare til at producere ordentlig føde for kvæget. Ifølge kvægavleren står det bedre til indenfor reservatets grænser, da der er mere regn. Kvægavleren påstår, at man kan opfede en kalv på 200 kilo til at veje det dobbelte på bare tre måneder, når de får lov at spise dette græs. Det er efter alt at dømme fordi, at jorden uden for Indio Maiz, der tidligere også har været dækket af regnskov, nu er udpint af bønderne. Tropisk jord kan ikke udnyttes i samme grad som den subtropiske og tempererede muld uden konsekvenser. Mange bønder bruger eksempelvis ikke rotationsgræsning og andre metoder, der kan gøre produktionen mere effektiv, vedvarende og mindre pladskrævende. Enten fordi de ikke kender til dem eller fordi de simpelthen ser det som billigere og lettere at fælde “gratis” regnskov for at få ny, frodige græsgange, som igen bliver ødelagt efter nogle år. Så de må rykke videre ind i skoven, som bliver en smallere og smallere stribe ud mod det Caribiske Hav. Samtidig betyder rovdriften, at når skovene forsvinder, så falder der ikke ret megen regn i de træløse landskaber. Kombineret med et for højt og konstant græsningstryk, bliver et område derfor mindre produktivt over relativt kort tid.

Amerikansk efterspørgsel øger ødelæggelsen af Indio Maíz

NGO’er har dokumenteret, hvordan oksekødet fra Indio Maíz afsættes uden for naturreservatet via et netværk af slagterier. Oakland Institute i Oakland, Californien, dokumenterer hvorledes oksekød, der er produceret ulovligt i beskyttede naturområder i Nicaragua, finder vej til hylderne i flere store supermarkedskæder i USA. Dette skyldes blandt andet, at amerikanske oksekødsleverandører nu ikke længere er forpligtede til at oplyse, hvor deres kød kommer fra. Det sker som følge af en svækkelse af de i forvejen dårlige forbrugerrettigheder i USA, som blev gennemført for fire år siden. Okser, der importeres i hel tilstand fra Nicaragua til USA, kan nu efter udskæring videresælges til de amerikanske forbrugere med angivelse af, at kødet er produceret i USA. Det amerikanske forbrug af oksekød er altså med til at øge omfanget af den ulovlige produktion af oksekød, krænkelser af oprindelige folks rettigheder og ødelæggelsen af beskyttet regnskov i Nicaragua. Det sker mens at de amerikanske forbrugere ikke kan fravælge det, da de ikke kan se, hvor kødet kommer fra.

Lokale kæmper imod

De oprindelige folk med støtte fra Verdens Skove og de lokale myndigheder i form af kommuner og miljøorganisationer står stort set alene tilbage med opgaven med at forsvare og beskytte Indio Maíz. Det foregår blandt andet ved patruljering af området, hvor der indsamles dokumentation for ulovlige aktiviteter, som igen danner udgangspunkt for fortalervirksomhed og mediedækning og en lovmæssig strid om at få smidt de ulovligt indtrængende ud.