Gå til indhold
Demonstration i Managua den 18. august 2018. Borgerne protesterede imod fængslingen af hundredevis af borgere under den sociale og politiske krise, der brød ud i landet i april 2018. Foto: Shutterstock
Demonstration i Managua den 18. august 2018. Borgerne protesterede imod fængslingen af hundredevis af borgere under den sociale og politiske krise, der brød ud i landet i april 2018. Foto: Shutterstock

Nyhed -

”Det føles stadig uvirkeligt”: Miljøorganisationer tvangslukket og erklæret for terrorister af Nicaraguas regering

I kølvandet på måneders uroligheder i Nicaragua er flere kritiske civile organisationer i Nicaragua blevet lukket af regeringen. Det er både et problem for civilsamfundet og for regnskoven i landet, da der nu er færre lokale aktører til at forsvare skoven mod ulovlig rydning.

Af Anne Liv Eberlein

”Undertrykkelsen er total. Der er ingen ytringsfrihed. Ingen forsamlingsfrihed.”

Sådan lyder vurderingen af den situation, som Nicaraguas borgere og civilsamfund befinder sig i lige nu - fra én, der i mange år har arbejdet netop i en civil NGO i landet. I december måtte hun lige som tusindvis af andre kritiske borgere, journalister og civile aktører over de sidste mange måneder flygte ud af sit hjemland for at undgå vold. Af samme grund er det nødvendigt for hende at udtale sig anonymt til Verdens Skove – vi har valgt at kalde hende Louisa. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

”Hverdagen virker normal på overfladen nu, men de grupper, der protesterede mest over styret – de unge, bønderne, folk fra civile organisationer – er flygtet eller fængslet,” fortæller hun videre.


Blev kaldt terrorister og mordereLouisa og hendes kolleger sad midt i et møde, da telefonen ringede og de blev advaret om, at deres NGO sammen med en hel række andre netop var blevet lukket af regeringen. Nationalforsamlingen besluttede på illegal vis at annullere deres legale status, konfiskere deres ejendomme og ejendele samt indefryse alle deres midler.

”Vi tændte for TV’et og så at det var rigtigt. De kaldte os terrorister og mordere. Vi var alle i chok. Det er stadig helt uvirkeligt den dag i dag. Det værste var frygten - vi vidste ikke, hvad der ville ske,” husker Louisa.

Tre timer senere stod politiet på organisationens adresse og konfiskerede alle organisationens ejendele og dokumenter. De ansatte gik i skjul hos familie og venner, flere forlod landet. Louisa har ikke været tilbage i sit hjem siden.

”Vi kan ikke risikere at tage forbi kontoret. Der bliver holdt øje med alle vores kontorer og vores hjem,” siger Louisa.

Lukkede organisationer var kritiske

Louisa fortæller, at hendes organisation på intet tidspunkt har udøvet vold, trusler eller opført sig ulovligt på anden vis. Det, de har til fælles med alle de andre lukkede ”terroristiske” organisationer er, at de har kritiseret, klaget over eller protesteret imod præsident Daniel Ortegas regering, der i de seneste år har brudt lovgivningen på flere punkter.

”De ville lukke munden på os,” konstaterer Louisa.

Civilsamfundet har i flere år været under stærkt pres i Nicaragua, men i april 2018 eskalerede spændingerne i landet til massive protester og voldelige gadekampe mellem borgere og politi og paramilitære grupper, der slog hårdt ned på demonstranter. Dødstallet ligger i mellemtiden på over 450 og siden da har præsidentparret Ortegas regime med hård hånd fjernet eller fængslet regeringskritiske røster, lukket for TV/Radio og offentligt internet – og civile organisationer.

Nemmere at rydde skov ulovligt

Situationen er ikke kun tragisk og farlig for den civile befolkning; den er det også for regnskoven i Nicaragua, som Verdens Skove arbejder sammen med lokalbefolkningen om at bevare. Det vurderer Nikolai Lang, der er konstitueret sekretariatschef i Verdens Skove.

”Der kommer mere pres på skovene nu, fordi der er færre til at klage til myndighederne når nybyggere rydder skov ulovligt i de beskyttede områder. Det plejer jo netop at være lokale NGO’er, der gør dette eller hjælper andre med det,” forklarer Nikolai Lang.

Lang understreger, at det er meget vigtigt at internationale organisationer som Verdens Skove holder ved og fortsætter med at støtte skoven og civilsamfundet i Nicaragua på trods af den udfordrende sociale og politiske situation i landet.

”Regnskovene i Nicaragua er blandt de vigtigste i hele Latinamerika. Der har altid været mange konflikter i området. Derfor er det vigtigt, at vi bliver og kæmper for skoven, så længe det er menneskeligt muligt. Vores støtte er lige nu vigtigere nogensinde for den lokalbefolkning og de oprindelige folk, der skal bevare skoven og derfor arbejder vi på at fortsætte støtten. Krisen i Nicaragua varer ikke evigt, og når den er slut, så er det vigtigt, vi er der for at beskytte skoven,” fastslår han.

Louisa er enig: “Det er afgørende at det internationale samfund følger med i hvad der foregår og lægger pres på regeringen,” slutter hun.

Du kan læse mere om Verdens Skoves arbejde i Nicaragua og hvordan du kan støtte det her.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Desværre rummer skoven også mange illegale nybyggere, som ulovligt afbrænder skovarealer med henblik på landbrug.Foto: Onda Local /Mongabay

Et brændpunkt i Nicaragua

En skovbrand i Indio Maíz-reservatet i Nicaragua har ødelagt adskillige tusinder hektar skov. Verdens Skoves Berit Rechnagel reflekterer over hvorfor branden er opstået og hvordan man bedst forhindrer en gentagelse af katastrofen.​ Verdens Skove vil støtte de oprindelige folk i deres territorieforsvar og bæredygtig brug, som kan hjælpe med at forebygge skovbrande.

Indio Maiz set fra luften tæt ved Det Caribiske Hav tæt på Greytown, hvor de fleste af ramakreolerne bor. Foto af Berit Rechnagel

Indio Maíz lider under indtrængere med guldfeber

Bevæbnede guldgravere har invaderet det regnskovsklædte naturreservat, Indio Maíz. Tilstedeværelsen af guldgraverne krænker oprindelige folks ejerskab over jorden, sætter dem i fare samt ødelægger naturen med kemikalier i operationerne.

Penge i kvægavl er skyld i, at Nicaraguas skove ryddes i al hast, nu ekstra drevet af den voksende efterspørgsel fra det amerikanske markede, der har set nedgang i sin egen produktion under COVID-19. Foto af Shutterstock

Kvægbaroner driver rovdrift på regnskoven i Nicaragua

Naturreservatet Indio Maíz i Nicaragua er blevet invaderet af kvægbaroner, som rydder regnskov og anlægger græsningsarealer til deres kvæg. Udviklingen drives blandt andet af efterspørgslen på oksekød i USA, som er steget under COVID-19, da den amerikanske produktion er mindsket under pandemien.