Et brændpunkt i Nicaragua

En skovbrand i Indio Maíz-reservatet i Nicaragua har ødelagt adskillige tusinder hektar skov. Verdens Skoves Berit Rechnagel reflekterer over hvorfor branden er opstået og hvordan man bedst forhindrer en gentagelse af katastrofen. Verdens Skove vil støtte de oprindelige folk i deres territorieforsvar og bæredygtig brug, som kan hjælpe med at forebygge skovbrande.

Af Mick Hart

I det sydøstlige Nicaragua, grænsende til Costa Rica og floden San Juan, ligger det biologiske reservat, Indio Maíz, som dækker 263.980 hektar beskyttet regnskov. Den 3. april 2018 udbrød en skovbrand, som på grund af tørke og vind spredte sig med op til tre kilometer dagligt. Trods den alvorlige situation forholdt de nicaraguanske myndigheder sig bemærkelsesværdigt passivt i adskillige dage, og først efter omfattende protester fra civilbefolkningen blev soldater og materiel

I de efterfølgende dage blev branden bekæmpet af omkring 1.500 aktører, bestående af soldater, civilarbejdere og frivillige, men ilden ophørte først da et større regnvejr udbrød den 12. april. Officielle meldinger anslår at branden har ødelagt omkring 3.500 hektar regnskov, men på baggrund af satellitbilleder fra NASA, vurderer Verdens Skove at arealet kan udgøre mere end 6.700 hektar. Men hvad betyder det?

“6.700 hektar ud af et samlet areal på 263.000 hektar lyder måske ikke umiddelbart af meget,” udtaler Berit Rechnagel, som er programkoordinator for Nicaragua hos Verdens Skove: “Men taget i betragtning af at skovene i Nicaragua i forvejen er truede og forsvinder gradvist, så er et pludseligt tab i denne størrelsesorden ganske enkelt en katastrofe.”

Cirka 70 procent af Indio Maíz reservatet overlapper med de oprindelige folks, Ramaerne og Kriolernes, officielle anerkendte territorium. Her findes seks Rama-landsbyer og tre Kriol-landsbyer. Reservatet rummer også nybyggere, som har indgået aftale med de oprindelige folk om sameksistens i regnskoven, men desværre rummer skoven også mange illegale nybyggere, som ulovligt afbrænder skovarealer med henblik på landbrug. I tørre perioder kan netop dette forårsage voldsomme skovbrande. Lokale eksperter og samarbejdspartnere vurderer at skovbranden sandsynligvis er opstået som følge af illegal nybyggeri.

“Legalt har de oprindelige folk retten til at uddrive de illegale nybyggere, men i praksis har de ikke styrken til at gøre det. Det skal de som udgangspunkt heller ikke have, da myndighederne i Nicaragua har ansvaret for at opretholde den tituleringslov, som anerkender området som de oprindelige folks territorium.” udtaler Berit Rechnagel og drager en parallel til det danske samfund: “Hvis nogen autonomt bosætter sig i et telt i en privat villahave, har grundejeren jo også ret til at få hjælp fra politiet.”

Således er beskyttelsen af regnskovene i Indio Maíz i høj grad også et spørgsmål om politiske prioriteter. De nedbrændte skovarealer kan ikke reddes, men Verdens Skove arbejder fortsat for at værne om den resterende regnskov.

“Vi kan støtter de oprindelige folk i deres territorieforsvar og bæredygtig brug, som kan hjælpe med at forebygge skovbrande,” siger Berit Rechnagel: “Sidst, men ikke mindst, er tituleringsloven endnu ikke fuldt implementeret, så de oprindelige folk står stadig overfor et arbejde med at opfordre den nicaraguanske regering til at håndtere problemet med de illegale bosættere.”