Pressemeddelelse -
Støtte til skoven er vigtigere end nogensinde i uroplagede Nicaragua
Med et regnskovscertifikat støtter du lokale familier og oprindelige folk i Nicaragua i at bevare deres regnskov. Det er en indsats, der virker; men støtten er blevet vigtigere end nogensinde under de uroligheder, der for tiden plager landet.
Af Anne Liv Eberlein
Den 3. april 2018 opstod der en skovbrand i det biologiske reservat Indio Maiz i det sydlige Nicaragua.
Selvom lokalbefolkningen blev ved med at prøve at få myndighederne til at gribe ind, ignorerede de situationen og nægtede endda pressefolk og NGO’er adgang til området. Det endte med at være regnen, der slukkede branden ti dage senere; men ikke før der var brændt et område på størrelse med København af.
På sin vis var det denne skovbrand i Indio Maiz, der blev gnisten, som siden satte ild til hele Nicaragua. Det fortæller Berit Rechnagel, der er rådgiver og landekoordinator for Nicaragua i Verdens Skove.
Skovbrand blev startskuddet for studenterbevægelse
Hun forklarer, at en bevægelse af unge studerende i hovedstaden Managua gik på gaden i starten af april for at protestere mod myndighedernes håndtering af sagen med skovbranden. ”Det var sådan, studenterbevægelsen først blev organiseret, og kort tid efter startede demonstrationer mod pensionsreformen,” fortæller Berit Rechnagel.
Den 19. april gik studerende i Managua nemlig igen på gaden for at protestere, denne gang mod planlagte sociale reformer. Studenterne blev mødt af politi og regeringsvenlige paramilitære grupper, der slår hårdt ned på demonstranter og et dødstal, der ifølge menneskerettighedsorganisationer er nået op over 450.
Internationale observatører som Amnesty international har udtrykt stor bekymring over volden mod civilbefolkningen. Det offentlige internet er lukket, veje er spærret og internationale reportere for bl.a. The Guardian og Washington Post er blevet smidt ud af landet. Befolkningen kræver præsident Daniel Ortegas afgang.
Uroligheder lægger ekstra pres på skoven
Det er en forfærdelig situation, der er tragisk for hele landet, men også for skoven, mener Berit Rechnagel:
“Nicaragua er lige nu på randen af borgerkrig. Den er ikke brudt helt ud endnu, men presset er stort mellem regeringen, civilsamfundet og det internationale samfund. I mellemtiden fældes skoven og retssamfundet er gået i stå.”
Siden 2012 går pengene fra Verdens Skoves kendte regnskovscertifikater til at bevare regnskoven netop i det biologiske reservat Indio Maiz sammen med de lokale folk, der lever i og omkring skoven.
Regnskoven i Indio Maiz er unik. Den er levested for en utrolig mangfoldighed af dyr og planter, herunder 277 træarter, 158 forskellige fuglearter, 60 arter af pattedyr – herunder Amerikas eneste store kat, jaguaren - og et væld af krybdyr, padder og fisk.
Den er også hjem for de oprindelige Rama og Kriol folk, hvis territorium overlapper med en stor del af skoven. Ramaernes levevis er dybt forankret i skoven og deres forfædres færden her kan spores tilbage til flere århundreder før Kristi fødsel. Men i dag lever de et marginaliseret liv på kanten af samfundet, hvor deres rettigheder til skoven jævnligt bliver ignoreret og krænket.
Artiklen fortsætter under billedet af kvinde ved brændende barrikade i sommeren 2018
Skoven i Indio Maiz har nemlig længe været under pres. Nybyggere og kvægfarmere trænger ulovligt ind i reservatet og fælder skov for at få fat i ny landbrugsjord og ressourcer. Klimaforandringer har gjort ekstreme vejrfænomener i området mere hyppige, som i 2016, da orkanen Otto skabte store ødelæggelser i Indio Maiz – meget længere sydpå, end orkaner normalt rammer i Nicaragua.
Samtidigt er netop gamle regnskove som den i Indio Maiz effektive til at lagre CO2 og dermed modvirke klimaforandringerne.
Regnskovens civile bataljon
Der er altså masse af gode grunde til at støtte bevarelsen af netop Indio Maiz; og det arbejde går heldigvis godt, fortæller Berit Rechnagel, der koordinerer arbejdet i Nicaragua.
”Vi arbejder nu sammen med 36 familier i bufferzonen til Indio Maiz. De bevarer deres skov og udvikler bæredygtige produktioner som for eksempel kakao, som de kan tjene penge på samtidigt med at skoven bliver stående,” forklarer hun.
Samarbejdet med de lokale familier om at bevare skov og udvikle mere bæredygtige livsgrundlag er et kerneelement i Verdens Skoves arbejde i området. Det er en tilgang, der virker, siger Berit Rechnagel: ”Al den skov, der er lavet aftaler på, står stadig uberørt. Det viser vores monitorering,” slår hun fast.
Der er desuden iværksat en række yderligere initiativer, der skal hjælpe lokalbefolkningen med at beskytte og forsvare regnskoven, fortæller Rechnagel. Noget af arbejdet handler om bevidstgørelse, og at skabe så bred, lokal opbakning som muligt omkring skovbevarelsen, og her er det særligt vigtigt at få de lokale familier med.
”Der er dannet en ’Batallon Civico Indio Maiz – en civil bataljon for Indio Maiz. Den består af 50 personer, heraf 23 kvinder, der agerer som en slags lokal miljøbevægelse, som promoverer bevarelsen af Indio Maiz,” fortæller Berit Rechnagel.
Unikt samarbejde med oprindelige folk
Andre initiativer handler om at dokumentere og modvirke de lovbrud, der foregår, på en fredelig og sikker måde. Her er de oprindelige Rama og Krioler, der lever særligt dybt inde i skoven, vigtige allierede.
”I 2018 er der blevet gennemført tre ekspeditioner inde i Indio Maiz sammen med både medlemmer af den civile bataljon for Indio Maiz og de oprindelige Rama og Krioler. Det er et unikt og vigtigt samarbejde, fordi det er befolkningsgrupper, der ikke nødvendigvis plejer at arbejde sammen, men som begge har en afgørende interesse og rolle i at bevare skoven,” forklarer Berit Rechnagel.
Gennem ekspeditionerne og overvågning af området er der dokumenteret flere lovbrud i skoven, herunder illegale nybyggere, kirker, skoler og kvægproduktion.
Verdens Skove og lokale partnerorganisationer har desuden hjulpet de lokale familier og oprindelige folk med at klage over en planlagt vej ind i Indio Maiz.
Arbejdet med at styrke og forsvare skoven, dens beboere og deres rettigheder er om noget kun blevet vigtigere under de aktuelle uroligheder, mener Berit Rechnagel. ”På grund af situationen i Nicaragua står folk i Indio Maiz lige nu i lidt af et juridisk tomrum, hvor det er særligt svært at forsvare sig mod ulovligt indtrængende.”
Hun understreger derfor, hvor vigtigt det er at fortsætte med at bakke op om civilsamfundet og støtte de lokale familier i skoven: ”I Verdens Skove fortsætter vi vores støtte til vores partneres kamp for rettigheder og skovbevarelse,” slår hun fast.
Her skoven som i Nicaragua som din støtte går til
Emner
Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.
Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.
I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.
Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.
