Gå til indhold
Fredningen af området blev fejret af Itokamas beboere. Foto: Regnskogsfondet
Fredningen af området blev fejret af Itokamas beboere. Foto: Regnskogsfondet

Nyhed -

Sejr for regnskoven i Papua Ny Guinea – 360.000 hektar skov fredet

Den 29. november blev etableringen af Papua Ny Guineas hidtil største fredede område, Managalas Fredede Område, offentliggjort. Lokalsamfund og miljøorganisationer har i 32 år knoklet for at få området fredet.

Af Anni Hjortegaard Jensen

Papua Ny Guinea har fået bevilliget sit hidtil største fredede område, kaldet Managalas Fredede Område, skriver den amerikanske nyhedsside Mongabay. Området ligger i den sydøstlige del af landet, er 3.600 km² stort og dækket af regsnkov. I 32 år har lokalsamfund og miljøorganisationer knoklet for at få etableret en bedre beskyttelse af regionen og de fejrer nu sejren.

Managalas Fredede Område blev officielt bekendtgjort i Itokama landsbyen den 29. november af miljø-, frednings- og klimaforandringsministeren John Pundari og den nordlige guvernør Gary Juffa.

Den papuanske avis The Post-Courier skriver, at Pundari har udtalt: “Uden miljø, og uden dig og mig, vil vi aldrig nyde livets velsignelser. Hvis vi mister [miljøet], så mister vi os selv og det er også et verdensomspændende budskab.”

Lokalsamfundene afholdt en fest efter bekendtgørelsen for at fejre den og kulminationen på årtiers arbejde for at beskytte deres skove.

Attraktivt område for minedrift og tømmerhugst

Regionen, der kaldes Managalas Plateauet, har stadig vidstrakte områder med primærskov.

Udvindingsselskaber som mine- og tømmervirksomheder og industrielt landbrug i form af palmeolieplantager har dog et godt øje til området, siger den norske Regnskovsfond. Den norske Regnskovsfond arbejder med fredning af papuanske skove.

Ifølge Regnskovsfonden vil Managalas Fredede Område beskytte plateauet mod den værste uretmæssige indtrængning og værne om skovens 21.000 menneskelige beboeres bæredygtige brug af skovens ressourcer. Brugen af skoven omfatter levebrødsrelaterede aktiviteter såsom kaffedyrkning. Brugen af skoven er indskrevet i områdets langsigtede forvaltningsplan, der er udfærdiget af de lokalsamfund, der bor i Managalas Fredede Område.

Udarbejdelsen af et fredet område har allerede fremmet bevarelsen af regionen ved at afværge mine- og tømmerhugstdrift, udtaler Regnskovsfonden til Mongabay. Da det blev kendt, at licenser til at lede efter mulige miner blev udstedt, sendte miljøorganisationer og lokalsamfund protestbreve til myndighederne. I brevene argumenterede de for, at minedrift ikke burde tillades i et område, der er blevet øremærket til fredning.

“Som resultat blev licensernes grænser ændret og mineselskabet trak sig tilbage,” udtalte Regnskovsfonden. “Og med etableringen af Managalas Fredede Område blev de områder, der var afsat til tømmerhugst også fjernet.”

Nogle stakeholdere er dog stadig bekymrede hvad angår minedrift, der ikke er specifikt udelukket fra Managalas Fredede Områdes forvaltninsplan.

“Det Nationale Eksekverende Råds beslutning vedrørende Managala fastslår, at aktiviterer såsom storlandbrug og tømmerhugst skal udelukkes fra det fredede område. Men det nævner ikke minedrift, så det bekymrer os … og de mennesker, der bor i Managalas,” sagde Kenn Mondial til Mongabay. Kenn Mondial arbejder for den almennyttige organisation Melanisienpartner, der har støttet etableringen af Managalas Fredede Område.

Arbejdet er endnu ikke slut i Managalas

Selvom bekendtgørelsen om Managalas Fredede Område er et stort skridt mod at beskytte regionens skove, er der stadig langt igen, før Managalas er oppe at køre. De næste skridt er at få regeringen til at støtte forvaltningskomitéen, der består af stammeledere, lokalsamfundsbaserede organisationer, kirker og lokale regeringer og er støttet udefra af organisationer som Regnskovsfonden og Melanisienpartner. Når dette er opnået vil komitéen færdiggøre områdets forvaltningsplan og skovridere vil blive indsat for at overvåge implementeringen af forvaltningsplanen i områdets forskellige zoner.

Derudover kunne stakeholdere godt tænke sig, at regionens veje bliver forbedret, så lokalsamfundenes afgrøder, som for eksempel kaffe, kan nå markeder, der ligger længere væk.

“Vejenes tilstand her er ikke god. Og broerne bliver nogle gange skyllet væk under voldsomme regnvejr. Så de lokale landbrugsprodukters adgang til markeder er en stor udfordring,” fortæller Kenn Mondial. “Vi har brug for regeringens støtte for at forbedre dette. Vi leder også efter en partner, der er interesseret i at fremme fair trade og økologisk kaffe.”

Lige nu fokuserer de lokale og deres internationale støtter dog på at fejre deres afgørende sejr i kampen for at beskytte Papua Ny Guineas regnskove.

“Personligt, efter at have arbejdet på dette projekt i fjorten år, er jeg godt tilfreds,” siger Kenn Mondial, “og jeg vil gerne takke de 21.000 mennesker i Managalas, Regnskovsfonden, det norske folk og Norges Ambassade.”

Hvis du ønsker at hjælpe Verdens Skove med at bevare verdens regnskove, kan du gøre det her.

Kilder:
Erickson-Davis, Morgan. “Papua New Guinea gets its largest-ever conservation area”. www.mongabay.com. 8. december 2017. <news.mongabay.com/2017/12/papua-new-guinea-gets-its-largest-ever-conservation-area/> 

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Stop af skovhugst og gendannelse af skov er en nødvendighed, hvis vi skal reducere vores CO2-udledning. Foto: Morten Bo Johansson

Bevaring af skov kan svare til 1,5 milliarder bilers CO-udledning

En ny undersøgelse hævder, at vi gennem 20 naturlige klimaløsninger kan reducere den årlige CO2-udledning med 23,8 milliarder metriske tons om året. Alene ved at stoppe skovhugst og gendanne skove kan vi reducere CO2-udledningen med syv milliarder metriske tons årligt. Det svarer til den årlige udledningen fra 1,5 milliarder biler.

En abe i Lekki Nature Conservation Centre i Lagos, Nigeria. Foto: Sigrid/Flickr (Licens CC BY 2.0)

Nigeria vil genoprette 4 millioner hektar natur

Den nigerianske regering har offentliggjort planer om at genoprette fire millioner hektar ødelagt natur. Planen er en del af AFR100-initiativet og skal hjælpe med at mindske udbredelsen af Sahara og opnåelsen af FNs bæredygtige udviklingsmål.

Photo: Shutterstock - Bjergskov/Tågeskov

Skovens Dag: Mød fire særligt fantastiske tropeskovtyper, du måske ikke kendte

De fleste har hørt om regnskoven; men selvom regnskoven er den vi taler mest om, findes der utroligt mange forskellige og spændende slags skove ude i verden. I anledning af Skovens Dag fortæller vi her om nogle af de enestående typer af tropiske skove, som får mindre opmærksomhed, men ikke desto mindre har stor betydning for både klimaet og utallige arter af dyr og planter.