Kampen for verdens største sammenhængende tropiske tørskov

Verdens Skove optrapper indsatsen i Monte Verde, Bolivia: En enorm tropisk tørskov, som er rig på arter som for eksempel jaguaren. Skoven er truet og indsatsen sigter imod at øge de lokale landsbyers kontrol med skoven og styrke deres muligheder for at leve bæredygtigt af skoven.

Monte Verde ligger i det østlige Bolivia, hvor bjergene flader ud og bliver til en vidtstrakt slette, som er dækket af verdens største tilbageværende intakte tropiske tørskov, der strækker sig fra Bolivia ind i Brasilien og det nordlige Parguay. Området er et af det oprindelige folk Chiquitanoernes territorier, tilkendt efter lange protester bl.a. med dansk bistand i 90'erne og 00´erne. Territoriets sydlige del er udpræget tørskovsområde, mens den nordlige del er noget vådere, da det ligger i overgangen til amazonisk regnskov.

Her har Verdens Skove arbejdet siden 2013, og takket være bevillingen af et nyt projekt fra Nordic Development Fund fortsætter og forstærkes indsatsen. Projektet skal styrke tilpasningen til og forebyggelse af klimaforandringerne.

André Mildam fra Verdens Skove fortæller:

”Det, der er interessant, er, at arbejdet foregår i en del af verdens største tilbageværende, sammenhængende tropiske tørskov. Den tropiske tørskov er særligt sårbar, fordi den ikke kan tåle de store udsving, som vil komme med klimaforandringerne. Derfor er det vigtigt at gøre så meget som muligt for, at klimaet lokalt forbliver stabilt.”

Andre Mildam forklarer, at der er mange særegne arter at passe på i den type skov:

”Denne type skov rummer en enestående biodiversitet, som er unik er for tropisk tørskov – det er for eksempel jaguar, røde araer, ørne og mange særlige planter og træarter.”

Den tropiske tørskov er truet af ofte fattige bosættere udefra, for hvem jorden er attraktiv og som omlægger den til smålandbrug. Men også større virksomheder trænger ind i området og bruger jorden til kvægavl, sojadyrkning og lignende.

Det har alvorlige konsekvenser for Chiquitano-folket, som har skoven som livsgrundlag, fortæller André Mildam:

”Chiquitano-folkets levesteder og traditionelle rettigheder bliver groft overtrådt, og de mister deres livsgrundlag til dem, der fælder skoven.”

Der er mange problemer med at forsvare området. Det er for det første enormt - næsten én million hektar stort.

Mildam fortæller:

”Med kun 28 landsbyer er det svært at have kontrol over hele territoriet. Derfor har vi arbejdet med overvågning fra luften med satellit og lignende. Men nu skal vi også til at arbejde med bosætterne og gøre noget ved årsagerne til konflikterne.”

Projektet handler om at styrke landsbyerne, så de kan kontrollere deres store territorium. André Mildam forklarer, at Verdens Skove derfor arbejder med en ny tilgang til skovforvaltning.

”I forhold til bæredygtig tømmerproduktion vil vi arbejde med at gå væk fra de store maskiner og i stedet ned i mindre skala, som er mere bæredygtigt og som laver mindre skade på skoven.”

Det betyder, at landsbyerne selv kan drive skovforvaltningen:

”Det gør det mere simpelt og betyder, at tømmerproduktionen bliver mere bæredygtig, fordi den giver et livsgrundlag for de lokale og skader skoven mindre.”

Udover tømmerproduktion fokuserer projektet på skovlandbrug. André Mildam forklarer:

”Vi vil især med arbejde med kaffe, men også andre komplementerende afgrøder. Det har flere fordele. Du kan dyrke kaffe i skoven. Selv om en kaffeplantage i skoven ikke helt genskaber biomassen, er det mindre skadeligt end regulært landbrug. Hvis du allerede har skovet områder til landbrug, så kan du delvist genskabe skoven og samtidigt sikre landsbyen en indtægt.” Samtidigt optages der mere CO2, hvilket har en positiv klimaeffekt.

Endelig fortæller André Mildam, at kaffedyrkning kan kombineres med ikke-tømmerprodukter, såsom indsamling af nødder, hvilket kan skabe flere alternative indtægter til landbrug.

Det er en helhedsorienteret tilgang, som skal sikre, at der vil blive ødelagt mindre skov og landsbyerne vil have bedre styr på deres territorium.

Det vil i sidste ende betyde, at der bliver ryddet mindre skov i territoriet, hvilket både beskytter Chiquitano-folkets levevis mod klimaforandringerne, og samtidigt sikrer skoven til gavn for den globale klimakamp.