Skove under pres i Honduras

Verdens Skove arbejder i Honduras. Læs her hvorfor og få et overblik over Honduras skove her

Regnskovene er klodens mest mangfoldige økosystemer, den rige biodiversitet i regnskoven giver en god ramme for at forstå livets udvikling og arters tilpasning.

Honduras er et af de lande i Mellemamerika, der har den største biodiversitet med det største område af uberørt regnskov i Mosquitia-området i den nord-østlige del af landet, samtidig har Honduras meget varierede skov- og økosystemer - fra tør- og tågeskove til mangrovesumpe og regnskov.

Men det er også et af de lande, hvor afskovning er sket i størst tempo. I perioden fra 1990-2010 har landet mistet over 37 procent af sine oprindelige skovområder: Træer er fældet, skoven brændt af eller ryddet for at give plads til landbrug, kvæg, palmeolieplantager, minedrift, eller skoven er ødelagt af orkaner.

I 1990 havde Honduras cirka 80.000 km2 skove på sit samlede geografiske areal på 112.492 km2. I 2010 var skovarealerne, der også omfatter mangrover, formindsket til samlet set kun at dække cirka 52.000 km2 af landet.

Afskovning har også ramt beskyttede områder som Río Plátano Biosfære Reservatet, der sammen med den store Patuca Nationalpark og Tawaka Reservatet udgør det største sammenhængende regnskovsområde i Mellemamerika og er del af Den Mesoamerikanske Biologiske Korridor.

Områderne bebos af flere tusinde oprindelige folk og mestizos (af europæisk-indiansk herkomst), de fleste af sidstnævnte er småbønder, som i stigende grad er rykket ind og har ryddet pletter af skov især i den bufferzone, der ligger op til Río Plátano Biosfærens kerneområde.

Stordrift med plantager med frugt og oliepalmer er med til at presse skovområderne som her i det nordlige Honduras. Pico Bonito Nationalparken ses bagved med den 2.435 meter høje bjergtinde, der stikker op af skyerne.

Foto: Mike Kollöffel

Narkosmuglere, store virksomheder og fattige trænger ind i skovene.

Jaguar

Foto: Mikadun

I Honduras er det primært fattigdom, ulovlig tømmerhugst, narkosmugling og store virksomheders fremtrængen, der er med til at ødelægge skove og regnskov.

Ifølge satellitoptagelser er der samlet set forsvundet flere tusinde kvadratkilometer skov i perioden fra 2006-2011 i Río Plátano Biosfæren. Der sker fortsat ulovlig fældning af kostbare træsorter som mahogni, ceder- og rosentræ. Op mod halvdelen af det tømmer, som produceres i Honduras er ulovligt fældet – og op mod 85 procent af de træer, der fældes ulovligt er tropisk hårdt træ.

Río Plátano Biosfæren er desuden optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, der er en liste over bygninger, monumenter og naturområder i alle fem verdensdele, som UNESCO har udpeget som en del af verdens kulturelle arv.

Skoven og især regnskovsområdets sammenhængskraft i forhold til bevarelse af økosystemer og habitat for mange sjældne dyr og planter er truet, fordi afskovningen er med til at påvirke økosystemerne især omkring floder og vandveje, samtidig med at de mange tusinde oprindelige folk, der bor i og lever af regnskoven og skoven, også presses på deres livsgrundlag og deres rettigheder til at forvalte ressourcer i regnskoven, som de har ifølge FN’s erklæring fra 2007 om oprindelige folks rettigheder og grundlæggende friheder.

Når et område er oprettet som en biosfære og reservat, er det også et forsøg på at bevare og beskytte den traditionelle livsstil og kultur, som oprindelige folk har i området, og som er en integreret del af de økosystemer, der er. Mange af de oprindelige folk i Río Plátano Biosfæren lever som for århundreder tilbage af traditionel småbrug med ris, bønner og kogebananer, som de dyrker langs floderne, suppleret med fiskeri og jagt.

I et forsøg på at beskytte Río Plátano Biosfæren, som også byder på uudforskede plante- og dyrearter, fik Honduras’ regering i 2011 optaget Río Plátano Biosfæren på UNESCO’s liste over truede områder/arter på kloden, der fortjener særlig opmærksomhed, beskyttelse og støtte for at overleve.

Flere af de kendte og ikoniske dyr som f.eks. jaguaren er blandt de særlige planter og dyr i Río Plátano Biosfæren. Men en stor del af de planter og dyr, der er i Biosfæren. figurerer på IUCN’s Rødliste, som er en liste over truede arter (planter og dyr) på jordkloden - blandt andre:

• Kæmpe-myreslugeren
• Baird’s tapir
• Jaguar
• Ocelot
• Puma
• Tigerkat og vildkat
• Den centralamerikanske odder
• Den caribiske søko
• Den amerikanske krokodille
• Den brune caiman

Størt vores arbejder i Honduras. Meld dig ind i Verdens Skove her