Mangroveskoven vender tilbage i Vietnam

Mangroveskove er i store dele af verden presset af landbrug, men en erkendelse af mangrovens mange fordele har tilskyndet den vietnamesiske regering til at vende den negative tendens. Regeringen har derfor iværksat projektet ”Markeder og mangrover”(MAM). Dette skriver World Conservation Union(IUCN)

Af: Jacob Bennedsgaard Jørgensen

I en verden præget af voldsommere vejr ønsker Vietnam at udnytte de værdifulde økosystemstjenester, som mangroveskoven yder. For at modstå følgerne af orkaner og tornadoer investerer den vietnamesiske regering i genopretningen af fældede mangroveskove. Med støtte fra Det Internationale Klima Initiativ og det tyske miljøministerium har regeringen fået midlerne til at bremse nedsablingen af mangroveskoven, uden at lokalbefolkningen lider overlast. Den anden del af dette projekt bliver nu sat i værk.

Del to igangsættes
Den første del beskæftigede sig med grundstammen for projektet. Initiativet indgik et samarbejde med 2000 rejefarmere, som modtog uddannelse og understøttelse, så de kunne sørge for at genoprette og forvalte mangroveskoven.
Nu skal fundamentet udbygges. 5000 rejefarmere, flere nye områder og en mere generel indførelse af betaling for økosystemstjenester på både lokalt og nationalt niveau er målene for det næste trin af projektet.

Virkeligheden for mangroveskoven i dag
I lang tid har mangroveskove rundt i hele verden været presset af landbrug, især rejedamme. Mangroveskove ligger ofte ud til havet, så de er ideelle lokationer for rejefarme. Som følge af dette har mangroveskoven været på tilbagetog i mange steder i verden. Det estimeres at mellem 1980 og 2015 er 19 % af jordens mangroveskove gået tabt til fordel for blandt andet rejefarme og rismarker. Heldigvis er det ved at vende. Det er dog ikke så meget af hensyn til biodiversiteten eller det æstetiske ved mangroveskoven, men mere fordi investering i mangroveskoven er god fornuft. I kølvandet på tsunamien i det indiske ocean i 2004 gik Indonesien i gang med at genoprette 600.000 hektar mangroveskov som et forsvar mod lignende episoder i fremtiden. Også i Mexico har de indset fornuften i mangroveskoven, som udover at beskytte mod naturkatastrofer også forsyner lokalbefolkningen med fisk. Mangroveskovens rødder yder nemlig et slags sikkerhedsnet for småfisk, som ellers ikke ville få mulighed for at blive store.

Mangroveskovens store økosystemstjenester har således sikret, at den formentlig også vil have en plads på vores jord i fremtiden.