Nyhed -
Skoven er en ressource i kampen mod fattigdom
I regionen Yoro i Honduras lever der mange oprindelige folk fra tolupan-stammen. De bor i mindre samfund i eller tæt på skove. Ofte bliver skoven ikke set som den ressource, den i virkeligheden er. Verdens Skove er taget til Yoro for at deltage i en workshop, som for første gang samler ledere fra de forskellige stammer for at snakke om skovene.
Af: Josefine Aude Raas
”Velkommen alle i dag. Vi byder Verdens Skove, Honduransk Råd for Frivillig Skovcertificering (CH-CFV), præsidenter fra stammerne og alle som er mødt op i dag velkommen”, lægger Noé Rodríguez ud med som det første. Han er formand i FETRIXY, som er Forbundet for Tolupan-stammerne i Yoro.
I dag er vi samlet i Yoro i FETRIXYs nye kontor, som stadig er under konstruktion. Solen står skarpt her klokken er 09 om morgenen fredag d. 12. oktober, og hele dagen er sat af til netop denne workshop om bæredygtig skovforvaltning. Verdens Skove er gået sammen med FETRIXY og CH-CFV om workshoppen. Blandt de cirka 30 gæster fra tolupan-stammerne er der 8 præsidenter, flere vicepræsidenter, sekretærer, lokale og organisationer, som repræsenterer oprindelige folk. Det er første gang, at alle er samlet for at snakke om deres skove og forvaltningen af dem på en ansvarlig måde.
Tolupan-folket bor i små samfund og ofte i skovene, som der er mange af i Yoro-regionen. Men de udnytter ikke det store potentiale, som de bor midt i. Skoven bliver ofte taget for givet eller set som en hindring i at dyrke jorden. Men det er derfor, at vi er samlet i dag: Skoven skal på dagsordenen.
Muligheder i at prioritere skoven
”I dag skal vi udveksle ideer. Vi vil gerne høre jeres side af sagen og skabe et bedre samarbejde. Vi skal lære af hinanden”, forklarer Aury Rodríguez, som er projektansat hos Verdens Skove og arbejder med bæredygtig skovforvaltning.
På programmet i dag er oplæg fra Verdens Skove og CH-CFV samt forskellige gruppeopgaver på tværs af stammerne. En af grundene til, at bæredygtigt skovbrug er på programmet, er, at cirka 60% af Honduras er dækket af skove og store bjerglandskaber med enorm biodiversitet. Men i dag er Honduras også et af de lande, hvor afskovning sker i højest tempo. Fra 1990-2010 mistede landet over 37% af sine oprindelige skovområder på grund af afbrænding af skove for at give plads til blandt andet landbrug og kvæg, fældning og orkaner.
Sergio Herrera, som er projektkoordinator for Verdens Skove i Honduras, kommer ind på forskellige overordnede aktioner, som de kan overveje:
- Udvikling af et system som kan overvåge skovene
- Udvikling af bæredygtig skovforvaltning
- Udvikling af skovlandbrug
- Fremme bæredygtig turisme
- Beskyttelse og genplantning af skove ved vandreservoirs
Hans pointe er, at vi sammen skal finde ud af, hvad der er realistisk for dem, og hvilke problemer de generelt oplever. Derudover bliver der også holdt oplæg om FSC-certificering af CH-CFV. Det er også en vej, som tolupan-stammerne kan vælge at tage.
Første etape er gennemført
Generelt bliver der lyttet og udvekslet ideer i den stadig blottede bygning, hvor håndværkere går rundt og arbejder. Der er en god stemning, og nu er det tid til gruppearbejde. I fire grupper skal de svare på, hvad problemerne er i deres samfund, og hvad de mangler hjælp til.
”Der er ekstrem fattigdom i alle stammerne. Der bliver fældet træer illegalt. Vi har problemer med vores territorier, og så mangler vi bedre muligheder for uddannelse og sundhed”, forklarer gruppe to.
Gruppe tre kommer ind på, hvad de har brug for: ”Vi mangler officielle dokumenter på samfundenes rettigheder. Vi har brug for, at regeringen lytter til os og inkluderer os. Og vi mangler mere støtte fra NGO’er ”.
Midt i præsentationerne må vi holde en pause, da det solrige vejr pludseligt skifter karakter, og regnen begynder at tromme voldsomt på bliktaget, så vi ikke kan høre noget. Efter solens tilbagekomst kan resten af præsentationerne fortsætte, og den første workshop mellem tolupan-stammerne om muligheder for bæredygtig skovforvaltning slutter af omkring klokken 16. Næste skridt er en analyse af dagens arbejde og så udviklingen af en videre plan for udførelse.