Gå til indhold
Der går mange år, før den CO2, som bliver udledt, når man brænder biomasse, er optaget af skoven igen. Foto: David Buchmann
Der går mange år, før den CO2, som bliver udledt, når man brænder biomasse, er optaget af skoven igen. Foto: David Buchmann

Nyhed -

Skovene er en klimaløsning - men det er biomasse fra skoven ikke

Biomasse fra skoven hyldes som et grønt alternativ til kul. Men det er en myte, mener Verdens Skove. For på kort sigt kan biomasse udlede mindst lige så meget CO2 som kul, og risikerer desuden at skabe problemer for skovens dyr og planter.

Af Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem i Verdens Skove

Dansk energipolitik er på afveje, med faretruende konsekvenser for klimaet og vore skove. Under de netop overståede klimaforhandlinger i Bonn brystede klimaminister Lars Christian Lilleholt sig af en ny international aftale, der skal gøre Danmark kulfrit i 2030. Ingen grund til at begræde at kulsort energi er på vej ud. Men det kan begrædes, at vi erstatter kul med træbaseret biomasse i form af flis og træpiller.

De store energiselskaber og talrige kommuner er i fuld gang med at ombygge kraftvarmeværker til at fyre med biomasse fra vore skove. Løftet er, at mere biomasse i energiproduktionen betyder markant mindre eller slet intet CO2-udslip - uden at skoven tager skade. Det passer bare ikke.

Lavt CO2 udslip er en myte
Der er tværtimod god grund til at se med dyb skepsis på, at klimaministeren og energiindustrien hævder, at biomasse er “grøn” energi. Påstanden om biomassens lave CO2-udslip er allerede blevet bestridt af flere EU-undersøgelser. Undersøgelserne viser ikke overraskende, at det at afbrænde store mængder biomasse fra skove giver et betydeligt CO2-udslip her og nu. Det kan tage mange år før den mængde CO2, som er blevet frigjort ved afbrændingen, igen er optaget i skoven. Hertil kommer, at forbrug af diesel og benzin, og dermed udslip af CO2 i forbindelse med transport og forarbejdning af biomassen, ikke altid tages med i beregningen.

Vi står altså overfor, at vi kan udlede mere CO2 i atmosfæren på kort og mellemlangt sigt. Det er næsten overflødigt at nævne det, men den korte bane betyder uhyre meget lige nu med global opvarmning og klimakatastrofer truende i horisonten. Klima-argumentet for at omstille til mere biomasse er derfor ikke tilstede.

Skovens arter mangler “resttræet”
Et andet problem med vores stigende brug af biomasse handler om den biologiske mangfoldighed i skovene. Når energisektoren omtaler skov, omtales den ofte som en ressource, der udelukkende eksisterer for træindustriens skyld. Faktisk fremføres det argument, at biomasseproduktion er “godt” for skoven, fordi den fjerner overflødigt resttræ og fører til en nødvendig udtynding i skoven.

Det er et stærkt forsimplet syn. Det tager ikke hensyn til, at dødt ved har en særlig værdi for skovnaturen, fordi mange arter er afhængige af det døde træ. Netop manglen på dødt ved gør, at naturen i de danske skove har det dårligt. Efterladt træ i skovene er derfor ikke blot et ubrugeligt restprodukt, men essentielt for skovenes økosystemer.

Øget pres på skove i udlandet
Her kommer den internationale dimension ind i billedet. Danmark importerer allerede i dag omkring halvdelen af biomassen fra udlandet. Fortsætter vi med at omstille til biomasse, vil importen utvivlsomt stige, ikke blot i Danmark, men også til andre lande i EU. Dette risikerer drastisk at forstærke presset på værdifulde naturområder, eksempelvis sårbare skove i Nord-Amerika.

Her lyder allerede nødråb fra amerikanske miljøorganisationer om at biodiversiteten bløder på grund af biomasseproduktion. Det “grønne foregangsland” Danmark har faktisk været en af de store importører af træpiller fra det sydvestlige USA.

Vores klimaminister går nu et skridt længere. Sammen med 18 andre lande bl.a. “miljødukse” som Brasilien og Egypten ønsker regeringen at fremme brug af biomasse internationalt. Et massivt pres på verdens skove kan blive resultatet - til åbenbar skade for skovnatur og klima.

Ikke alle certificeringer er bæredygtige
Energisektoren i Danmark har gentagne gange henvist til, at Den Danske Brancheaftale sikrer biomasse fra bæredygtigt skovbrug. Ved at påberåbe sig et særdeles positivt ladet begreb som bæredygtighed, stiller energisektoren automatisk meget høje, grønne krav til sig selv. Lever brancheaftalen så op til dette løfte? Det korte svar er desværre nej.

I Verdens Skove mener vi, at den eneste fuldgyldige certificeringsordning for træ er FSC (Forest Stewardship Council). Brancheaftalen åbner op for at en lang række certificeringsordninger som SBP eller PEFC betegnes som "bæredygtige", der ikke er det. PEFC har problemer med at sikre uvildighed og SBP vurderer reelt ikke om biomassen er klimamæssigt bæredygtig. Brancheaftalen mangler også at definere, hvordan det skal dokumenteres, at biomassen rent faktisk er CO2-neutral. Dette lyder teknisk, men betydningen for vore skove kan være kolossal. Hvis energisektoren ønskede at sikre bæredygtigt skovbrug, så ville det første skridt være udelukkende at bruge FSC-certificeret træ, og efterlade nok dødt ved i skovene til at sikre biodiversiteten.

Biomasse har mange former. I Verdens Skove udelukker vi ikke, at biomasse kan spille en rolle i dansk energi, ved at eksempelvis restprodukter fra træindustrien anvendes som energikilde. Men at gøre en stor del af vores energiforbrug afhængigt af afbrænding af skov, mens den globale opvarmning truer, virker hverken velovervejet eller fremtidsrettet. Af hensyn til klimaet må målet være at udfase de fleste typer træbaseret biomasse over en kortere årrække. Indtil da, må energiindustrien for skovenes skyld sikre, at der udelukkende anvendes reelt bæredygtig biomasse. Danmark ses i udlandet som et grønt foregangsland. Det ville klæde nationen, hvis vores energiproduktion virkelig var grøn, og ikke grønvasket.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Målet er, at 20 pct. af statens skove skal være urørte.

Danmarks nye urørte skov er slet ikke urørt nok

Regeringen er lige nu ved at udpege de områder, der skal blive til urørt skov. Områderne er dog slet ikke så urørte som de kunne være, idet Naturstyrelsen finansierer projektet ved salg af tømmer skovet i de selv samme skove, der sandsynligvis bagefter skal stå urørte.

Stop af skovhugst og gendannelse af skov er en nødvendighed, hvis vi skal reducere vores CO2-udledning. Foto: Morten Bo Johansson

Bevaring af skov kan svare til 1,5 milliarder bilers CO-udledning

En ny undersøgelse hævder, at vi gennem 20 naturlige klimaløsninger kan reducere den årlige CO2-udledning med 23,8 milliarder metriske tons om året. Alene ved at stoppe skovhugst og gendanne skove kan vi reducere CO2-udledningen med syv milliarder metriske tons årligt. Det svarer til den årlige udledningen fra 1,5 milliarder biler.

Der er ikke megen lysåben skovnatur, som her, med plads til biodiversiteten i Danmark. Foto: Liisa Mänd

Biodiversiteten lider i de danske skove

De danske skove bliver lige nu drevet meget intensivt, mens meget lidt skov henligger urørt. Samtidigt har mange arter herhjemme ugunstige levevilkår og risikerer at forsvinde, ikke mindst fordi manglen på levesteder og dødt ved presser mange arter, der er truede.

På papiret udleder afbrænding af træ ikke CO2, men virkeligheden er anderledes, og Danmarks import driver samtidig ødelæggelse af værdifulde økosystemer

Regeringen forhandler om ny biomasselov

Lige nu er regeringen i gang med at forhandle en ny lov, der skal fastsætte kriterier for hvilken biomasse, der må afbrændes i Danmark. Den endelige aftaletekst vil få afgørende betydning for skovene, klimaet og biodiversiteten.

Photo: Shutterstock - Bjergskov/Tågeskov

Skovens Dag: Mød fire særligt fantastiske tropeskovtyper, du måske ikke kendte

De fleste har hørt om regnskoven; men selvom regnskoven er den vi taler mest om, findes der utroligt mange forskellige og spændende slags skove ude i verden. I anledning af Skovens Dag fortæller vi her om nogle af de enestående typer af tropiske skove, som får mindre opmærksomhed, men ikke desto mindre har stor betydning for både klimaet og utallige arter af dyr og planter.