Nyhed -
Regeringen forhandler om ny biomasselov
Lige nu er regeringen i gang med at forhandle en ny lov, der skal fastsætte kriterier for hvilken biomasse, der må afbrændes i Danmark. Den endelige aftaletekst vil få afgørende betydning for skovene, klimaet og biodiversiteten.
Danmark har i årevis brystet sig af at være førende på grøn energi. Mange ser vindmøller, varmepumper og solceller for sig, når man taler om bæredygtige og klimavenlige energiformer. Men over halvdelen af Danmarks grønne energi kommer fra afbrænding af biomasse, som tælles for CO2 neutralt, selvom det ikke er tilfældet.
Der har længe været kritik af biomasse som en “grøn” energiform, og det har været påpeget både af blandt andet forskere og grønne NGO´er, at selvom afbrænding af biomasse er klimaneutralt på papiret, så ser virkeligheden anderledes ud, og både økosystemer og klimaet lider under Danmarks brug af biomasse. På trods af at Danmark ser gode ud i statistikkerne, har klimarådets formand, Peter Møllgaard udtalt til Information, at “vi har pyntet os med lånte fjer.”
Nu har regeringen så taget fat på problemstillingen.
”Vi skal skabe sikkerhed om, at den biomasse, der bruges også reelt er bæredygtig,” meldte klimaminister, Dan Jørgensen (S) ifølge Altiget.dk ud, inden forhandlingerne startede.
”Der er allerede en frivillig brancheaftale, men den er ikke god nok. Nu kommer vi med lovkrav, der går videre, og som også stiller skrappere krav, end der er på vej fra EU,” tilføjede han.
Gamle træer bør freddes
Ifølge Gry Bossen, politisk koordinator for Verdens Skove, er det godt, at der er kommet gang i forhandlingerne. Dog er der nogle ting, der skal ind i loven, hvis den skal sikre, at biomassen er forsvarligt produceret.
“Verdens Skove ser frem til regeringens krav til forsvarligt produceret biomasse. Men hvis klimaministeren vil sikre reelt forsvarligt brug af biomasse, er han nødt til at sætte krav om, hvad det er, der ryger i flismaskinen. Når vi fælder skovene og brænder træer fra skovene, så udleder det selvfølgelig CO2, også selvom der plantes nye træer. Det tager kortere tid at optage CO2 fra grene og små træer, mens det selvsagt tager meget lang tid at optage den samme mængde karbon, som er lagret i gamle træer. Derfor bør vi ikke brænde store og gamle træer af,” siger hun.
Et af problemerne, som forskerne peger på, er, at der er brug for klimahandling nu. For selvom nye træer plantes og kan suge CO2 ud af luften, så kræver det, at udledningen standses nu, ikke potentielt først om årtier, når de nye træer er vokset op - hvis de overhovedet får lov til det.
Gry Bossen forklarer, at det ikke kun er klimaet, der lider under den intensive hugst. For mens skovindustrien siger, at den flere steder genplanter, så har der været adskillige historier om problemer med ødelæggelser af økosystemer og biodiversiteten i forbindelse med fældning af skovene, hvor biomassen kommer fra. Cirka halvdelen af den biomasse, Danmark brænder, kommer fra udlandet. Det er især Estland, Letland, Rusland, USA og Brasilien, der leverer træbiomassen, og her er der i samtlige lande meldt om problemer med ødelæggelser af skovene og naturlige økosystemer.
“Her er genplantning altså ikke nok til at opretholde gode vilkår for biodiversiteten. Man må og skal bevare gamle skove, inklusiv det døde ved, som er gode levesteder for eksempelvis svampe, biller, insekter, flagermus og fugle,” forklarer Gry Bossen.
Vi bør brænde færre løvtræer
Gry Bossen er glad for, at ministeren taler mere om affaldstræ.
“Det kræver dog klare definitioner af, hvad dette er, for at det ikke skal tillade store gamle træer som restprodukter. Disse træer vil tjene biodiversiteten ved at blive stående eller liggende i skovene, også efter at de er døde,” siger hun, og tilføjer: “Fremtidige krav til biomasse skal altså sikre, at gamle løvtræer ikke ryger i fliskedlen, at biomasse ikke kommer fra oprindelige skove eller i det hele taget fra træ, der ville gøre mere gavn andre steder i vores forsyningskæde”.
Det er generelt svært at sikre forsvarligt produceret biomasse. Det er ikke mindst fordi, at forholdene er så forskellige i forskellige dele af verden. Kriterier, der kan virke i Danmark, er måske ikke gode i Brasilien. Samtidig kan ting, der ser godt ud på papiret fungere anderledes i virkeligheden, ikke mindst i lande, der har et højt niveau af korruption. Her mener Gry Bossen, at der derfor er brug for, at man går forsigtigt frem, hvis man overhovedet skal importere træ fra sådanne problematiske områder.
“Vi mener ligesom Danmarks Naturfredningsforening, at regeringen bør udarbejde en udfasningsplan, så vi kun bruger et minimum af biomasse til spidsbelastninger,” siger hun.
“Det er enormt vigtigt for vores klimaindsats, at skovene bliver ved med at optage og lagre CO2. Derfor skal vi sikre, at den biomasse, vi bruger, ikke udpiner skovene, men at vi kun udtager biomasse i en sådan grad, at skovenes nuværende kapacitet til at optage CO2 forbliver den samme og faktisk helst øges. Det bør regeringen også sikre i de kommende kriterier for biomasse,” slutter Gry Bossen.
Verdens Skove har længe arbejdet for, at der skal gøres noget ved den stigende afbrænding af biomasse. Du kan også være med til at presse regeringen, så den nye lov bliver så ambitiøs som mulig. Læs mere om hvordan her.